Forskningscenter: Sorg koster samfundet milliarder

DEBAT: For 10 procent af efterladte bliver sorgen så kompliceret, at det kræver professionel behandling. Årligt koster kompliceret sorg samfundet 3,4 millarder kroner, skriver Preben Engelbrekt, direktør i Børn, Unge & Sorg.

Af Preben Engelbrekt
Direktør i Børn, Unge og Sorg

Alle mennesker kommer i løbet af livet til at opleve sorg. Heldigvis gennemgår langt de fleste, nemlig op mod 9 ud af 10 efterladte, et ’normalt’ sorgforløb. Normal sorg er sorg, der sætter smertefulde spor resten af livet, og som kan bringe tilværelsen helt ud af kurs i en periode – men som ikke på sigt spænder ben for, at den efterladte kan leve livet videre.

For omkring 10 procent af de årligt 200.000 efterladte i Danmark er virkeligheden dog en anden. 16-20.000 danskere rammes hvert år af såkaldt ’kompliceret sorg’ og får brug for professionel hjælp og behandling. Det viser forskningen. Ser vi alene på efterladte børn og unge, gælder det for 20-30 procent af de efterladte.

Sorg er kærlighedens pris. ’Stor sorg’ og ’kompliceret sorg’ er dog to meget forskellige ting. Har man elsket højt, er sorgen naturligvis stor – men ikke nødvendigvis kompliceret (i klinisk forstand). Om sorgen bliver kompliceret, afhænger af andre forhold end kærlighedens størrelse.

Hvad er kompliceret sorg?
Symptomerne på kompliceret sorg er i udgangspunktet ikke anderledes end symptomerne på normal sorg. De fleste sørgende vil efter et tab opleve en stor optagethed af tabet, voldsomt savn/længsel, søvnbesvær og meningsløshed. Disse reaktioner vil dog i den normale sorgproces være aftagende. Hos dem, der udvikler komplicerede sorgreaktioner, er reaktionerne så gennemgribende og vedvarende, at de sørgende ikke kan komme videre uden specialiseret psykologisk behandling.

Man taler om kompliceret sorg, hvis man seks måneder efter et tab fortsat oplever en megen intens sorg og nedsat funktionsevne. Naturligvis er sorgen hos normalt sørgende heller ikke væk efter seks måneder. Sorgen efter et tab af en nærtstående kan vare ved i mange år. Hos mange varer den hele livet. Men i en ’normal’ sorg vil man efter et halvt års tid opleve en udvikling i – eller begyndende reduktion af – intensiteten af symptomerne, således at dagligdagen kan genoprettes. Et udbredt kriterie for at identificere kompliceret sorg er funktionsevnen i dagligdagen. Altså evnen til at holde fast i uddannelse, job, sociale relationer og daglige gøremål.

Det kan være vanskeligt at forudse, hvem der udvikler kompliceret sorg. Men der er dog forskellige kendte risikofaktorer. For eksempel overinvolvering i et langvarigt sygdom forud for dødsfaldet, manglende støtte i netværket, manglende forberedelsestid forud for dødsfaldet, meget afhængig relation til afdøde eller tilknytningsproblemer med afdøde.

Kompliceret sorg koster 3,4 milliarder
I Børn, Unge & Sorg ved vi det godt. At man kan blive syg af sorg. Vi har i 16 år behandlet børn og unge med de sværeste sorgreaktioner. At kompliceret sorg, der snart bliver en ny selvstændig diagnose i WHO's diagnoseklassifikationssystem, har store følelsesmæssige, sociale og måske økonomiske konsekvenser for den enkelte er selvklart. Men at ubehandlet kompliceret sorg også rammer os på samfundsøkonomien er nu dokumenteret.

En ny undersøgelse, som analysefirmaet Deloitte har lavet for Børn, Unge & Sorg, viser nu, at ’kompliceret sorg’ koster det danske samfund 3,4 milliarder kroner i sygefravær, udgifter til sygedagpenge, nedsat produktivitet med videre.

Deloittes nye beregninger understøttes meget tydeligt af tidligere beregninger fra Rambøll (2012). De viste, at en investering i et specialiseret sorgbehandlingsforløb for en ung, der er ramt af kompliceret sorg, kommer mere end tyve gange igen for samfundet, der på sigt sparer penge på sociale og pædagogiske foranstaltninger, mindsket frafald i uddannelsessystemet og reduceret kriminalitet.

I Børn, Unge & Sorg er det derfor vores klare opfattelse, at vi kunne mindske konsekvenserne af kompliceret sorg for den enkelte og ikke mindst for samfundet, hvis vi gjorde mere for at forebygge, opspore og behandle kompliceret sorg.

Behov for et Nationalt Sorgcenter i Danmark
Desværre er der mange ansatte i sundhedsvæsenet – sygeplejersker, læger, psykologer med videre – der mangler viden om, hvordan ’kompliceret sorg’ adskiller sig fra normal sorg, eller om hvordan kompliceret sorg adskiller sig fra for eksempel depression. Og desværre lever vi i et samfund og en kultur, hvor det af mange – både fagprofessionelle og almindelige danskere – ikke anerkendes, at man kan blive syg af sorg. Derfor sker der både under-, over- og fejlbehandling i sundhedsvæsenet, når det gælder kompliceret sorg.

Derfor har Børn, Unge & Sorg arbejdet i næsten to år på at få etableret et nationalt sorgcenter i Danmark. Et center, der skal samle viden om forebyggelse, risikofaktorer, tidlig opsporing og behandling på området for kompliceret sorg, på tværs af alle aldersgrupper. Og ikke mindst et center, der skal stå for en systematisk efteruddannelsesindsats over for alle relevante faggrupper i sundhedsvæsenet.

Vi er glade for, at satspuljepartierne har afsat penge til at tage det første spadestik til arbejdet med at samle og formidle viden om kompliceret sorg i Danmark. Otte millioner kroner er der afsat over en treårig periode. Deloittes beregninger viser dog, at også en mere ambitiøs investering over længere tid vil komme mange gange igen!

I Børn, Unge & Sorg har vi mere erfaring end nogen anden dansk organisation – offentlig eller privat – med behandling af kompliceret sorg og med at arbejde evidensbaseret på sorgområdet. Vi har allerede indgået aftaler med PLO-E og Metropol om efteruddannelse af sygeplejersker og læger.

Og vi er glade for, at vi har opbakning fra blandt andre PLO, Dansk Psykologforening, Dansk Sygeplejeråd, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, DPU, Region Hovedstaden, Aarhus Kommune, Hjerteforeningen, Schleroseforeningen og mange andre, når vi nu tilbyder at bringe vores erfaringer i spil og lede arbejdet med at uddanne hele Danmark til at sikre bedre hjælp og støtte til alle, der bliver syge af sorg.

Forrige artikel FOA: Tab nu ikke sikkerheden på gulvet FOA: Tab nu ikke sikkerheden på gulvet Næste artikel Kost & Ernæringsforbundet: Lyt til os frem for stjernekokke Kost & Ernæringsforbundet: Lyt til os frem for stjernekokke
Flere sundhedsordførere på plads

Flere sundhedsordførere på plads

NAVNE: Rasmus Horn Langhoff bliver ny sundhedsordfører for S, mens den nyvalgte Stinus Lindgreen er sundhedsordfører for Radikale.