Ergoterapeuter: Sæt mennesket i centrum

DEBAT: Hverdagsrehabilitering, genoptræning og fokus på aktivitet skal prioriteres i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Systemet skal være til for patienten - ikke omvendt, mener Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen.

Af Tina Nør Langager
Formand for Ergoterapeutforeningen

Sundhedsvæsenet er til for patienten – ikke systemet. Sådan burde det være, men virkeligheden er ofte en anden. I den ideelle verden er det systemet, der indretter sig efter patienten. I mange tilfælde er det derimod patienten, der må tilpasse sig systemet til trods for, at alle sundhedsprofessionelle yder en kæmpe indsats hver dag til gavn for patienterne.

Årsagerne er komplekse og skyldes blandt andet silotankegang mellem forskellige sektorer, mangelfuld kommunikation, vidensdeling og koordinering på tværs samt en økonomisk incitamentstruktur, der ikke bidrager til smidige patientforløb. Der mangler overblik og en helhedsorienteret tilgang til brugeren af sundhedsvæsenet. Det resulterer blandt andet i stressede pårørende og udmattede patienter, der mister fodfæste i hverdagen.

Sæt mennesket i centrum
Det indtryk blev bekræftet, da jeg på KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum i sidste uge hørte flere brugere af sundhedsvæsenet fortælle om deres oplevelser: De savner for det første at blive mødt som et individuelt menneske – ikke en diagnose. For det andet vil de gerne se den røde tråd, der skaber mening og sammenhæng i deres behandlingsforløb. Og for det tredje en klar forventningsafstemning af, hvad der er patientens og de pårørendes ansvar i mødet med sundhedsvæsenet.

De tre ønsker kan koges ned til en sætning: At vi sætter mennesket i centrum. Det skal et nært og sammenhængende sundhedsvæsen levere. Vi skal fokusere på, hvad der er vigtigst for den enkelte patient, og på den baggrund tilrettelægge en helhedsorienteret tværfaglig indsats. Ellers risikerer vi, at blandt andet ældre patienter og kronisk syge patienter tager permanent ophold i sundhedssystemet i stedet for blot at være på besøg. Det er i patienternes bolig, nærmiljø og hverdag, at vi skal opnå de langsigtede resultater.

Patienter ønsker et selvstændigt og meningsfuldt liv
Ikke overraskende ønsker de patienter, jeg har talt med, et selvstændigt og meningsfuldt liv, hvor der er en klar sammenhæng mellem behandlingen i sygehusvæsenet og hverdagslivet. Og ergoterapeuter ved, at det er i menneskers hverdag og vante omgivelser, vi opnår de bedste resultater. Det er for eksempel ikke besøget i ambulatoriet, der rykker noget i sig selv, men hvordan vi arbejder sammen med patienten på udvalgte indsatsområder mellem ambulatoriebesøgene, der gør forskellen.

Mennesket i centrum handler også om at tage udgangspunkt i patientens egne ressourcer og målsætninger. Hvis det er afsættet, undgår vi også at lave meningsløse indsatser. Såsom at sende KOL-patienten i fitnesscenter, selvom han eller hun aldrig har sat sit ben i sådan et før og er langt mere motiveret for at cykle en tur, så længe vejrtrækningen kan bære det, og derigennem få sin motion. 

Aktivitet og hverdagsrehabilitering skaber resultater
Ergoterapeuter møder patienterne på sygehuset, i den kommunale genoptræning, i de forebyggende indsatser og i rehabiliteringsindsatserne. Vi er en del af den tværfaglige indsats i kommuner og regioner og er en helt central medarbejdergruppe, når det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skal styrkes. Vi vil gerne bidrage permanent som koordinatorer mellem regional og kommunal behandling for at sikre en rød tråd i patientforløbet med fokus på borgerens hverdagsliv. Og vi arbejder systematisk med målsætning i samarbejde med den enkelte patient i hverdagsrehabiliterings- og genoptræningsindsatser.

Netop hverdagsrehabilitering, genoptræning og fokus på aktivitet skaber resultater og er derfor helt afgørende elementer i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som et tværministerielt udvalg med deltagelse af KL og Danske Regioner i øjeblikket arbejder med forslag til en senere plan for.

Implementer genoptræningsplaner
Udvalget fokuserer særligt på tre patientgrupper: Ældre medicinske patienter, patienter med kroniske sygdomme og patienter med psykiske lidelser. Tager vi eksempelvis sidstnævnte gruppe, ser vi ofte, at mennesker med psykisk sygdom og sårbarhed mister basale færdigheder. De får ikke klaret personlig pleje, rengøring og oprydning eller kommer uden for hjemmet, hvilket øger risikoen for isolation og stigmatisering.

Derfor bør vi for det første styrke hverdagsrehabiliteringsindsatser i socialpsykiatrien. For det andet skal vi få implementeret genoptræningsplaner, som understøtter patientens recoveryproces ved at sætte fokus på aktivitet og deltagelse i forhold til patientens hverdag. Og for det tredje skal ergoterapi være en del af den sundhedsfremmende indsats i psykiatrien praktiseret ud fra et bredt ressourceorienteret perspektiv på aktiv udfoldelse ud fra borgerens ønsker og drømme. Alt sammen tiltag, der sætter patienten i centrum og gør det muligt at leve et mere selvstændigt og meningsfuldt liv.

Forrige artikel Sundhedsdekaner: Hård beskatning af fondsmidler rammer patienter Sundhedsdekaner: Hård beskatning af fondsmidler rammer patienter Næste artikel Borgmester: Borgere parkeres ikke på nyt bosted Borgmester: Borgere parkeres ikke på nyt bosted