Fond: Hjælp til børn med alvorlig psykisk mistrivsel afhænger af tilfældigheder og postnummer

DEBAT: Skolebørn trives så dårligt psykisk, at det går ud over deres liv og udvikling. Kommuner skal have evidensbaserede behandlings- og forebyggelsestilbud, skriver Psykiatrifondens formand og direktør.

Af Torsten Bjørn Jacobsen og Marianne Skjold
Formand og direktør i Psykiatrifonden

Alfred vil ikke længere sove i sin egen seng og er mere bekymret, end de fleste er gennem et helt liv. Emma trækker sig fra legeaftaler og fritidsinteresser og isolerer sig. Frederik har svært ved at følge en besked og ryger ind i den ene konflikt efter den anden.

Med andre ord: Børn med tegn på angst, depression eller adfærdsvanskeligheder, men som ikke har det så skidt, at de hører til i børne- og ungdomspsykiatrien.

Omkring seks procent af børn mellem 11 og 15 år oplever "meget alvorlig trivselsmæssig belastning", viser en undersøgelse af Sundhedsstyrelsen fra 2011. Du kender dem, måske er de dine, måske går dine børn i klasse med dem?

"Vi har ikke råd til at lade være," skrev professor Per Hove Thomsen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet i Altingets temadebat den 17. december og henviste til det enorme behov for forskning i børne- og ungdomspsykiatri og for at udnytte PPR's ressourcer bedst muligt.

Grunden til psykisk sygdom lægges for langt de fleste i barndommen eller den tidlige ungdom. Hjælpen skal findes tæt på barnet og familien, og vi foreslår, at den leveres inden for rammerne af kommunernes PPR.

Det er dygtige psykologer, der for eksempel er uddannede i at træne børnene efter evidensbaserede metoder såsom Mind My Mind, vores program til lettere behandling i PPR, som vi netop er ved at opgøre forskningsresultaterne for.

Let adgang til den rette hjælp
Børnene kommer ind i programmet, ved at familien selv henvender sig og at barnet og forældrene udfylder et spørgeskema, der afslører, hvorvidt barnet er en kandidat til Mind My Mind-træning.

Er barnet dette, deltager barnet og i nogle tilfælde forældrene i 13 træningssessioner, som følges ad med hjemmearbejde. Gradvis får barnet det forhåbentlig bedre og bliver stærkere til at bestige det, der før var bjerge i barnets liv, og kan komme videre i en sund udvikling.

Afslører den indledende spørgeskemabesvarelse imidlertid alvorligere problemer, end Mind My Mind er udviklet til at løse, opfordres barnets familie til at kontakte for eksempel børne- og ungdomspsykiatrien i den pågældende region.

Alene det at der så findes en brugbar vej til afklaring af årsager og omfang af barnets psykiske mistrivsel, kan være afgørende for de hårdt pressede familier.

I dag er det båret af en blanding af tilfældigheder og postnumre, hvorvidt man kan få et tilbud om kvalificeret hjælp til de børn, som vi taler om her.

Heldigvis er der bred politisk enighed om, at PPR skal styrkes og i en nær fremtid begynde at tilbyde lettere behandling. Og behovet er stort og tydeligt: Der er brug for varige midler til stående tilbud.

Forrige artikel IT-leverandør: Vejen til det digitale sundhedsvæsen går gennem personalet IT-leverandør: Vejen til det digitale sundhedsvæsen går gennem personalet Næste artikel Forskningschef: Sektorovergange er stadig et problem for diabetespatienter Forskningschef: Sektorovergange er stadig et problem for diabetespatienter