Dansk Psykiatrisk Selskab: Skriv psykiatriplanen ind i regeringsgrundlaget

Der er historisk momentum lige nu for at få skabt mærkbare forandringer på psykiatri-området, og vi håber ikke, at politikerne her efter valget svigter en af denne tids største udfordringer. Selv i lyset af de overvældende problemer, der i dag er i verden, vil mental sundhed være afgørende for Danmarks fremtid.

Problemerne på området har i årtier været støt voksende. Antallet af børn og unge, der bliver diagnosticeret med psykisk sygdom som eksempelvis angst, depression, ADHD eller autisme, er steget i løbet af de seneste 20-30 år.

Vi ser en stigende forekomst af psykiske symptomer som ensomhed og et stigende forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge. Inden for voksenpsykiatrien er der kommet 30 procent flere henvisninger til psykiatrien over de seneste ti år, og aktuelt lever flere end 300.000 børn med forældre, der har en psykisk lidelse.

Det er alle sammen børn, unge og voksne, der har krav på hjælp og rettidig indsats af høj kvalitet, men det er så langt fra dem alle, der får den.

Psykiatriplanen giver ikke klart svar
Vi, der er ansat i psykiatrien, går hver dag på arbejde med ambitionen om at yde den allerbedste indsats til gavn for nogle af dem, der har det allersværest. Men rammerne for at gøre netop dét er langt fra tilstrækkelige, og gennem de senere år har vi set en tendens til, at ansatte i psykiatrien forlader det offentlige for at vælge en anden vej.

Det betyder helt åbenlyst, at udviklingen af en negativ spiral tager fart: Flere patienter til stadigt færre professionelle.

Vi glæder os derfor over, at så godt som alle partier i Folketinget den 27. september indgik en aftale om en 10 års-plan for psykiatrien. Det er dejligt, at der er bred politisk opbakning til at løfte et i dén grad nødlidende område.

Men når en ansat i psykiatrien overvejer, om vedkommende skal blive i det offentlige eller vælge en anden karrierevej, giver aftalen om en 10-års plan for psykiatrien ikke noget klart svar. For vil politikerne reelt tage ansvaret for de politiske, faglige og økonomiske prioriteringer på sig?

Er området reelt politisk prioriteret?
For at vi, der arbejder i psykiatrien, kan få et klart billede af, om området reelt er politisk prioriteret, og dermed om en reel ambitiøs udvikling er i gang, har vi spurgt alle partier om tre ting:

1. Mener de, at alle 37 anbefalinger i det faglige oplæg til en psykiatriplan, som Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har lavet, skal indfries? For så er vi enige om, hvad planen indeholder.

Det betyder helt åbenlyst, at udviklingen af en negativ spiral tager fart: Flere patienter til stadigt færre professionelle

Bestyrelsen i Dansk Psykiatrisk Selskab

2. Skal implementeringen sikres ved et psykiatriråd? Så vil man være enige om, hvordan planen bliver gennemført.

3. Og hvad må det koste? En klar forpligtigelse på økonomien muliggør en egentlig gennemførelse af planen.

Vi håber, at de konkrete politiske og økonomiske målsætninger for en psykiatriplan bliver skrevet ind i et regeringsgrundlag, uanset hvem der så måtte ende i en kommende regering.

Vi er i en rygerkupé
For det er psykiatriens tur nu. Og det kan lade sig gøre at vende bøtten. Som tobakslovgivningen har ændret vores adfærd på rygeområdet, og som kræftpakkerne har ændret vores forventninger til behandling, kan også høje standarder for mental sundhed og tilstrækkelig og rettidig behandling i psykiatrien blive new normal. Men det kræver politiske, lovgivningsmæssige og økonomiske garantier.

Mange vil huske lærerværelser, togkupéer og arbejdspladser fyldt med røg. Engang var det utænkeligt, at man blev bedt om at slukke sin cigaret, hvis man røg på en bar. I dag kan vi knapt forstå, at den slags overhovedet forekom. Og vi vil aldrig igen acceptere at vente i måneder på svar, hvis man har fået konstateret en kræftsvulst.

Disse er blot to eksempler på, at det selvfølgelig kan lykkes at vende skuden, hvis modige politikere træffer de beslutninger, der skal til, og sætter de penge af til det, som kræves.

Der er ingen vej uden om en substantiel og mærkbar bedring inden for mental sundhed og psykiatrien, og det kan kun gå for langsomt

Bestyrelsen i Dansk Psykiatrisk Selskab

Vi er stadig i en rygerkupé i forhold til mental sundhed, men den skal vi ud af. Der er ingen vej uden om en substantiel og mærkbar bedring inden for mental sundhed og psykiatrien, og det kan kun gå for langsomt.

Samarbejde mellem næsten alle parter
Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen fremlagde i januar et fagligt oplæg til en 10-års plan for psykiatri og mental sundhed. Dette oplæg er udarbejdet i samarbejde med en række patient- og pårørende-organisationer og faglige selskaber. Det nyder fuldtonet opbakning fra så godt som alle organisationer, der repræsenterer patienter, pårørende, medarbejdere og fagkundskaben.

Planen indeholder 37 anbefalinger og fem prioriterede indsatser. De fem prioriterede indsatser vurderes at kunne iværksættes umiddelbart og vil kunne danne grundlaget for den videre plan.

En udrulning af det faglige oplæg vil koste omtrent 4,5 milliarder kroner årligt i drift og en éngangsudgift på 3,5 milliarder til anlægsarbejder alene på psykiatri-området. Dertil kommer implementeringen af de øvrige elementer i planen, som heller ikke er billige.

Men den aftale om psykiatrien, der blev indgået d. 27. september, afsætter kun 450 millioner kroner i 2023 og derefter 500 millioner kroner årligt. Det er en begyndelse på en plan, men finansieringen er på ingen måde tilnærmelsesvist i mål.

For at medarbejdere og patienter kan have tiltro til, at forholdene ændrer sig til det bedre, og hvor den rette behandling og forebyggelse vil være inden for rækkevidde, skal der være en utvetydig prioritering af området

Bestyrelsen i Dansk Psykiatrisk Selskab

Der er ikke brug for hensigtserklæringer
For at medarbejdere og patienter kan have tiltro til, at forholdene ændrer sig til det bedre, og hvor den rette behandling og forebyggelse vil være inden for rækkevidde, skal der være en utvetydig prioritering af området.

Derfor opfordrer vi til en klar forpligtigelse til en 10-års plan for psykiatri og mental sundhed inkluderende alle 37 anbefalinger i det faglige oplæg samt en finansiering heraf som en del af det kommende regeringsgrundlag.

Vi har ikke brug for hensigtserklæringer, vi har brug for forpligtende tilsagn. Kun derved oprettes tilliden til, at psykiatri og mental sundhed prioriteres, og medarbejdere kan planlægge karrierevalg og udviklingsinitiativer herefter.

Ikke mindst vil det for de mange mennesker med psykiske sygdomme være et klart signal om, at der er en ny tid på vej.