Dansk Erhverv: Vejen til god tandbehandling er en ny ejerstruktur

Af Katrina Feilberg Schouenborg
Sundhedspolitisk fagchef i Dansk Erhverv

Hvis målet er god tandbehandling af høj kvalitet til alle danskere i hele Danmark, hvad er vejen så?

Voksentandplejen i Danmark er i dag kendetegnet ved en række udfordringer.

De offentlige udgifter til voksentandplejen har været stigende, samtidig med at der har været udfordringer lokalt på de enkelte klinikker med at omsætte kliniske retningslinjer i praksis. Ligesom faste priser på en række tandlægeydelser har skabt en manglende konkurrence.

Mange klinikker halter i dag bagud på investeringer i moderne udstyr og ny teknologi, og branchen står over for rekrutteringsvanskeligheder.

Det samlede antal tandlæger er i løbet af de seneste ti år faldet og forventes at falde yderligere frem mod 2025, da flere tandlæger i de kommende år går på pension. Desuden er det vanskeligt at få unge tandlæger til at investere i egne tandklinikker, særligt i udkantsområder.

Dansk Erhverv anbefaler, at der i fremtiden bliver sat nogle målbare kvalitets- og effektmål op for voksentandplejen, som kan bruges til at sikre mere værdi og mest mulig sundhed for pengene.

Katrina Feilberg Schouenborg
Sundhedspolitisk fagchef, Dansk Erhverv

Ejerskabsforhold forhindrer udvikling
Et bredt flertal i Folketinget besluttede i februar at igangsætte et arbejde med at gentænke hele den danske tandpleje. Det arbejde er nu i gang under overskriften ”nye rammer for voksentandplejen i Danmark”.

Der er både nedsat et tværministerielt udvalg og et inddragelsesudvalg med interessenterne på området, som skal bidrage til løsningsmodeller. Dansk Erhverv er med her, og indtil videre er der enighed om at se på både kvalitet, forebyggelse af tandsygdomme og understøtte social lighed i tandsundheden.

Men enigheden ophører, når snakken går på løsningsmodeller og rammevilkår for den gode tandbehandling.

Dansk Erhverv mener, for øvrigt på linje med Konkurrence– og Forbrugerstyrelsen, at de nuværende restriktioner vedrørende ejerskabsforhold i tandlægeklinikkerne blandt andet forhindrer innovation, kvalitetsudvikling og faglig udvikling på tandområdet.

En mere liberal struktur, hvor det ikke er tandlægen, der skal eje majoriteten af en klinik, vil betyde, at tandlægekæder, der investerer i klinikken, vil kunne skabe en lang række stordriftsfordele både inden for driftsoptimering, større mulighed for investering i nyt og tidssvarende udstyr og ikke mindst sikre et fagligt løft til de ansatte og det kliniske arbejde, som vil komme patienterne til gavn.

Hånden skal på kogepladen
Kritikkerne peger på, at kvaliteten går ned, hvis ejerstrukturen ændres. Her må vi bare sige ret imod.

Erfaringer fra andre lande, hvor der er fri nedsætningsret og ejerskabsstrukturen er fri, har ikke ført til dårligere kvalitet eller færre tandlægebesøg. Snarere tværtimod. Ligesom vi har erfaringer fra andre områder inden for sundhed, hvor kvaliteten og patienttilfredsheden er høj, selvom ejeren af klinikken ikke er læge eller tandlæge.

Det er selvfølgelig vores klare anbefaling, at der på den enkelte tandlægeklinik fortsat skal være en klinikansvarlig tandlæge, der har det overordnede faglige ansvar på klinikken. På den måde sikres fagligheden helt ud lokalt i klinikken.

Når tandlægekæder går ind og investerer i klinikker, står de samtidig på mål for en høj og ensartet kvalitet i alle deres klinikker i kædens navn.

De har dermed en forretningsinteresse i, at det faglige niveau på alle klinikker er højt, hele tiden og i alle behandlinger. Én enkelt dårlig sag kan gå ud over flere klinikker, og dermed hele forretningen. Hånden er med andre ord på kogepladen hele tiden, og interessen for en konstant høj faglig kvalitet er dermed helt afgørende.

Modellen vil samtidig sikre, at ledelses- og administrative opgaver kan løses centralt, så tandlægen kan koncentrere sig om tandlægefaglige opgaver. Tandlægen får helt enkelt mere tid at være tandlæge.

Denne konstellation vil også kunne imødegå udfordringen med, at det er vanskeligt at afsætte mindre klinikker i provinsen, da disse klinikker vil kunne opkøbes af kæder, som dermed kan medvirke til at sikre tandlægedækningen nationalt.

Datadreven tandlægebehandling i fremtiden
Foruden en mere liberal ejerskabsmodel håber vi, at fremtidens voksenpleje vil anvende og måle i langt højere grad på kvalitet.

Dansk Erhverv anbefaler, at der i fremtiden bliver sat nogle målbare kvalitets- og effektetmål op for voksentandplejen, som kan bruges til at sikre mere værdi og mest mulig sundhed for pengene.

Kæderne vil gerne være med til at aflevere data, som kan anvendes til en mere målrettet forskning og viden om tandsundhed og behandlinger i Danmark.

Selv om klinikkerne får regionale data, hvor de for eksempel kan sammenligne sig selv med andre fra samme region, benyttes disse data ikke i det omfang, som der er potentiale til og til opsamling af effekt. Ligesom de regionale data ikke udnyttes systematisk i stor skala.

For kæderne vil dataanvendelse og udnyttelse af statistik fra hver klinik kunne optimere både administrative systemer og viden om den kliniske behandling – og ikke mindst skabe mere transparens om behandlingernes effekt i en større skala.

Så vejen til god tandbehandling er blandt andet ændrede rammer for tandlægeområdet, og at der skal arbejdes meget mere med kvalitets- og effektmål gennem klinisk databaseanvendelse.