Behandlere: Sådan vender vi den skandaløse udvikling i børne- og ungdomspsykiatrien

Skandalen må ikke føre til resignation eller handlingslammelse eller få nogen til at tænke ”åh nej, endnu en klagesang fra psykiatrien”.

For selvom området er plaget af massiv personalemangel og mange års underfinansiering, er der konkrete tiltag, som indenfor få år kan vende udviklingen, så børn og unge med psykisk sygdom kan få den hjælp og behandling, de har brug for – og krav på.

Psykiatrisk behandling kræver viden, kompetencer, tid, omsorg, forståelse og relationer

Dea Seidenfaden, Nina Tejs Jørring og Jane Alrø Sørensen

Tiltagene skal først og fremmest sikre, at der kommer flere ansatte til området. For til forskel fra for eksempel kræftområdet, hvor de store udgiftsdrivere er sengepladser, udstyr og medicin, er antallet af medarbejdere per patient en af de absolut væsentligste kvalitetsparametre i psykiatrien.

Send flere penge

Dermed ikke sagt, at der ikke andre parametre, for selvfølgelig er der det. Men psykiatrisk behandling kræver viden, kompetencer, tid, omsorg, forståelse og relationer.

Her er derfor vores tre forslag til, hvordan udviklingen bliver vendt, så der kommer flere ansatte og dermed mere tid til at hjælpe og behandle børn og unge med psykisk sygdom.

Det første er penge. Ja, det er en kliché men alligevel: Send flere penge.

Der er flere penge og gode initiativer på vej til psykiatrien, men de bliver spredt ud på så mange områder, at der er simpelthen ikke nok til at gøre en reel forskel ude på afdelingerne.

Ja, der er mangel på læger, men det er ikke kun dem, det handler om. Det handler også om psykologer, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere, sekretærer med videre, hvis vi skal give en god behandling.

I dag er det for eksempel langt fra en selvfølge, at man som patient i psykiatrien bliver tilbudt terapeutisk behandling.

For det andet, bør man stoppe besparelserne i psykiatrien.

Man skulle næsten tro, at det var løgn, men mens Folketinget afsætter mange millioner til at forbedre psykiatrien, har flere regioner gennemført besparelser og indført ansættelsesstop. Det må selvfølgelig stoppe.

Dårligt arbejdsmiljø dræner motivationen

Det tredje forslag er forbedring af arbejdsmiljø. Det skal til at være mere attraktivt at arbejde i psykiatrien.

Manglende ressourcer og overbelastning giver frustration, dræner personalets motivation og umuliggør rekruttering og fastholdelse.

Løsningen er ikke kapacitetsanalyser effektivisering og nye tvangstiltag. Løsningen er tid, omsorg, bedre uddannelsesmuligheder og gode omgivelser, der giver rum tværfaglig behandling.

Motivationen og arbejdsglæden følger naturligt med, når medarbejderne oplever, at de gør gavn. Det gør de, når der er tid til at give børnene, de unge og deres familie, den hjælp og behandling, de har brug for, for at få det bedre.