DSR: Jagten på kolde hænder må ikke stå i vejen for god ledelse

Af Grete Christensen og Irene Hesselberg
Henholdsvis formand for Dansk Sygeplejeråd og formand for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd

Vi er i den offentlige sektor vant til at arbejde med konstant opmærksomhed. Den offentlige sektor skal hver eneste dag både synligt og usynligt levere et unikt produkt. 700.000 ansatte sørger helt bogstavelig talt for, at hjulene kan dreje rundt, og for at det danske samfund dermed hører til blandt verdens bedste. Ikke mindst når det handler om vores sundhed, og hvordan vi sikrer et dansk sundhedsvæsen i verdensklasse.

Men resultaterne kommer naturligvis ikke af sig selv.

Som repræsentanter for landets sygeplejersker og de ledende sygeplejersker i alle dele af sundhedssystemet ser vi derfor frem til, at regeringen snart fremlægger sit bud på en kommende sundhedsaftale, der kan sikre en udvikling, der både har fokus på at sikre et effektivt sundhedsvæsen med bedre sammenhæng i patientforløb, og som samtidig sikrer en ordentlig ramme for selve behandlingen.

For lidt nærvær
Sidste uge var ledelsesuge. Vi vil i den anledning tillade os at pege på, at netop ledelsen af sundhedsvæsenet er et centralt omdrejningspunkt for at sikre en succesfuld udvikling af hele sundhedsområdet.

Kvaliteten af ledelse er afgørende for, hvor godt de offentlige opgaver bliver løst – uanset hvor talrige, veluddannede og erfarne medarbejderne i øvrigt måtte være. Det er lederne, der har det overordnede ansvar for, at visioner formuleres og oversættes, at indsatser koordineres, og resultater skabes, så det kan mærkes helt ude hos borgerne.

Men man kan ikke lede noget, man ikke er i kontakt med. Dialog, anerkendelse og formidling af vision er betinget af, at man rent faktisk taler med sine medarbejdere, og ikke kun i plenum. Det betyder ikke nødvendigvis fysisk nærvær i al arbejdstiden, men det betyder, at nærvær skal prioriteres og være muligt. Det kan være svært, hvis lederen for eksempel har for mange medarbejdere – måske endda på flere matrikler – til at kunne være nærværende.

Ledelsesspændet er generelt meget stort i sundhedsvæsenet. Over halvdelen af de sygeplejersker, som har ledelsesfunktioner, oplever, at de har for lidt tid til deres medarbejdere. Og antallet af ledende sygeplejersker er faldet med mellem 10 og 31 procent over de seneste seks år, afhængig af hvilken region vi kigger på.

Langt fra ord til handling
Vi er ikke alene om at pege på vigtigheden af nær ledelse og en ordentlig ramme for ledelsen. Det gjorde Ledelseskommissionen også så fint, da man i 2018 fremlagde sine anbefalinger. Ja, vi tillader os faktisk her næsten ordret at bruge Ledelseskommissionens pointer.

Men nu godt et år efter anbefalingerne må vi så desværre konstatere, at der også kan være langt fra ord til handling. Man kan tilmed frygte en nærmest modsat udvikling, når regeringen i sin aftale med regionerne for næste års økonomi direkte formulerer en målsætning om, at regionerne skal arbejde målrettet for at omprioritere ressourcer fra administration til patientnær sundhed og borgernære opgaver.

Gør vores frygt til skamme! Gør det ved, at den kommende sundhedsaftale naturligvis også har fokus på hele ledelsesrammen for vores sundhedsvæsen.

Der er grund til at rose, at årets ambassadør for offentlig ledelse, Dorthe Crüger, nu her i Ledelsesugen sidste uge har taget initiativ til at samle medlemmer fra Ledelseskommissionen og medlemmer fra kommissionens følgegruppe og følge op på anbefalingerne fra sidste år. Vi opfordrer til, at regeringen viser samme initiativ i det kommende udspil til en sundhedsaftale.