Forskere: Mental sundhed kræver nyt fokus

DEBAT: Et stigende antal danskere lider af stress, angst og depression. Hvis vi skal gøre os håb om at vende udviklingen, er vi nødt til at gøre noget andet end det, vi plejer, skriver Morten Grønbæk og Vibeke Koushede fra Statens Institut for Folkesundhed.

Af Morten Grønbæk
Formand for Vidensråd for Forebyggelse
og Vibeke Koushede
Seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed

Vi er blevet en nation, hvor alt for mange har det skidt, og alt for få har det rigtig godt. Det koster både, hvad angår den enkeltes livskvalitet, og hvad angår samfundets sammenhængskraft. Seksten procent af de, der er i arbejde, og mere end dobbelt så mange af de, der er udenfor arbejdsmarkedet, er alvorligt  stressede.

Mental sundhed har afgørende betydning for vores helbred og sundhed, på både kort og lang sigt, og på vores evne til at klare os godt socialt, uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk, og dermed på vores evne til at bidrage på positiv vis til samfundet.

Psykiske lidelser har store konsekvenser for den enkelte, er den hyppigste årsag til førtidspension, og koster det danske samfund milliarder af kroner hvert år blandt andet i tabt arbejdsmarkedsfortjeneste.

Stress, angst og depression har været støt stigende de seneste årtier, og allerede i år 2020 anslås psykiske lidelser ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO at udgøre den største sygdomsbyrde på verdensplan.

Mental sundhed er mere og andet end fravær af psykisk lidelse
Ifølge WHO og Sundhedsstyrelsen er mental sundhed en tilstand af trivsel, hvor man kan udvikle og udfolde sine evner, håndtere belastninger, indgå i positive sociale relationer og bidrage til fællesskabet.

Der er dermed lagt op til et positivt begreb med to dimensioner, der begge spiller en rolle – en oplevelsesdimension og en funktionsdimension. Mental sundhed handler om at opleve at have det godt med sig selv og sit liv - og om at kunne fungere godt i sin dagligdag i samspil med andre. Mental sundhed er altså langt mere og andet end blot fravær af psykisk lidelse.

Ikke desto mindre har det primære fokus for mental sundhed – både politisk og videnskabeligt – været på individuel behandling og målrettet forebyggelse af psykiske lidelser blandt højrisikogrupper. Det er der, som vi ser det, to overordnede problemer med.

Problem nummer et:
Et fokus på behandling af psykisk lidelse og forebyggelse for eksempel i form af kurser om stresshåndtering er alt for snævert. Begge dele handler om at reducere sygdom og mistrivsel eller risici herfor, men det er langt fra ensbetydende med, at indsatserne fremmer det, der har betydning for det gode og mentalt sunde liv - alt det, der gør livet værd at leve.

Undersøgelser viser, at det at have følelsen af at have noget at stå op til om morgenen, følelsen af meningsfuldhed og formål, at føle at man bidrager til og er en del af et fællesskab, og at opleve, at man kan få den støtte, man har behov for alt sammen er noget, der har afgørende betydning for mental sundhed. Det har både betydning for vores livskvalitet, evne og muligheder for at håndtere dagligdagens belastninger og for at kunne bidrage positivt til fællesskabet. Mental sundhed bør derfor betragtes ud fra et langt mere helhedsorienteret perspektiv, end det er tilfældet i dag.

Problem nummer to:
Alle sider af sundhed og adfærd er påvirket af de sammenhænge, vi indgår i, hvorfor et fokus på individet er alt for snævert. Når så mange mennesker bukker under med stress, angst og depression vidner det som om, at problemerne ikke ligger hos individet eller blandt særlige højrisikogrupper, men snarere i den måde hvorpå vi indretter os som samfund. Derfor skal løsningerne også findes på samfundsniveau.

Den nuværende tilgang med fokus på individuel behandling eller forebyggelse målrettet sårbare højrisikogrupper er muligvis en passende strategi, hvis man blot ønsker at reducere individuel lidelse, men ikke hvis man ønsker at bremse udviklingen og reducere antallet af mennesker, der får en psykisk lidelse. Størstedelen af dem, der går ned med stress, angst eller depression, stammer nemlig fra den almene befolkning og dermed ikke fra en sårbar højrisikogruppe – og der kommer hele tiden nye tilfælde til.

Det kedelige faktum er, at mistrivsel smitter, og individuel behandling eller forebyggelse målrettet sårbare grupper ikke er en tilstrækkelig løsning i forhold til at bremse eller vende udviklingen, når det drejer sig om at reducere antallet, der får en psykisk lidelse – hvilket tallene også tydeligt vidner om. Og det er slet ikke en egnet strategi, hvis man ønsker at øge antallet af mennesker med høj mental sundhed, fordi behandling og forebyggelse af sygdom som sagt ikke er ensbetydende med fremme af mental sundhed.

Høj mental sundhed har betydning for samfundet
Mental sundhed er en kontinuerlig proces igennem livet. Man kan således opleve at bevæge sig frem og tilbage på spekteret mellem mental sundhed og psykisk sygdom og for eksempel både have perioder med høj mental sundhed og perioder med mistrivsel, alt afhængigt af hvilke udfordringer man møder, og hvilke ressourcer man har til rådighed hos sig selv og omgivelserne.

Desværre ved vi i dag langt mere om, hvad der skaber mistrivsel og gør os psykisk syge, end vi ved om, hvad der gør os mentalt sunde og robuste. Det er en skam, for ud over at mental sundhed har betydning for den enkeltes livskvalitet, så er høj mental sundhed samtidig forbundet med engagement, produktivitet, kreativitet og altruisme, som også har stor betydning på samfundsniveau. Vi har med andre ord al mulig grund til at prioritere og fremme mental sundhed.  

Vi er på samfundsniveau nødt til at arbejde meget mere målrettet på at fremme mental sundhed ved at forske i, identificere, og prioritere alt det, der gør os mentalt sunde og robuste som befolkning. Der er igennem årene blevet udformet en lang række internationale velmenende hensigtserklæringer og politiske dokumenter med dette formål, men realiteten er, at når alt er sagt og gjort, så er der fortsat langt mere sagt end gjort, hvad angår fremme af mental sundhed.

For mental sundhed - et nyt perspektiv
Et gammelt kinesisk ordsprog siger Det bedste tidspunkt at plante et træ var for 20 år siden, det næstbedste tidspunkt er nu. Hvis vi skal gøre os håb om at vende udviklingen, kræver det, at vi hurtigst muligt udvider vores fokus, politisk såvel som videnskabeligt, til ikke kun at handle om målrettet forebyggelse og behandling af psykiske lidelser på individniveau. Vi skal selvfølgelig behandle og forebygge – det er klart – men vi skal derudover forske i positive aspekter af mental sundhed og opnå en bedre forståelse af beskyttende faktorer på individ-, gruppe- og samfundsniveau. Og så skal vi investere i og prioritere mental sundhedsfremme på befolkningsniveau.

Mental sundhedsfremme kan betegnes som indsatser, der fremmer menneskers trivsel, evne til at håndtere dagligdagens udfordringer og deltagelse i menneskelige fællesskaber. Det er vigtigt at understrege, at det primære fokus ikke skal være på individet, men derimod på at skabe rammer og omgivelser, der er mentalt sundhedsfremmende – det kan eksempelvis være på arbejdspladsen eller i skolen, via forældreforberedelse eller sundhedsplejen, eller via forenings- og kulturlivet. Mental sundhedsfremme retter sig mod alle mennesker - ikke kun grupper eller individer, der vurderes at være særligt sårbare.

Mistrivsel smitter, men det gør trivsel også
Mental sundhedsfremme kan have en betydningsfuld effekt i forhold til at reducere antallet, der oplever psykiske lidelser, og øge antallet med høj mental sundhed. Det at skabe sunde rammer har en beskyttende effekt i forhold til alle menneskers mentale sundhed, men gør det samtidig lettere for dem, der allerede mistrives eller har en psykisk lidelse, at få det bedre. Jo flere, der har høj mental sundhed på en arbejdsplads, en skole, eller i et nabolag, jo større er chancen for en generel forbedring af mental sundhed. Ligesom vi kan se at mistrivsel smitter, så er den gode nyhed nemlig, at det gør trivsel også.

Hvis vi bliver ved med at gøre det, vi altid har gjort, får vi samme resultat. Befolkningens mentale sundhed er ikke ude af vores hænder – mental sundhed er politik. Der er al mulig grund til at tro, at det er muligt at bremse stigningen i antallet af mennesker, der får nogle af de hyppigst forekommende psykiske lidelser, og samtidig fremme antallet med høj mental sundhed, men det kræver politisk og organisatorisk mod, og ikke mindst kræver det, at vi som nation bevæger os fra retorik til handling.

Forrige artikel Spastikere: Skal et handicap uundgåeligt føre til fattigdom? Spastikere: Skal et handicap uundgåeligt føre til fattigdom? Næste artikel Patientforening: Fortsat grund til bekymring om kontanthjælp Patientforening: Fortsat grund til bekymring om kontanthjælp
Driver det offentlige klapjagt på syge og ledige?

Driver det offentlige klapjagt på syge og ledige?

PODCAST: Driver det offentlige ledige ud i stress og selvmord med hård og lang sagsbehandling? Hvordan er førtidspensionsreformen både bedre og dårligere end sit rygte? Det diskuterer vi i denne udgave af Politisk Stuegang med speciallæge og centerleder Sven Viskum. Vi taler også sundhedsreform, ny lægeformand og meningitis-dødsfald.