Datakoks skaber usikkerhed om kommunale sundhedsmilliarder

REGNING: Manglende adgang til en række centrale sundhedsdata gør, at en række kommuner ikke har kunnet få en forklaring på store ekstraregninger i medfinansiering af regionerne. KL presser ministerium for løsning.

Kommunerne betaler en del af deres borgeres indlæggelse på sygehuse. Siden 2018 skal der betales mest for små børn og ældre. Men manglende data har gjort det svært for kommunerne at se, hvad de betaler for.
Kommunerne betaler en del af deres borgeres indlæggelse på sygehuse. Siden 2018 skal der betales mest for små børn og ældre. Men manglende data har gjort det svært for kommunerne at se, hvad de betaler for.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

For os er der tale om et samlet årligt budget på næsten en kvart milliard, som vi reelt ikke kan få indblik i. Og det er jo ret vildt.

Peter Lassen
Økonomichef i Rudersdal Kommune

Kommuner landet over har måttet lægge budget for de kommende år uden det store indblik i baggrunden for den milliardstore regning, der hvert år skal betales til det regionale sundhedsvæsen.

En ny model for afregning af den såkaldte kommunale medfinansiering af regionerne trådte i kraft 1. januar, og det har i et større antal kommuner ført til en ekstraregning ud over det forventede for både 2018 og de kommende år.

Men fordi kommunerne ikke har kunnet få adgang til opdateret data for den kommunale medfinansiering fra Sundhedsdatastyrelsen, har de ikke haft mulighed for at gennemskue, hvorfor de skal af med flere penge end forventet.

Dokumentation

Aktivitetsbestemt medfinansiering af regioner

Kommunal medfinansiering (KMF) blev indført i 2007 for at give kommunerne et større (økonomisk) incitament til at fremme sundhed gennem for eksempel forebyggelse, træning og pleje og herunder et styrket samarbejde mellem regioner og kommuner.

I 2018 betaler kommunerne godt 21 milliarder kroner til det regionale sundhedsvæsen i form af den aktivitetsbestemte medfinansiering. Kommunerne kompenseres for de afholdte udgifter under et.

Ordningen indebærer, at kommunerne betaler:

  • en del af udgiften til somatisk og psykiatrisk behandling på hospitaler
  • en del af honoraret til behandlere i praksissektoren – fx praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter og psykologer

Hertil kommer kommunal finansiering, som omfatter:

• Ambulant genoptræning
• Patienter der er færdigbehandlede
• Patienter på hospice

Et ønske om at skabe mere konsistente incitamenter og større budgetsikkerhed for kommunerne har ført til en række ændringer i ordningen den seneste år.

  • Medfinansiering differentieres på alder (fra 2018)
  • Regionsudskrivninger – kun én afregning af pr. indlæggelse (fra 2017)
  • Justering af regionernes indtægtslofter (fra 2017)
  • Målrettet tilbagebetalingsmodel for kommunerne (fra 2017)

Med den differentierede medfinansiering betaler kommuner følgende for patienter under behandling i det regionale sundhedsvæsen:

  • 0-2 årig: 45 pct. af DRG, dog max 25.000 kr.
  • 3-64 årig: 20 pct. af DRG, dog max 15.000 kr.
  • 65-79 årig 45 pct. af DRG dog max 25.000 kr.
  • 80+ årig: 56 pct. af DRG, dog max 30.000 kr.


Kilde: Region Midtjylland


0:000:00