Debat: Mere nært sundhedsvæsen er ikke for borgernes bedste

Af Henning Granslev, Susanne Axelsen, og Peter Huntley
Hhv. formand i Stomiforeningen COPA, formand i Kontinensforeningen og direktør i Medicoindustrien

Sundhed tæt på borgeren. Sundhed, hvor du er. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

De gode intentioner står i kø, når fremtidens sundhedsvæsen skal beskrives, og målsætningen er klar, når man spørger politikerne – borgerne skal behandles så tæt på deres eget hjem som muligt, og kommuner og praktiserende læger skal spille en meget større rolle end i dag.

Regeringen arbejder på en sundhedsreform, som skal skabe mere sammenhæng mellem hospitalerne og det nære sundhedsvæsen. Socialdemokratiet har også fokus på nærhed og foreslår, at der skal oprettes såkaldte nærhospitaler.

Endelig har regeringen aftalt med regionerne, at sundhedssektoren fra 2019 skal belønnes økonomisk for ikke at indlægge borgerne, men derimod for at behandle dem uden for hospitalerne - for eksempel ved at bruge telemedicin.

Presset er for stort
Problemet er desværre, at der allerede i dag mangler sundhedsfaglig kompetence i kommunerne, samtidig med at der bliver sparet på indkøbsbudgetterne.

Problemet er desværre, at der allerede i dag mangler sundhedsfaglig kompetence i kommunerne, samtidig med at der bliver sparet på indkøbsbudgetterne.  

Henning Granslev, Susanne Axelsen, og Peter Huntley
Hhv. formand i Stomiforeningen COPA, formand i Kontinensforeningen og direktør i Medicoindustrien

Denne cocktail bliver hurtigt giftig for borgere med kroniske lidelser. Ofte har borgerne været igennem et behandlingsforløb på hospitalet, hvor deres behov er kortlagt, og de får tildelt det rette hjælpemiddel – baseret på en konkret og individuel vurdering.

Når borgeren så kommer hjem til sin egen kommune, sker det ofte, at kommunen uden sundhedsmæssigt belæg tildeler borgeren et andet hjælpemiddel.

Hvis kommunerne skal have endnu flere sundhedsopgaver i fremtiden, frygter vi, at problemerne vil blive endnu større.

Svært at opfylde behovene
Alle vores medlemmer ønsker, at de borgere, som behandles i kommunalt regi, skal behandles af kompetent personale, som løbende opkvalificeres og har mulighed for at give borgerne de rigtige hjælpemidler.

Det betyder blandt andet, at borgere, som for eksempel lider af inkontinens eller har stomi, får tildelt de hjælpemidler, som de har behov for, så de fortsat kan leve et værdigt liv, hvor både arbejde og sociale relationer kan passes.

Desværre får vi ofte at vide fra vores medlemmer, at det slet ikke forholder sig sådan. Vi hører tit, at der er store regionale forskelle, som betyder, at borgerne oplever at få meget forskellig behandling, afhængig af hvor de bor.

Derudover oplever vi, at det ofte er svært for den enkelte borger at få de hjælpemidler, som de har behov for. Det kan eksempelvis være det bedst egnede kateter eller den stomipose, som irriterer huden mindst.

Her ser vi desværre, at kommunerne ikke altid overholder servicelovens krav om, at hjælpemidler skal bevilges med udgangspunkt i en ”konkret og individuel vurdering” – og kommunerne sparer tilmed penge på ikke at overholde gældende lovgivning.

Eksempelvis oplever vi, at kommunalt ansatte sygeplejersker får besked på, at de kun må tilbyde borgerne et forudbestemt lavkvalitetsprodukt.

Husk på borgerne
Vi anerkender at kommunerne er pressede, fordi de ikke er blevet tilført ressourcer nok til at løfte opgaverne, og fordi de fra statens side er blevet mødt med krav om besparelser på indkøbsområdet. Men når man fra politisk side taler om at flytte flere sundhedsydelser ud i det nære sundhedsvæsen for at spare på ressourcerne, er det ikke borgernes bedste, man har i tankerne.

Hvis vi skal have et velfungerende sundhedsvæsen, hvor borgerne behandles udenfor sygehusene, kræver det mere end bare at flytte opgaverne. Det kræver et politisk holdningsskift, hvor nærhed ikke bare handler om fysisk nærhed i opgaveløsningen, men også om emotionel nærhed forstået som omtanke, empati og medfølelse med de patientgrupper, som skal behandles i det nære sundhedsvæsen.

Vi opfordrer derfor kraftigt til, at man fra politisk side er lige så ambitiøs i forhold til at opbygge fremtidssikrede kompetencer i kommunerne inden for behandling og tildeling af hjælpemidler, som man er i forhold til at flytte opgaver ud til kommunerne.

Det kræver et systematisk arbejde med at rekruttere og opkvalificere de sundhedsprofessionelle i kommunerne, ligesom det kræver, at man prioriterer at give borgerne de rette hjælpemidler, så vi kan få det nære sundhedsvæsen, patienterne fortjener.