Granhøjen-forstander: Private bosteder skal aflaste psykiatrien
DEBAT: Psykiatrien er belastet så hårdt lige nu, at det ikke bare kan løses med flere ressourcer. Derfor bør bostederne opbygge deres egne akutberedskaber, så den psykiatriske behandling bliver integreret i det socialpædagogiske arbejde, skriver Grete Mikkelsen.
Af Grete Mikkelsen
Direktør og forstander, Granhøjen
Svingdøren står ikke stille i psykiatrien. Alt for ofte hører vi om de såkaldte svingdørspatienter, der bliver indlagt den ene dag og udskrevet den næste.
Og kort tid efter tager de så igen turen ind og ud ad døren til den psykiatriske afdeling. Det er patienter, der bliver udskrevet alt for tidligt, fordi der ikke er plads på afdelingerne.
Det er ikke holdbart, når så mange behandlingskrævende borgere i Danmark ikke får den nødvendige psykiatriske behandling. Det er først og fremmest ikke rimeligt for den enkelte. Det er uanstændigt, at mennesker, der har det så dårligt psykisk, skal gå uden behandling og hjælp. Men det er heller ikke holdbart for det enkelte bosted, de ansatte, medborgerne og samfundet som helhed, at mennesker skal gå rundt uden behandling og være til fare for sig selv og andre.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]
Ingen nemme løsninger
Det er åbenlyst, at der mangler ressourcer i psykiatrien. Der mangler personale, og der mangler sengepladser. Men ingen kan forestille sig, at begge dele kommer med et snuptag. Vi er derfor også nødt til at se på den voldsomme stigning i antallet af patienter. Vi har et system, der er overbelastet. Er det mon tid til nye indsatser og nye redskaber?
Skal vi have bragt psykiatrien tilbage på sporet, skal vi både se på tilgangen af nye patienter og på de patienter, der lige nu belaster psykiatrien voldsomt. Vi skal til bunds i årsagerne til den voldsomme tilgang af nye patienter. Det handler om forebyggelse, hvor vi er nødt til at investere i både forskning og en indsats på et langt tidligere stadie. Vi skal opdage og behandle psykisk sårbarhed, lang tid før det ender med en indlæggelse.
Det er åbenlyst, at der mangler ressourcer i psykiatrien. Der mangler personale, og der mangler sengepladser.
Grete Mikkelsen
Direktør og forstander, Granhøjen
Men vi skal også se på de meget behandlingskrævende patienter og herunder mange af dem, som vi i dag betegner som svingdørspatienterne. Mange af dem er patienter, der netop på grund af deres psykiske lidelse svinger meget i deres hverdag.
De kan den ene dag have det rigtig godt og kunne håndtere et arbejde og have et godt liv, og så kan de med kort varsel få det meget dårligt og have brug for behandling og ro. Nogle kan måske endda blive udadreagerende og truende i deres adfærd, fordi de har det så dårligt psykisk.
Mange af de psykiatriske patienter kender vi og har inde i et behandlingssystem, hvor der er masser af kompetent personale til at vurdere dem. Det er de borgere, der bor på et socialpsykiatrisk bosted. De er visiteret til et sted, de har en sagsbehandler i kommunen, og de har et pædagogisk team, der følger dem tæt. Personalet kender deres hverdag og deres psykiske lidelse. Det er et godt og stabilt fundament, som vi bør trække på, når vi ser på deres psykiatriske behandling.
Private tilbud
På Granhøjen stiftede vi for 12 år siden Skovhus Privathospital, som er et psykiatrisk privathospital. Vi erkendte, at hvis vi skal skabe en varig positiv udvikling for disse mennesker, så kan vi ikke være afhængig af en psykiatri, hvor vi ikke kan få den nødvendige behandling.
I dag kan vi reagere med det samme, når det pædagogiske personale observerer en ændring i borgerens tilstand. Så er den psykiatriske behandling aldrig længere væk end en opringning, og personalet på Skovhus Privathospital kender Granhøjens borgere og personale og omvendt.
Så i stedet for at man går ind og ud af henholdsvis psykiatrisk behandling og et bosted, så er man i ét og samme system, og personalet samarbejder. Når man som personale på et bosted gang på gang bliver afvist på en psykiatrisk afdeling med en beboer, der er behandlingskrævende, så bliver personalet i psykiatrien og på bostedet hinandens modsætninger, og man argumenterer imod hinanden i stedet for at samarbejde. Det er dyrt og meget lidt effektfuldt for borgeren.
Akut beredskab
Alle opholdssteder kan naturligvis ikke have deres eget psykiatriske hospital. Men uanset om et opholdssted er offentligt eller privat, bør de som minimum have deres eget psykiatriske akutteam, der kan håndtere den akutte behandling, når borgerne får det dårligt.
Og de bør kunne etablere et tæt samarbejde mellem psykiatri og pædagogisk personale. På den måde kan de selv håndtere mange af de akutte indlæggelser og den behandling, som psykiatrien ellers står for i dag, og som lægger et ekstra pres på psykiatrien.
Jeg indrømmer, at vores model med Skovhus Privathospital i sin tid til dels var af nød, fordi vi oplevede, at vores beboere ikke fik den nødvendige behandling, og at der ikke var tid nok i psykiatrien. Men i dag kan jeg se, at vi valgte den helt rigtige vej.
Vi skal bringe den psykiatriske behandling langt tættere på borgerne på de specialpsykiatriske opholdssteder, fordi det gavner borgerne, og fordi de så kan aflaste de psykiatriske afdelinger. Det er tid til at se kritisk på det offentlige monopol på den psykiatriske behandling. Det er tid til nye løsninger.