Debat: Genoptræning får sted­moderlig behandling i sundhedsreform

Af Tina Nør Langager og Janus Tarp
Formænd for hhv. Ergoterapeutforeningen og Ulykkespatientforeningen

Debatten om regeringens sundhedsreform har primært drejet sig om, at det, der er nemt, skal klares nært, og om, hvor meget politikerne skal have indflydelse på styringen af de lokale tilbud.

Det virker, som om man helt har glemt et meget vigtigt element i behandlingen af syge og handicappede borgere – nemlig genoptræning og hjælpemidler.

Genoptræning og hjælpemidler får en stedmoderlig behandling i reformudspillet.

De områder kan ikke stå alene. De skal tænkes sammen med sundhedsområdet, også selvom det griber ind i socialområdet.

Sundhedshuse skal have ergoterapeuter
Hvis vi i højere grad får inddraget genoptræning og hjælpemidler i en sundhedsreform, kan vi undgå en række af de problemer, der er med overgangene mellem de forskellige sektorer.

Der skal tilknyttes fagfolk som ergoterapeuter til de nye sundhedshuse, der kan tage del i genoptræningen og tildelingen af hjælpemidler.

Tina Nør Langager og Janus Tarp
Formænd for hhv. Ergoterapeutforeningen og Ulykkespatientforeningen

Som borger ønsker du den bedst mulige behandling og genoptræning efter en skade eller sygdom. Det er egentlig uden betydning, hvilken kasse pengene kommer fra, så længe tilbuddet er der, når der er behov for det.

Når borgeren vil blive behandlet i et af de nye sundhedshuse, er det vigtigt, at det hele kan foregå under samme tag. En borger med behov for genoptræning og eventuelle hjælpemidler skal få hjælp i en og samme ombæring på én matrikel.

Det betyder, at der skal tilknyttes fagfolk som ergoterapeuter til de nye sundhedshuse, der kan tage del i genoptræningen og tildelingen af hjælpemidler. Fredericia Kommune har på dette område vist vejen.

Svært at få bevilget hjælpemidler
I maj 2018 spurgte Ulykkespatientforeningen sine medlemmer om hjælpemidler. 32 procent angav, at de havde oplevet, at det var blevet sværere at få bevilget et hjælpemiddel.

Når det er sværere at få bevilget et hjælpemiddel, går det ud over funktionsniveauet, muligheden for at være selvstændig i eget liv og i sidste ende helbredet. Derfor er det vigtigt, at vi får set på helheden.

Regeringen lægger i sin sundhedsreform op til at udvide patientrettighederne til, at de også skal gælde for de privatpraktiserende speciallæger, og dermed kan patienterne også her få en hurtig udredning og behandling som på sygehusene.

Det er en fornuftig idé, men tanken skal tænkes helt til ende, da genoptræningsdelen er glemt.

Reformen har kontrastfuldt mål
For de fleste behandlinger gælder det, at de kræver efterbehandling og genoptræning. Hos de privatpraktiserende speciallæger er der imidlertid en stor udfordring i forhold til den ergoterapeutiske genoptræning.

Som det er i dag, kan den privatpraktiserende speciallæge eller egen læge ikke henvise patienter til genoptræning hos en ergoterapeut i det offentlige eller til privat ergoterapi med offentligt tilskud, som man kan til en fysioterapeut eller en psykolog.

Resultatet er, at de privatpraktiserende speciallæger i dag henviser patienterne til operation på sygehusene i stedet for at operere dem selv.

Det står i kontrast til det mål, som regeringen har, i forhold til, at flere opgaver kan varetages af de privatpraktiserende speciallæger.

Genoptræningen skal tænkes ind
Når vi indretter sundhedsvæsenet, er det derfor vigtigt, at der også tænkes på det, der ligger efter selve behandlingen eller operationen, nemlig genoptræningen.

Uden en passende og specialiseret genoptræning og de rette hjælpemidler tager det længere tid at vende tilbage til sit tidligere funktionsniveau og hverdagsliv.

Det kan gå ud over tilknytningen til arbejdsmarkedet eller trivslen i familien.

Så kære politikere – husk nu hele pakken med forebyggelse, behandling og genoptræning. Og har I brug for gode råd, så står vi gerne til rådighed.