Dansk Erhverv: Den gordiske knude i sundhedsvæsnet er ikke løst endnu

DEBAT: Udspil på udspil løser ikke udfordringerne i det nære sundhedsvæsen, mener Katrina Feilberg. En partnerskabsmodel mellem kommuner og regioner og udveksling af data kan være med til at skabe reelle forandringer for borgerne.

Af Katrina Feilberg
Sundhedspolitisk chef, Dansk Erhverv

Med udspillet ”Sundhed, hvor du er” om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som regeringen lancerede på årets sidste dag, kom endnu et udspil i en lang række.

Det er som om, at tankegangen på sundhedsområdet er, at hvis bare man laver et udspil og endnu et udspil, og så lige et mere, og så måske en lunken aftale, så er alting løst.

De seneste ti år har regeringen, KL og Danske Regioner sprøjtet det ene udspil ud efter hinanden. De har alle haft fokus på at skabe sammenhæng, fjerne siloer, skabe smidige patientforløb, sætte patienten i fokus – men det er som om, at den gordiske knude endnu ikke er løst.

For der er stadig udfordringer med sektorovergange, manglende data, der går på tværs, forsinkede genoptræninger, genindlæggelser og færdigbehandlede patienter, der ikke hjemtages. De sidste par år har der været 40.000 såkaldte færdigbehandlingsdage i sundhedsvæsenet, hvor patienter har måtte ligge og vente på at blive udskrevet, fordi kommunerne ikke har haft det fornødne pleje- eller behandlingstilbud klar. Det er dyrt.

Nu kommer regeringen med et udspil, der blandt andet vil forny sundhedsaftalerne, skabe flere forpligtende aftaler mellem regioner og kommuner sammen – og så skal de være mindre bureaukratiske, og der skal skabes fælles løsninger for patientgrupper på tværs af sektorerne blandt andet gennem projekter med fælles finansiering og fælles ledelse.

Særligt det sidste er nyt, og der er perspektiv i det. I Dansk Erhverv har vi tidligere foreslået, at patientforløbet tænkes på ny og ud af den eksisterende ramme, hvor patienten ofte både inden for regionernes sygehusbehandling og i overgangen til den kommunale genoptræning eller rehabilitering samt i almen praksis risikerer at falde ned mellem flere stole.

En fælles sammenhængende løsning
Et første bud på en løsning, som kan sikre mere sammenhæng, kan være en partnerskabsmodel mellem kommuner og regioner, hvor hele eller dele af et patientforløb udbydes i ét fælles udbud, så private aktører kan bidrage med samlede løsninger.

Dette kan være fra udredning, behandling og genoptræning eller dele heraf. Med udgangspunkt i konkrete venteliste-problemer og med relation til sundhedsaftalernes beskrivelse af sammenhængende forløb kan der laves udbud af patientforløb, som dækker enten over tværgående regionale opgaver eller tværgående regionale og kommunale opgaver – og skal man gå skridtet videre afregnes disse også efter patientoplevet kvalitet.

Et sammenhængende patientforløb, hvor hovedansvaret for patientens forløb forankres hos én aktør, vil ikke kun være en fordel for patienten, men også betyde færre kontakter og smidigere forløb, som vil betyde et stort effektiviseringspotentiale, der kan frigøre ressourcer hos kommunerne og i regionerne.

Færre udspil og flere forandringer
En anden model er at tænke langt mere strategisk i forhold til de mange sundhedshuse, der skyder op rundt omkring. Et problem er, at det i dag er for spredt fægtning.

Man burde i stedet udnytte samfundets samlede kapacitet og samle ydelserne – og honorere de nære sundhedstilbud ved at sige, at hvis man samler kommunale, regionale, lægehuse og private tilbud, OG får det til at hænge sammen i forløb, kan man få et særligt tilskud.

Et tredje indsatspunkt handler om data. Det er afgørende i dag, at der kan ske en smidig og sikker udveksling af data, uanset om patienten bliver behandlet i offentlig eller privat regi. Eller det er patientens egne indsamlede data.

Når først patienten har givet tilsagn, skal data følge patienten. Her er det er positivt, at regeringen, KL og Danske Regioner har lanceret en fælles strategi for digital sundhed, men som alle de andre udspil er det vigtigt, at de implementeres – ellers står vi nok igen om et år og oplever, at der stadigvæk er de samme udfordringer, og nok et udspil bliver præsenteret.

Ønsket herfra er i hvert fald, at 2018 byder på færre udspil og flere reelle forandringer til gavn for borgerne.

Forrige artikel Overlæger: Færre midler til efteruddannelse kan ramme patienterne Overlæger: Færre midler til efteruddannelse kan ramme patienterne Næste artikel Hjerteforeningen: Vi skal gøre en helhjertet indsats for en røgfri generation Hjerteforeningen: Vi skal gøre en helhjertet indsats for en røgfri generation
Læger har planer om kæmpe fusion

Læger har planer om kæmpe fusion

LÆGER: Yngre Læger og Overlægeforeningen arbejder på en fusion. En sammenlægning kan få stor betydning for magtfordelingen mellem Lægeforeningens undergrupperinger, men begge foreningers formænd understreger, at der fortsat er brug for en stærk lægeforening.