Debat

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker: Barnets perspektiv mangler i det nye barselsudspil

Det nye barseludspil skaber et ligestillingdilemma med risiko for at sætte barnets tilknytning og trivsel på spil. Den øremærkede barsel til far har nemlig en problematisk bagside, hvis det ender med at betyde, at barnet kommer tidligere i institution, skriver Susanne Rank Lücke.

Den politiske kamp for ligestilling på arbejdsmarkedet risikerer med øremærket barsel til fædre at blive på bekostning af, hvad der er bedst for barnet, mener Susanne Rank Lücke.
Den politiske kamp for ligestilling på arbejdsmarkedet risikerer med øremærket barsel til fædre at blive på bekostning af, hvad der er bedst for barnet, mener Susanne Rank Lücke.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Susanne Rank Lücke
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danske fædre er generelt for sløve til at tage del i barslen, og derfor er det godt, hvis de får et lille skub med øremærket barsel. Det er godt for tilknytningen mellem barn og far, og det er godt for ligestillingen i familien og på arbejdsmarkedet.

Problemet er, hvis det meget agtværdige mål om mere ligestilling bliver på bekostning af, hvad der er bedst for barnet. Det, frygter jeg, vil blive resultatet, fordi det i nogle familier ikke er muligt at få det til at hænge sammen, fordi far er selvstændig, eller fordi far bærer indtægten i familien.

Det kunne for eksempel være landmanden, der ikke har mulighed for at tage 11 uger ud af året til barsel, men hver dag kommer ind og spiser frokost og arbejder på skæve tidspunkter, så han kan være hjemme, når barnet er vågent. Skal det barn ud og passes 11 uger før i dag?  

Ligestillingens dilemma

Barselsorloven er netop så lang, som den er, fordi barnet har godt af at være hjemme i denne periode. Hvis de 11 uger går tabt, skal børnene tidligere i institution, og de går glip af en tid, der er vigtig for tilknytningen.

Problemet er, hvis det meget agtværdige mål om mere ligestilling bliver på bekostning af, hvad der er bedst for barnet

Susanne Rank Lücke
Formand, Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

De vil komme i institution lige omkring otte- til timånedersalderen, hvor de ikke længere er der, hvor de smiler til alle i supermarkedet, men har brug for at vide, at mor eller far er i nærheden, for at de kan være trygge. Lige der, hvor separationsangsten er allerstørst.

Børnene bliver altså taberne, hvis øremærket barsel går tabt. Det er et åbenlyst dilemma, for barnet har også brug for tilknytningen til far, og der er for få fædre, der tager orlov. Derfor er diskussionen heller ikke sort-hvid.

Det europæiske perspektiv

Nu har EU så sat barren, men det står jo landene frit for at hæve den.

Var de danske politikere modige, valgte de at tilgodese både børn, fædre og ligestillingen og lagde de 11 uger oven i den nuværende barselsperiode. Det koster noget ekstra og kan måske lyde som en flothed.

I virkeligheden vil det stadigvæk være en skrabet version, hvis man sammenligner med den meget mere familievenlige barselspolitik i Sverige. Her er barslen både længere og mere fleksibel, samtidig med at far er sikret sin del. 

En længere barsel vil også have den fordel, at mødrene ikke behøver at afbryde en amning, der fungerer. Vi ved fra forskningen, at der er en masse gode ting ved amning, og det er anbefalingen, at man ammer fuldt i seks måneder og delvist i minimum et år. Det vil heller ikke presse institutionerne, når børn bliver nødt til at starte tidligere i institution, fordi barsel falder bort.

Vi ved, at det første år af et barns liv er helt essentielt, og vi skal hjælpe familierne med gode rammer. Der kunne jeg godt ønske mig, at barnets perspektiv havde fyldt mere i udspillet fra arbejdsmarkedets parter.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00