Fonden Mental Sundhed: Vi kan ikke se forskel på Socialdemokratiet og Venstre, for de siger for lidt
Dårlig mental sundhed er blevet et befolkningsproblem. I valgkampen er det nødvendigt at diskutere, hvordan indsatserne til psykisk trivsel integreres i sundhedsvæsenet, skriver Christian Gaden Jensen.
Christian Gaden Jensen
Adm. direktør, Fonden Mental SundhedVores mentale sundhed er i frit fald, og vi står overfor en periode i verdenshistorien med muligvis ganske alvorlige kriser og konflikter. Folketingspolitikere og borgmestre må selv sygemelde sig med stress og andelen af danskere med en høj stressgrad har været stigende i over et årti. Danmark er på vej ind i en reel mental sundhedskrise, ligesom mange andre lande.
Hvorfor er der ingen der taler om at løse det? Altså om at afhjælpe det store befolkningsproblem?
Muligvis fordi coronakrisen, krigen i Ukraine og klimakrisen har taget opmærksomheden. Men global epidemier, krige i vores nærhed og klimakrisen kommer nok ikke til at bidrage positivt til vores mentale sundhed. Faktisk viser forskningen det stik modsatte, nemlig at alle tre faktorer bidrager negativt. Samtidig slutter det ikke her. Vi vil se flere forsyningskriser, miljøkatastrofer, kampe om ressourcerne og immigration. De mentale konsekvenser kommer altså til at følge med.
Der bliver talt noget om sundhed - heldigvis - og forrest i debatten står lige nu den åbenlyse mangel på hænder i sundhedsvæsnet. Det skal løses og mange flere skal ind på velfærdsuddannelserne.
Psykiatrien står lige ved siden af. Kapaciteten er alt for lav og flere hundrede psykologer har i en ny undersøgelse af Dansk Psykologforening bevidnet, at det rammer patienterne, som for ofte må nøjes med medicinsk behandling på sigt. Begge dele virkelig vigtigt og akut.
Tal om befolkningsproblemet
Men hvad med det store befolkningsproblem? Den generelt dalende mentale sundhed og den generelt stigende mistrivsel. Hvad med at tale om det?
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har siden en stor konference for EU-lande i Helsinki i 2005 advaret om, at mentale sundhedsproblemer også i Europa er ved at blive en af de største byrder på sundhedsvæsnet overhovedet. Det har vist sig at være helt korrekt.
Vores mentale sundhed er et lige så vigtigt grundlag for alt i vores samfund, som vores fysiske sundhed.
Christian Gaden Jensen
Adm. direktør, Fonden Mental Sundhed
Sundhedsstyrelsens nyeste opgørelse fra i år, som også er et oplæg til den længe ventede 10-års plan, viser, at problemer med den mentale sundhed i Danmark fylder 25 procent af den samlede sygdomsbyrde i dag.
At vi er kommet dertil, hvor 40 til 50 procent af den danske befolkning i dag må forventes at udvikle en psykisk sygdom på et tidspunkt i deres liv. Altså næsten hver anden. At antallet af psykiske hospitalsindlæggelser er steget 30 procent på de seneste 10 år.
Derfor er det ikke nok at tale om, at det fysiske sundhedssystem skal forbedres. Det er vigtigt, men det er ikke nok. Vores mentale sundhed er et lige så vigtigt grundlag for alt i vores samfund, som vores fysiske sundhed. For vores klimabevidsthed. Vores produktivitet. Vores innovation og sammenhængskraft som samfund. At vi trives mentalt er grundlaget for, at vi interesserer os for samfundet, hinanden og verden.
Så hvad gør vi ved det? Der må kunne gives bare ét konkret forslag?
Forskere og praktikere lægger nu og da op til, at de har den eneste rigtige løsning på stress og mistrivsel. Alle burde lære metakognitive teknikker, mindfulness eller en tredje modebølge.
Men faktum er, at stress i praksis kan komme af alle typer overbelastning og at den faldende mentale sundhed i Danmark og den stigende forekomst af stress og psykisk sygdom skyldes så mange ulige ting, såsom både den sociale ulighed og de ulige sociale medier, at det ikke er muligt at sætte ind med én psykologisk teknik og så forvente, at det løser problemerne. End ikke i den vildeste fantasi ligger der en sådan metode og venter på os.
Tværsektorielle visioner er påkrævet
Vi, og især politikerne, som snart skal på valg, burde derimod åbenlyst diskutere, hvordan vi etablerer forskningsbaserede, bemidlede, offentlige centre for indsatser til mental sundhedsfremme.
Mental sundhedsfremme, forebyggelse, reduktion af stress for de ramte og rehabilitering af de væltede stresssygemeldte – det kan ligge her. Det skal ske i tæt samarbejde med både kommuner og regioner. Kommunerne har den forebyggende opgave, og kommunerne har tæt forbindelse til andre vigtige ydelser. Til jobcentrene, til velfærdsområdet, fritidslivet og kulturlivet.
Formlen er, at give midler som får de forskningsstøttede indsatser integreret i den kommunale og regionale praksis
Christian Gaden Jensen
Adm. direktør, Fonden Mental Sundhed
Samtidig hænger stress og både fysisk og psykisk sygdom tæt sammen. Stress forværrer hjertekarlidelser. Stress giver risiko for angst og depression. Stress forværrer inflammatoriske sygdomme såsom gigt. Overlappet er stort, så en tværsektoriel vision om evidensbaserede tiltag til at dæmme op for en stressepidemi og et væld af endnu flere psykiske problemer, må bydes velkommen. Må faktisk være påkrævet.
Formlen er ikke bare at give flere midler til forskningsbaserede projekter, som hjælper nogle få hundrede unge eller voksne rundt omkring, og derefter bliver til en artikel i et tidsskrift et sted. Al respekt for forskningen. Den er et afgørende tandhjul i løsningen. Men formlen er bredere.
Den er, at give midler som får de forskningsstøttede indsatser integreret i den kommunale og regionale praksis. Integreret betyder, at der skal midler til, at indsatserne bliver tilpasset den lokale kommune eller region, og at de kan sættes i drift. Midler til evidensbaseret lokal tilpasning og til drift.
Opret centre for mental sundhed
Hver eneste kommune i Danmark skal have et center for mental sundhed, som forskere støtter op om. Ligesom de har fået i Københavns Kommune og Aalborg Kommune – men også i for eksempel Skanderborg og Sønderborg, hvor antallet af kommunalt ansatte er et andet – men hvor princippet er det samme.
Formlen er, at give midler som får de forskningsstøttede indsatser integreret i den kommunale og regionale praksis
Christian Gaden Jensen
Adm. direktør, Fonden Mental Sundhed
Kommunerne skal selv kunne drifte et forsknings- og evalueringsstøttet center, hvor de kan arbejde fleksibelt med lokalt nødvendige tiltag, fælles vidensdeling på tværs af kommuner, og alt i alt en samlet strategisk udvikling. Større centre i de største byer kan støtte de mindre.
Regionerne i Danmark skal og vil jo gerne have et fokus på helhedsorienteret behandling. Men langt de fleste fysiske sygdomme behandles kun som sådan i udgangspunktet. En fysisk sygdom.
Men den nyeste forskning i såvel kroniske som akutte sygdomme, for eksempel diabetes og kræft og hjertekar-lidelser, viser markant forhøjet risiko for depression og angst eller mental mistrivsel, når et menneske får en sygdom. Regionerne skal kunne sætte ind her. Det er en investering værd.
Indsatserne til mental sundhed skal integreres i sundhedssystemet. Debatten er et must. Inklusiv konkrete forslag og beløb og planer. Populistisk valgflæsk, som bare anerkender problemet, er for lidt.
I øvrigt har vel både blå og rød blok en interesse i at stå stærkt her. Socialdemokratiet har god opbakning blandt vælgerne i forhold til den fysiske sundhed – og kan bygge videre på dette med konkrete udspil på det mentale område. Blå blok er i offensiven, men kan profilere sig stærkere. Faktisk er det svært at se forskel på Socialdemokratiets og Venstres visioner. For de siger for lidt.
Så sig dog noget. Giv konkrete udspil til den mentale sundhedskrise, som vokser og vælter mange.