Debat

Direktør: Danske virksomheder har store fordele at hente i genanvendelsen af medicinaffald

Hvis sundhedssektoren i Europa var et land, ville det være den femte største CO2-udleder i verden. Der er derfor behov for, at vi opruster på genanvendelse af medicinsk affald, skriver Thomas Mørch.

Det er på tide, at den samlede industri kigger på, hvordan det store klimaaftryk i højere grad kan indgå i en cirkulær økonomi, skriver&nbsp;Thomas Mørch.<br>
Det er på tide, at den samlede industri kigger på, hvordan det store klimaaftryk i højere grad kan indgå i en cirkulær økonomi, skriver Thomas Mørch.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der mangler fælles mål og konkrete initiativer inden for genanvendelse fra private og offentlige aktører i sundhedssektoren. Genanvendelse af medicinsk affald forbedrer den cirkulære økonomi i sundhedssektoren og bidrager til, at Danmark kan nå de fælles klimamål på 70 procent reduktion inden 2030.

Genanvendelse er lige nu et umodent område med stort potentiale for fremtiden. Nogle aktører har dyppet tæerne, men jeg savner en tværgående kraft for cirkulær økonomi, hvor virksomheder, sygehuse, regioner og brancheforeninger definerer konkrete, fælles mål og samtænker løsninger på tværs af aktører til gavn for både miljø og klima.

Behov for en samlet indsats

Danske Regioner og Medicoindustriens nyeste initiativ om nordiske miljøkriterier er et vigtigt skridt på vejen til at sikre bæredygtig emballage i sundhedssektoren. Ligesom fokus på den samlede værdikæde er berørt i Miljøministeriets handlingsplan for cirkulær økonomi. Men der skal handling til, så vi kan skabe et cirkulært kredsløb for medicinsk affald.

Danmark rummer et stort uudnyttet potenitale, når det kommer til at skabe en bæredygtig sundhedssektor i verdensklasse

Thomas Mørch
Direktør, Zirq Solutions AS

Danske virksomheder får heldigvis i stigende grad en bevidsthed om plastik og cirkulær økonomi, hvilket forhåbentligt kan føre til konkrete mål og initiativer, hvor både producenter, forbrugere, kommuner og private indsamlere tænkes ind i den samlede værdikæde. For her er der behov for at opruste.

Danske Regioner og Medicoindustriens initiativ viser, hvordan vigtige aktører allerede er begyndt at arbejde sammen. Men de efterlyser samtidig et større og mere synligt engagement fra staten, så vi får udbredt kriterierne til resten af EU, der kan understøtte regeringens klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.

Hvor er den tværgående kraft for genanvendelse på tværs af offentlige og private sundhedsaktører? Vi har et ansvar her – og tiden er inde til, at vi sammen løfter det.

Genanvendelse som en del af forretningsmodellen

Statistik fra Eurostat viser, at 1,5 millioner ton medicinsk affald enten blev deponeret eller sendt til forbrænding i Europa i 2018. Og vi ved fra data fra Healthcare without Harm, at hvis sundhedssektoren var et land, ville det være den femte største CO2-udleder i verden.

Det sætter unægteligt øgede krav til branchen. Problemet er ikke, at der mangler løsninger inden for genanvendelse af medicinsk affald.

Problemet er, at løsningerne ikke tænkes ind i forretningsmodellen og den samlede værdikæde, hvor medicinalvirksomheder og offentlige sygehuse er afgørende spillere.

Læs også

Erfaringer fra vores danske og europæiske samarbejdsaftaler i Zirq Solutions fortæller os, at der er mange muligheder for en fælles indsats, der både gavner den enkelte virksomheds forretningsmodel og bidrager til, at vi når i mål med danske klimaambitioner.

Det er på tide, at den samlede industri kigger på, hvordan det store klimaaftryk i højere grad kan indgå i en cirkulær økonomi.

Danmark kan blive foregangsland

Medicinalindustrien er en af de vigtigste vækstmotorer for dansk økonomi. Og med life science som styrkeposition, rummer Danmark et stort uudnyttet potenitale, når det kommer til at skabe en bæredygtig sundhedssektor i verdensklasse. Derfor har vi valgt Danmark som europæisk hub for vores arbejde med genanvendelse af medicinsk affald.

Zirq Solutions åbnede i 2021 et 2.000 m2 stort anlæg med produktionslinjer for sterilisering og genanvendelse af klinisk medicinsk affald i Stenlille på Sjælland.

Vores forudsigelser er, at der ikke går mange år, før hele branchen bliver mødt med regler fra EU, der vil kræve mere cirkularitet, og som ikke længere gør det muligt at operere med de affaldsrutiner i medicinalindustrien, som vi ser i dag.

Det kræver aktiv handling fra både private og offentlige aktører i forhold til at opstille mål og igangsætte initiativer. Og det kræver samtænkning af initiativer på tværs af offentlig/privat.

Gør vi det, giver det danske virksomheder en oplagt mulighed for at vinde store konkurrencefordele ved at være first mover på området. Det er sådan, vi bliver et foregangsland.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00