Forskere: Mental sundhed kræver nyt fokus

DEBAT: Et stigende antal danskere lider af stress, angst og depression. Hvis vi skal gøre os håb om at vende udviklingen, er vi nødt til at gøre noget andet end det, vi plejer, skriver Morten Grønbæk og Vibeke Koushede fra Statens Institut for Folkesundhed.

Af Morten Grønbæk
Formand for Vidensråd for Forebyggelse
og Vibeke Koushede
Seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed

Vi er blevet en nation, hvor alt for mange har det skidt, og alt for få har det rigtig godt. Det koster både, hvad angår den enkeltes livskvalitet, og hvad angår samfundets sammenhængskraft. Seksten procent af de, der er i arbejde, og mere end dobbelt så mange af de, der er udenfor arbejdsmarkedet, er alvorligt  stressede.

Mental sundhed har afgørende betydning for vores helbred og sundhed, på både kort og lang sigt, og på vores evne til at klare os godt socialt, uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk, og dermed på vores evne til at bidrage på positiv vis til samfundet.

Psykiske lidelser har store konsekvenser for den enkelte, er den hyppigste årsag til førtidspension, og koster det danske samfund milliarder af kroner hvert år blandt andet i tabt arbejdsmarkedsfortjeneste.

Stress, angst og depression har været støt stigende de seneste årtier, og allerede i år 2020 anslås psykiske lidelser ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO at udgøre den største sygdomsbyrde på verdensplan.

Mental sundhed er mere og andet end fravær af psykisk lidelse
Ifølge WHO og Sundhedsstyrelsen er mental sundhed en tilstand af trivsel, hvor man kan udvikle og udfolde sine evner, håndtere belastninger, indgå i positive sociale relationer og bidrage til fællesskabet.

Der er dermed lagt op til et positivt begreb med to dimensioner, der begge spiller en rolle – en oplevelsesdimension og en funktionsdimension. Mental sundhed handler om at opleve at have det godt med sig selv og sit liv - og om at kunne fungere godt i sin dagligdag i samspil med andre. Mental sundhed er altså langt mere og andet end blot fravær af psykisk lidelse.

Ikke desto mindre har det primære fokus for mental sundhed – både politisk og videnskabeligt – været på individuel behandling og målrettet forebyggelse af psykiske lidelser blandt højrisikogrupper. Det er der, som vi ser det, to overordnede problemer med.

Problem nummer et:
Et fokus på behandling af psykisk lidelse og forebyggelse for eksempel i form af kurser om stresshåndtering er alt for snævert. Begge dele handler om at reducere sygdom og mistrivsel eller risici herfor, men det er langt fra ensbetydende med, at indsatserne fremmer det, der har betydning for det gode og mentalt sunde liv - alt det, der gør livet værd at leve.

Undersøgelser viser, at det at have følelsen af at have noget at stå op til om morgenen, følelsen af meningsfuldhed og formål, at føle at man bidrager til og er en del af et fællesskab, og at opleve, at man kan få den støtte, man har behov for alt sammen er noget, der har afgørende betydning for mental sundhed. Det har både betydning for vores livskvalitet, evne og muligheder for at håndtere dagligdagens belastninger og for at kunne bidrage positivt til fællesskabet. Mental sundhed bør derfor betragtes ud fra et langt mere helhedsorienteret perspektiv, end det er tilfældet i dag.

Problem nummer to:
Alle sider af sundhed og adfærd er påvirket af de sammenhænge, vi indgår i, hvorfor et fokus på individet er alt for snævert. Når så mange mennesker bukker under med stress, angst og depression vidner det som om, at problemerne ikke ligger hos individet eller blandt særlige højrisikogrupper, men snarere i den måde hvorpå vi indretter os som samfund. Derfor skal løsningerne også findes på samfundsniveau.

Den nuværende tilgang med fokus på individuel behandling eller forebyggelse målrettet sårbare højrisikogrupper er muligvis en passende strategi, hvis man blot ønsker at reducere individuel lidelse, men ikke hvis man ønsker at bremse udviklingen og reducere antallet af mennesker, der får en psykisk lidelse. Størstedelen af dem, der går ned med stress, angst eller depression, stammer nemlig fra den almene befolkning og dermed ikke fra en sårbar højrisikogruppe – og der kommer hele tiden nye tilfælde til.

Det kedelige faktum er, at mistrivsel smitter, og individuel behandling eller forebyggelse målrettet sårbare grupper ikke er en tilstrækkelig løsning i forhold til at bremse eller vende udviklingen, når det drejer sig om at reducere antallet, der får en psykisk lidelse – hvilket tallene også tydeligt vidner om. Og det er slet ikke en egnet strategi, hvis man ønsker at øge antallet af mennesker med høj mental sundhed, fordi behandling og forebyggelse af sygdom som sagt ikke er ensbetydende med fremme af mental sundhed.

Høj mental sundhed har betydning for samfundet
Mental sundhed er en kontinuerlig proces igennem livet. Man kan således opleve at bevæge sig frem og tilbage på spekteret mellem mental sundhed og psykisk sygdom og for eksempel både have perioder med høj mental sundhed og perioder med mistrivsel, alt afhængigt af hvilke udfordringer man møder, og hvilke ressourcer man har til rådighed hos sig selv og omgivelserne.

Desværre ved vi i dag langt mere om, hvad der skaber mistrivsel og gør os psykisk syge, end vi ved om, hvad der gør os mentalt sunde og robuste. Det er en skam, for ud over at mental sundhed har betydning for den enkeltes livskvalitet, så er høj mental sundhed samtidig forbundet med engagement, produktivitet, kreativitet og altruisme, som også har stor betydning på samfundsniveau. Vi har med andre ord al mulig grund til at prioritere og fremme mental sundhed.  

Vi er på samfundsniveau nødt til at arbejde meget mere målrettet på at fremme mental sundhed ved at forske i, identificere, og prioritere alt det, der gør os mentalt sunde og robuste som befolkning. Der er igennem årene blevet udformet en lang række internationale velmenende hensigtserklæringer og politiske dokumenter med dette formål, men realiteten er, at når alt er sagt og gjort, så er der fortsat langt mere sagt end gjort, hvad angår fremme af mental sundhed.

For mental sundhed - et nyt perspektiv
Et gammelt kinesisk ordsprog siger Det bedste tidspunkt at plante et træ var for 20 år siden, det næstbedste tidspunkt er nu. Hvis vi skal gøre os håb om at vende udviklingen, kræver det, at vi hurtigst muligt udvider vores fokus, politisk såvel som videnskabeligt, til ikke kun at handle om målrettet forebyggelse og behandling af psykiske lidelser på individniveau. Vi skal selvfølgelig behandle og forebygge – det er klart – men vi skal derudover forske i positive aspekter af mental sundhed og opnå en bedre forståelse af beskyttende faktorer på individ-, gruppe- og samfundsniveau. Og så skal vi investere i og prioritere mental sundhedsfremme på befolkningsniveau.

Mental sundhedsfremme kan betegnes som indsatser, der fremmer menneskers trivsel, evne til at håndtere dagligdagens udfordringer og deltagelse i menneskelige fællesskaber. Det er vigtigt at understrege, at det primære fokus ikke skal være på individet, men derimod på at skabe rammer og omgivelser, der er mentalt sundhedsfremmende – det kan eksempelvis være på arbejdspladsen eller i skolen, via forældreforberedelse eller sundhedsplejen, eller via forenings- og kulturlivet. Mental sundhedsfremme retter sig mod alle mennesker - ikke kun grupper eller individer, der vurderes at være særligt sårbare.

Mistrivsel smitter, men det gør trivsel også
Mental sundhedsfremme kan have en betydningsfuld effekt i forhold til at reducere antallet, der oplever psykiske lidelser, og øge antallet med høj mental sundhed. Det at skabe sunde rammer har en beskyttende effekt i forhold til alle menneskers mentale sundhed, men gør det samtidig lettere for dem, der allerede mistrives eller har en psykisk lidelse, at få det bedre. Jo flere, der har høj mental sundhed på en arbejdsplads, en skole, eller i et nabolag, jo større er chancen for en generel forbedring af mental sundhed. Ligesom vi kan se at mistrivsel smitter, så er den gode nyhed nemlig, at det gør trivsel også.

Hvis vi bliver ved med at gøre det, vi altid har gjort, får vi samme resultat. Befolkningens mentale sundhed er ikke ude af vores hænder – mental sundhed er politik. Der er al mulig grund til at tro, at det er muligt at bremse stigningen i antallet af mennesker, der får nogle af de hyppigst forekommende psykiske lidelser, og samtidig fremme antallet med høj mental sundhed, men det kræver politisk og organisatorisk mod, og ikke mindst kræver det, at vi som nation bevæger os fra retorik til handling.

Forrige artikel Spastikere: Skal et handicap uundgåeligt føre til fattigdom? Spastikere: Skal et handicap uundgåeligt føre til fattigdom? Næste artikel Patientforening: Fortsat grund til bekymring om kontanthjælp Patientforening: Fortsat grund til bekymring om kontanthjælp
  • Anmeld

    Tommy J. Johnsen

    Et nyt fokus - ja tak.

    Morten Grønbæk havde en artikel her i Altinget, hvor han spørger: "Hvor blev forebyggelsen af"?
    Man må vel forstå at MP har haft nogle gode samtaler med Seniorforsker Vibeke Kaushede fra Dansk Institut for Folkesundhed og andre kloge folk som godt ved hvad det handler om, hvad og hvordan det kan gøres.

    Godt. blandt andet at begreber som SUNDHED, SUNDHEDSFREMME OG HELBRED er dukket op i teksten, så nu mangler vi bare, at der er politisk og organisatorisk mod til at gennemføre planerne og den nye strategi. Som jeg ser det, så er det helt afgørende at de politiske og administrative systemer er med og tager ansvaret på sig, for det er jo dem der skal skabe de overordnede rammer og midler for at Folk i praksis kan gennemføre denne strategi. Det er vigtigt at forstå, at mange kommuner har været i gang ganske længe.

    PS. Vi må håbe at Christiansborg også er lydhør.

    Tommy J. Johnsen
    Forfatter og sygeplejerske
    Sundheds- og udviklingskonsulent

  • Anmeld

    Asta Bjerre

    Hvorfor

    Hvorfor er der i dag så mange yngre mennesker der mistrives? Er de ikke via deres opvækst rustet til dette liv? Hvis problemerne er fejet af vejen for en under opvækst, hvordan kan man så selv være i stand til senere i livet, at løse selv små problemer.
    Før man begynder at fokusere på behandling, skal man først finde og koncentrere sig om årsagen.

  • Anmeld

    M.S. Carstens

    De kommunale sagsbehandlere jubler.

    Men desværre kun når de får borgerens mentale sundhed skudt i sænk, for det fodrer deres merarbejde og giver + på "den kollegiale konto", som jo også profitere af det.
    Men det koster XXX på den kommunale lønningsliste, samtid med, at ramte borgere ryger endnu mere ud i den nød, som de søgte hjælp til at mestre.

  • Anmeld

    M.S. Carstens

    Lige et PS, men ikke uden for tema:

    Kære Asta Bjerre,
    tak, at du nu er her!
    Jeg følger dig i JP og har den største respekt og ære til dig og de derinde, som virkelig ser og påtaler landets største problem, ... og pengesluger tillige, som andre må lide under.

    Ja, der er vist ingen fare for, at disse vil komme til, at lide under mental mistrivsel forløbelig, sådan som de bliver beskyttet, af ræverøde, venstre-radikalt uddannede/ikke uddannede, skatteborger betalte (og vel egentlig hundeangste for egen kurage) sagsbearbejdere i det kommunale regi?

    Til det som du skriver her i dag, kan jeg kun reflektere;
    Ja, alt går op i, at få den personlige økonomi til at hænge sammen (logisk nok), men samtid med den "kulturelle berigelse" som vi åbenbart skal påtvinges, tror jeg, at mange forældre i dag, vælger at gøre, hvad de kan "her og nu"; så at sige, at give deres børn en opvækst, der opfylder alle deres ønsker, men ikke indeholder (forpligter til) historisk-, politisk-, geografisk- eller anemæssig perspektiv.

  • Anmeld

    Tommy J. Johnsen

    Om det nye fokus.

    At skifte fokus fra sygdom og dårlig helbred (patogenese) til sundhed og sundhedsfremme ( salutogenese) tager ofte lang tid for der er tale om et paradigmeskift, man kan kalde det for AT SLÅ EN MENTAL KOLSBØTTE OG DET KAN LÆRES, der findes dansk litteratur om dette, for man bliver nød til at sætte sig ind i stoffet og man må øve sig.

    AT ARBEJDE SUNDHEDSFREMMENDE INDEBÆRER I PRAKSIS AT PROFESSIONELLE, ADMINISTRATORER OG POLITIKERE:
    *Udvikler en fælles opfattelse af sundhed som et spørgsmål om FØLELSE AF SAMMENHÆNG, DVS. EN FØLELSE AF SAMMENHÆNG I LIVET, DVS. EN FØLELSE AF BEGRIBELIGHED. HÅDTERMARHED OG MENINGSFULDHED Med danske ord livsmod, livsglæde og handlekraft.
    *Skifte perspektiv væk fra det der gør folk syge over imod det der holder folk sunde.
    *At sondre skarp mellem sundhedsfremme og forebyggelse.
    *At supplere de statslige myndigheders "helbredsprofiler" med sundhedsprofiler/styrkeprofiler.
    *Omdefinere den professionelles rolle fra ekspert til reflekterende praktiker.
    *Satse på at "koble" ligeså meget som på "at sende klart".
    *Anvende Kvalitative data i samme grad som kvantitative data som dokumentation af indsats og effekt.
    *Vælge former for organisering og styrring i sundhedsfremmearbejdet, der bygger på viden og kultur snarere end regler og kontrakter.
    *Gøre sundhedsfremme til en del af den daglige drift af institutioner, organisationer, forvaltninger og firmaer.

  • Anmeld

    M.S. Carstens

    Mand oh mand,

    vejen er jo så endnu længere, tunger og uendelig mere dyr, hvis det er professionelle, administratorer, politikkere og andre fra eliten, som skal agere først.

    Det tager jo immer væk sine ressourcer, tid og mentale omstillings beredskab, at få regnearkene skiftet ud, med de små grå på øverste etage, som vi jo egentlig er født med.

    Man kunne komme et godt stykke hen ad vejen, hvis almen logisk tænkning og paratviden fra livet, stod højt på den kommunale og statslige ansættelses- og prioriteringsplan.

  • Anmeld

    Nicolai Sommer

    Det største problem er, at kriser anses for at være et problem, forkert, noget der skal undgåes

    Vi ved erfaringsmæssigt, at det i perioder stormer i naturen. Og vi forbereder os naturligvis mentalt på, at storme er en del af livet, fordi det er et faktum. Hvis det er en alvorlig storm, indser vi ofte, at vi bør hjælpe hinanden, fordi vi alle er sårbare væsener. Når stormen er overstået, er vi fx taknemmelige for dét der stadig står, og følelsen af at vores dagligdags problemer faktisk er ganske overkommelige set i forhold til storm-perioden.

    Men hvis vi gør storme til noget, vi skal undgå, noget der er frygtsomt eller forkert, hvis vi sætter staten til at prøve at få stormen til at gå væk eller bygge store læhegn for ikke bliver ramt, så bruger vi enorme ressourcer på noget, der ikke virker. Og desuden hæmmer vi en god mulighed for at få de gode effekter af en god storm.

    Første skridt er at se stormen i et mere konstruktivt lys, end hvad den lige koster på kort sigt.

  • Anmeld

    Dorte Bjørgulf Søgaard

    Diagnose=medicin

    Stress og depression er ikke psykiske lidelser. De er symptomer. De er ikke diagnoser. Og de kræver slet slet ikke medicinsk behandling.
    Så snart, det kommer medicin ind over, kommer det til at handle om det: indkøringsperiode, præparatskift, bivirkninger osv.
    Drop medicineringen. Det er noget, det hedder samtale, og der et noget, det hedder, at ting tager tid.
    Åben dialog har været kendt i Finland i mange år. Desværre er der jo ingen medicin i det. Til gengæld en meget høj succesrate. Mht til succesrate, så er psykiatrien vel nærmest i minus, idet det stadig er nødvendigt med flere psykiatriske hospitaler og mere farligt medicin.

  • Anmeld

    Tommy J. Johnsen

    Sundhedens kilde

    SUNDHED ER MEGET MERE END FRAVÆRD FRA SYGDOM.

    På en ferie i Sverige fik jeg pludselig mulighed for at interview en på 90 årig mand, Joost Lakmarker, født i Holland. Han har overlevet vel de værste rædsler man kan forestille sig nemlig det at havde gennemlidt dødslejren i Auschwitz og har gået dødsmarchen. Det lykkedes Joost at flygte, og komme tilbage til Holland, hvor han blev genforenet med sin ungdoms kæreste og senere hustru Henny.
    Med udgangspunkt i det der hedder den SALUTOGENESTISKE IDE= hvor kommer sundheden fra, havde jeg forskellige spørgsmål til Joost. Et af dem var: "Hvad mener du forklaringen er at du kunne overleve Auschwitz og blive 90 år her i 2013?

    Joost omtalte fire ting som afgørende for at han overlevede: 1. JEG VAR HELDIG, ja, men var det hele forklaringen? Nej jeg var også meget 2. FYSISK STÆRK viste sig ved udvælgelsen, hvor han trods alvorlige helbredsproblemer kunne han mobilisere sine fysiske og 3. MENTALE kræfter så SS erne kunne se at der var meget arbejdskraft tilbage i ham endnu, andre syge og svage blev sendt direkte i gaskammer.
    Det var en meget stærk oplevelse da Joost fortalte om Henny pigens i hans liv, sin savn i Auschwitz efter hende, hans drømme om hende, "jeg vil hjem til hende, jeg vil leve" selv om der var gået mange år kunne jeg både se og høre, at her var en meget stærk overlevelsesfaktor, nemlig kærlighed og savnet af Henny. Her ser vi også det 4. SOCIALE aspekt vigtighed for at kunne opleve sundhed og livskvalitet. Den Salutogenetiske ide er stærk knyttet til professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky han siger at sundhed handler om at skabe sammenhæng i livet, at livet opleves begribeligt, håndterbart og meningsfuldt eller med gode danske ord livsmod, livsglæde og handlekraft - det er det vi skal have mere af og det er det SUNDHEDSFREMME =GODE LÆREPROCESSR handler om.

    Læg her mærke til ud over heldet så indgår der tre elementer fysisk- psykisk (mentalt) og- det sociale obs. de er komplementære, altså udgør helheden i livet.

  • Anmeld

    Maria Busch

    Det er slet ikke så indviklet

    Vi lever i et stadig mere neoliberalistisk samfund, hvor økonomi anses for at være vigtigere end mennesker og deres (psykiske) velfærd. Derfor bliver mennesker syge. Derfor vil de blive ved med at være syge, indtil vi forhåbentlig finder tilbage til et mere humant samfund.

    Der er skam forsket meget i, hvad der gør folk psykisk stærke og robuste, men så skal man søge over i andre videnskabelige retninger — fx. sociologien og socialpsykologien

Flere sundhedsordførere på plads

Flere sundhedsordførere på plads

NAVNE: Rasmus Horn Langhoff bliver ny sundhedsordfører for S, mens den nyvalgte Stinus Lindgreen er sundhedsordfører for Radikale.