Danske Patienter: Nærhedsfinansiering løser ikke udfordringer med sammenhæng

DEBAT: Økonomiske incitamenter i sundhedsvæsenet er barrieren for, at man kan løse udfordringerne med sammenhæng i patienternes behandling. Vi ønsker mere fællesskab og mindre konkurrence, skriver Camilla Hersom, formand for Danske Patienter.

Af Camilla Hersom
Formand, Danske Patienter

Den femte juni – grundlovsdag – er en mærkedag. Det er her, vi fejrer demokratiet. Den femte juni 2018 var også dagen, der markerede, at politikerne havde arbejdet på løsninger for det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen.

Det var nemlig her, at regeringen og regionerne indgik økonomiaftalen for 2019 og introducerede en ny styringsmodel for sundhedsvæsenet, den såkaldte ”nærhedsfinansiering”.

Nærhedsfinansiering skal ifølge økonomiaftalen understøtte en styrket sammenhæng i sundhedsvæsnet, så borgerne modtager den rette behandling, det rette sted.

Desværre bliver den femte juni 2018 ikke en mærkedag, der i fremtiden vil blive husket som dagen, hvor politikerne for alvor fik bugt med silotænkningen i sundhedsvæsenet og udfordringerne med sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer.

Økonomiske incitamenter
Behandlingen af patienter skal i øget grad ske i kommunerne, i almen praksis og i patienternes eget hjem. Det fremgår af økonomiaftalen.

Det er fornuftige mål – bare ikke når de er drevet af økonomiske incitamenter. Rigtigt mange patienter vil kunne få glæde af selv at klare behandlingen i hjemmet. Men nogle vil også finde det utrygt og have mere gavn af behandling på hospitalet.

Og fremover vil regionerne blive straffet økonomisk, hvis de ikke lever op til nogen fastsatte mål om eksempelvis reduktion i antallet af hospitalsforløb per borger.

Det er problematisk, for når hospitalerne får incitamenter til at udskrive patienter hurtigere eller lægge opgaverne ud til andre aktører, så kræver det, at der er kapacitet og kompetencer i kommuner og almen praksis til at tage sig af patienterne – og det er der langtfra altid.

Man strikker således et system sammen, der belønner hospitaler for at flytte opgaver ud til patienterne selv – eller til kommunen og almen praksis – og det ved vi af erfaring vil betyde, at man også flytter behandlinger ud, der burde være blevet på hospitalet. Økonomiske incitamenter virker særdeles effektivt – men de virker ikke altid efter hensigten.

Fælles finansiering og ledelse
Økonomiaftalen rummer ellers mange gode elementer.

Det er slut med at skulle spare to procent hvert år, der er fokus på udvikling af teknologiske løsninger, og der er kommet en ekstra milliard på kontoen. Det er positivt, men vi havde gerne set en aftale, der havde et langt stærkere fokus på fælles finansiering, fælles organisering og fælles ledelse af sundhedsvæsenet.

Det undrer os, at man ikke er villig til at gøre det, der skal til for at skabe sammenhæng på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet.  

Vi er nødt til at tænke regioner, kommuner og almen praksis mere helhedsorienteret. Det dur ikke, at vi har forskellige sektorer, der sender patienterne uhensigtsmæssigt rundt i systemet for at optimere egne budgetter.

Pres på reform om det nære og sammenhængende
Når fælles finansiering og fælles organisering ikke blev en del af økonomiaftalen, sætter vi vores lid til, at det får en plads i reformen om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som regeringen har bebudet kommer i efteråret 2018.

Skal vi lykkes med øget sammenhæng i det danske sundhedsvæsen, skal man tænke i løsninger, der ikke bliver koblet med økonomiske interesser. Derfor håber vi i Danske Patienter, at fælles finansiering, fælles organisering og fælles ledelse på udvalgte patientforløb bliver en central del af den kommende reform.

Vi har talt om den manglende sammenhæng i patienternes behandling siden 70’erne. Det ville være rart, hvis det var nu, man valgte at handle.

Lad os derfor krydse fingre for, at vi får en ny mærkedag i efteråret, når regeringen lancerer sit udspil til reformen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. En dag, der markerer, at det var her, vi for alvor fik bugt med problemerne med sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Forrige artikel Lektor: Kronikerhonorar og nærhedsfinansiering sikrer ikke fokus på patienter med størst behov Lektor: Kronikerhonorar og nærhedsfinansiering sikrer ikke fokus på patienter med størst behov Næste artikel Tandlægeforeningen: Overbehandler hele sundhedsvæsenet patienterne? Tandlægeforeningen: Overbehandler hele sundhedsvæsenet patienterne?
Podcast: Bør Europa have et fælles epidemiberedskab?

Podcast: Bør Europa have et fælles epidemiberedskab?

AJOUR: Coronavirussen har ramt Europa hårdt, og derfor burde EU-landene genoplive snakken om et styrket europæisk epidemiberedskab. Det mener tidligere dansk generaldirektør i EU-Kommissionen, Claus Haugaard Sørensen. Lyt til et interview med ham i dagens udsendelse.