Danske Regioner: Et stærkere sundhedsvæsen tæt på borgerne

DEBAT: Sammenhængen skal være bedre på tværs af de danske sundhedssystemer, og regionernes mange tiltag såvel som nærhedsfinansiering er værktøjer til at løse opgaven, skriver Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.

Af Stephanie Lose
Formand i Danske Regioner

Fodbold er et spil, hvor 22 spillere løber rundt efter en bold, og tyskerne altid vinder til sidst. Sådan lyder den korte udgave af et citat fra en tidligere engelsk landsholdsspiller, og det er vel passende at hive frem i disse VM-tider. Omskrevet til at matche det danske sundhedsvæsen kunne man sige, at det svarer til, at medarbejdere og regionspolitikere løber rundt for at hjælpe patienterne, men at økonomerne altid har det sidste ord.

Dominerende økonomistyring
Det er naturligvis skrevet med en ironisk distance og et glimt i øjet, men de seneste år har diskussionen om økonomiske incitamenter i sundhedsvæsenet fyldt meget, og mange har ment, at økonomistyring har været for dominerende. Den holdning deler vi langt hen ad vejen i regionerne, og derfor har vi arbejdet ihærdigt for at afskaffe produktivitetskravet og aktivitetspuljen.

Produktivitetskravet har historisk set haft stor betydning for det danske sundhedsvæsen, men endte med at anspore til et alt for entydigt fokus på mere aktivitet på hospitalerne. Heldigvis er 2 procents-kravet nu fortid i kraft af den 2019-økonomiaftale, vi indgik med regeringen i begyndelsen af juni. Nyskabelsen i årets økonomiaftale er i stedet nærhedsfinansiering.

Omstilling af sundhedsvæsenet
I kølvandet på det skrottede produktivitetskrav venter nu et vigtigt arbejde med at omstille sundhedsvæsnet fra fokus på aktivitet til fokus på, hvad der giver værdi for patienterne, og på at skabe et stærkere, nært sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen, hvor vi hjælper flere borgere tæt på eller i eget hjem, og hvor vi har bedre øje for det, der giver mening for borgerne og sundhedspersonalet.

Den omstilling af sundhedsvæsenet skal den nye nærhedsfinansiering være med til at skubbe på. Men først og fremmest venter der en stor ledelsesopgave i regionerne og på hospitalerne med at realisere omstillingen – og vi er faktisk allerede i fuld gang. Vi vil nemlig gerne tage et større samlet ansvar for befolkningens sundhed. Ikke bare for, hvad der foregår inde på hospitalerne, men for den samlede sundhedsindsats fra vugge til grav, fra forebyggelse til behandling.

Omstillingen af sundhedsvæsnet kan for eksempel betyde, at hospitalerne hjælper patienter direkte i deres nærmiljø via udgående funktioner og flere digitale og teknologiske løsninger. Målet er behandling af høj kvalitet uden nødvendigvis at skulle møde op på hospitalet. Samtidig kan flere sundhedsopgaver løses uden for hospitalet af kommuner eller hos almen praksis – naturligvis i takt med at kvaliteten og kapaciteten styrkes. 

Konkrete tiltag
Hvis vi skal lykkes med omstillingen af sundhedsvæsnet, kræver det konkrete tiltag. Lad mig nævne et par eksempler:

- For en måned siden foreslog vi sammen med Praktiserende Lægers Organisation (PLO), at kommuner fremover skal kunne købe ’opgavepakker’ hos de praktiserende læger, så den enkelte kommune bedre kan hjælpe sårbare patienter. Det kan handle om at sikre bedre hjælp til ældre, kronisk syge og udsatte borgere, ved at de praktiserende læger i højere grad træder til ved de kommunale akutfunktioner og i hjemmesygeplejen. Eksempelvis kan en praktiserende læge sammen med kommunen hjælpe Hr Jensen eller fru Hansen på plads i en ældrebolig eller på et plejecenter.

- I efteråret aftalte vi med PLO, at kronisk syge i langt højere grad skal følges i almen praksis, og hospitalernes specialister skal understøtte de praktiserende læger, blandt andet med telefonrådgivning. På den måde skal man sjældnere omkring hospitalet, hvor ressourcerne så frigøres til de mest komplekse behandlinger. Inde på hospitalet kan vi støtte op om bevægelsen mod færre dage i en hospitalsseng ved at arbejde på at samle kronisk syge borgeres mange hospitalsbesøg på én dag og ved at bruge telemedicin.

- Alle regionerne vil i sundhedsaftalerne med kommunerne arbejde for bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet - blandt andet i forhold til psykisk syge. For eksempel ved at specialiseret hjerterehabilitering kan varetages tæt på borgeren, og at eksempelvis kemoterapi og dialyse kan foregå i eget hjem.

Sammenhængen skal være bedre på tværs af de danske sundhedssystemer, og regionernes mange tiltag såvel som nærhedsfinansiering er værktøjer til at løse opgaven.

Både fodbold og det danske sundhedsvæsen er i høj grad båret af dedikation. Nærhedsfinansiering sætter en retning, som vi er enige i – og med regionerne som tovholder kan vi sikre, at dedikationen i sundhedsvæsnet rykker sundhedsvæsenet i den retning.

Forrige artikel Scleroseforeningen: Medicinrådet har vendt sig mod egne principper Scleroseforeningen: Medicinrådet har vendt sig mod egne principper Næste artikel VIVE: Sundhedsvæsenet skal producere mindre, ikke mere VIVE: Sundhedsvæsenet skal producere mindre, ikke mere