Debat

Forskere: Sundhedsprofessionelle skal lære at være kritiske over for teknologiens uvæsen

Der er behov for en mere professionsrettet teknologiforståelse, når vi uddanner personale i sundhedssektoren. Ellers risikerer vi, at teknologiens uvæsen bringer patienters liv i fare. Det mener forskningsmedarbejder Anita Lyngsø, centerleder og lektor Raymond Kolbæk og forskningschef Lars Peter Bech Kjeldsen fra VIA University College

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I en tid hvor de digitale teknologier i stigende grad vinder indpas i sundhedssektoren, er der behov for, at de sundhedsprofessionelle anlægger en anden teknologiforståelse end den, der i øjeblikket er stor mediedebat om for folkeskoleområdet, nemlig den "almendannende teknologiforståelse."

Den sundhedsprofessionelles teknologiforståelse skal nemlig også have fokus på, hvordan teknologien påvirker kernen i professionsudøvelsen. Hvis dette ikke sker, er der fare for, at der sker en de-professionalisering. Det kan i sidste ende bringe borgere og patienters liv i fare, da digitale teknologier i stigende grad udfordrer det sundhedsprofessionelle faglige skøn.

Det teknologiforståelsesbegreb, der er i spil, er rettet mod en forståelse af digitale teknologier og digital dannelse, som er væsentlig og nødvendig, men ikke tilstrækkelig for sundhedsprofessionerne.

En undringsbaseret tilgang

Sundhedsprofessionerne har behov for en udvidet professionsrettet teknologiforståelse, hvor de mestrer en teknologiforståelse, der bygger på en undren over teknologiernes konkrete anvendelse.

Vi finder, at det er lige så indlysende, at der også bør sættes større fokus på og afsættes flere ressourcer af til arbejdet med at udvikle og implementere et professionsrettet teknologiforståelsesbegreb hos de sundheds-professionelle.

Anita Lyngsø, Raymond Kolbæk og Lars Peter Bech Kjeldsen
Hhv. forskningsmedarbejder, centerleder og forskningschef

I den daglige praksis anvendes teknologier, der skal understøtte en sundhedsfaglig praksis til gavn for patienterne, som for eksempel træningsrobotter i fysioterapi eller blærescanningsudstyr, dråbetællere, TOKS-apparater og virtuel kommunikation i sygepleje.

Derfor må de sundhedsprofessionelle kontinuerligt stille sig undrende over for de teknologier, de anvender: Kan jeg stole på, at teknologien måler rigtigt i den kontekst, jeg bruger den i? Udfører teknologien den handling, som var min intention med at bruge teknologien?

Svarer målingen til det kliniske billede, jeg observerer hos patient eller borger? Bestemmer jeg eller teknologien mit fokus hos patienten? Hvad betyder brugen af teknologien for min relation til patienten? Dette er blot nogle af de spørgsmål, som den sundhedsprofessionelle skal forholde sig til i sin omgang med digitale teknologier.

Kritisk fokus på teknologien i pleje og behandling

Teknologiforståelse i grundskolen – og dermed blandt andet i læreruddannelsen – har national bevågenhed i kraft af det nationale forsøg "teknologiforståelse i folkeskolen". Vi finder, at det er lige så indlysende, at der også bør sættes større fokus på og afsættes flere ressourcer til arbejdet med at udvikle og implementere et professionsrettet teknologiforståelsesbegreb hos de sundhedsprofessionelle.

Selvom Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fandt, at for eksempel sygeplejerskeuddannelsen havde "et kritisk fokus på teknologien, så der i et betydeligt omfang reflekteres over teknologiens betydning for professionsudøvelse, borgere og patienter", udpegede de også forbedringsmuligheder.

Selvom teknologi har været skrevet ind i denne studieordning, siden den overgik til at være en bacheloruddannelse i 2001, mangler der stadigvæk at blive udviklet viden og sprog for, hvordan undervisningen understøtter de studerende i at få et kritisk fokus på omgang med digitale teknologier i pleje og behandling.

Teknologiernes uvæsen

Udformning af undervisning i teknologiforståelse har tidligere været fokus i projekt Technucation 2011-2015, som havde udgangspunkt i sygeplejerske- og læreruddannelserne. Det interessante i projektet er blandt andet, at den samme digitale teknologi, for eksempel en smartphone, kan ændre såvel betydning som anvendelse, og derved påvirke relationer alt efter skiftende kontekster.

Derfor må det pointeres, at de nationale strategier og satsninger også skal sætte spot på en professionsrettet tilgang til teknologiforståelse.

Anita Lyngsø, Raymond Kolbæk og Lars Peter Bech Kjeldsen
Hhv. forskningsmedarbejder, centerleder og forskningschef

Denne forståelse af digitale teknologier skal udfoldes i undervisningen. En sundhedsprofessionel skal altså ikke kun stille sig ovenstående spørgsmål, hver gang hun møder og anvender en ny teknologi, men derimod kontinuerligt i alle situationer, hvor digitale teknologier indgår i det kliniske arbejde.

Derfor bekymrer det os, at der er en tendens i den offentlige debat mod en forståelse af, at teknologiforståelse, digital dannelse og digitalt mind-set alene retter sig mod den pædagogiske og erhvervsrettede praksis.

Selv når der fokuseres mere bredt på velfærdsprofessionerne, er det stadig den almendannede tilgang til teknologiforståelse fra det nationale forsøg med teknologiforståelse i folkeskolen, der dominerer.

Derfor må det pointeres, at de nationale strategier og satsninger også skal sætte spot på en professionsrettet tilgang til teknologiforståelse, der kan styrke de sundhedsprofessionelles kyndighed og myndighed i arbejdet med de digitale teknologier.

Ellers risikerer vi, at det, vi benævner som teknologiernes uvæsen – altså det de kan, men som ikke er intentionen i en konkret praksis – kommer til at forme og udfordre det sundhedsfaglige professionelle skøn, og dermed potentielt bringe borgere og patienters liv i fare.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00