Forskere: Manglende kriterier for prioritering kan skabe ulige adgang til sundhedsvæsenet

På trods af disse råd og initiativer er den daglige praksis i høj grad overladt til den enkelte behandler. Dette synes umiddelbart fornuftigt ud fra en betragtning om, at behandleren har den nødvendige faglige ekspertise til at vurdere hvilken behandling, der skal gives til den enkelte patient.

Når tid og ressourcer er knappe, er det dog nødvendigt at foretage prioriteringer på tværs af patienter, og vurderingen bliver derfor ikke kun faglig. Når man som behandler skal vælge at fordele sin tid mellem patienter, hvilken beslutningsregel skal man så følge?

Skal man prioritere de patienter, der har dårligst helbred? Eller skal man prioritere de patienter, der har størst gavn? Eller skal man i stedet sikre, at alle får lige meget behandling? Eller måske gå efter at alle patienter opnår lige stor gavn af behandling? 

Der er således mange forskellige prioriteringsprincipper, man som behandler kan vælge at følge i sit daglige virke. Derfor er der, i mangel på fælles kriterier, risiko for, at behandlerens personlige holdninger, fremfor samfundets ønsker, bliver styrende for den behandling, som den enkelte patient modtager.

Kriterier skal sikre ens behandling

Risikoen ved, at det bliver behandlerens personlige holdninger som styrer prioriteringer, synliggøres i en nyligt publiceret artikel.

Artiklen er baseret på data fra danske alment praktiserende læger, hvor lægerne har angivet, hvilket overordnet prioriteringsprincip, de tilslutter sig. Denne information om lægernes holdninger er efterfølgende blevet koblet til data om patienters kontakter i de pågældende lægers praksis.

Artiklens resultater viser, at lægerne har forskellige holdninger til prioritering af sundhedsydelser, og at disse holdninger afspejler sig i deres patienters kontakter i almen praksis. Læger som udtrykker, at de foretrækker at prioritere patienter i den dårligste sundhedstilstand, har flere kontakter med denne type af patienter.

Prioriteringskriterierne skal række længere ud, hvis patienter i fremtidens sundhedsvæsen skal modtage samme behandling uanset hvilken behandler, de møder

Anne Sophie Oxholm og Dorte Gyrd-Hansen
Forskere, Dansk Center for Sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet

Ifølge sundhedslovens paragraf to skal patienter have let og lige adgang til behandling i det danske sundhedsvæsen. Hvis lighed i adgang til sundhedsydelser er et samfundsprincip, er det ikke ønskværdigt, at behandleres personlige holdninger til prioritering afspejler sig i deres patienters adgang til behandling.

De nye danske forskningsresultater understreger således vigtigheden af, at der opstilles flere fælles kriterier for prioriteringer. Dette synes særlig vigtigt fremadrettet, hvor behovet for prioritering forventeligt bliver større.

Oprettelsen af Medicinrådet og Behandlingsrådet og initiativer som ”Vælg klogt” er vigtige skridt på vejen til at sikre en ensartet behandling af patienter på tværs af sundhedsvæsenets aktører.

Men prioriteringskriterierne skal række længere ud, hvis patienter i fremtidens sundhedsvæsen skal modtage samme behandling uanset hvilken behandler, de møder i sundhedsvæsenet.

Mere klare kriterier vil samtidig også kunne gøre de daglige beslutninger lettere for den enkelte behandler.