Hjernesagen: Afspecialisering truer kvaliteten af hjerneskadetilbud

DEBAT: For at modvirke afspecialisering skal en kommende sundhedsreform sikre de højtspecialiserede hjerneskadetilbud og borgernes rettigheder over for kommunal spareiver, mener Hjernesagen.

Af Lise Beha Erichsen og Jens Martin Sletting Hansen
Landsformand, Hjernesagen, og tidligere fagcenterchef, Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

Hjernesagen har læst regeringens udspil til en ny sundhedsreform. Det er Hjernesagens holdning, at det er helt nødvendigt, at en ny sundhedsreform meget tydeligt sikrer, at kvaliteten styrkes i det fremtidige sundhedsvæsen.

Den omstændighed, at indlæggelsestiderne bliver kortere og kortere, og at flere sundhedsopgaver fremover ønskes løst nært, indebærer et stort behov for at sikre kvaliteten af de tilbud, som borgere får.

Komplicerede skader
Hvert år rammes cirka 12.500 borgere her i landet af blodprop eller blødning i hjernen. En del af dem vil have brug for genoptræning på grund af en række følgevirkninger som for eksempel tale- og sprogproblemer, problemer med hukommelse og opmærksomhed, manglende initiativ og halvsidig lammelse.

Ofte vil disse borgere have flere følgevirkninger, hvilket indebærer behov for en specialiseret indsats af fagfolk med særlige kompetencer inden for hjerneskaderehabilitering.

Hjernesagen har i flere år tilkendegivet en stor bekymring for den afspecialisering, der fulgte efter kommunalreformen i 2007. En bekymring, der blev bekræftet i forbindelse med evalueringen af kommunalreformen, og som nu er blevet forstærket af regeringens forslag om at flytte specialiserede regionale tilbud, for eksempel botilbud og kommunikationscentre, ud til landets 98 kommuner

Skadelig udvikling
Afspecialisering opstår, når vidensmiljøer spredes. Når det sker, bliver det vanskeligt at opretholde en tilstrækkelig volumen til at sikre og fastholde specialiserede kompetencer, metodeudvikling og forskning.

Lad os kaste et blik på udviklingen de senere år. Før 2007 var der for eksempel 19 amtslige kommunikationscentre fordelt over hele landet. Af disse blev 14 overtaget af kommunerne som følge af kommunalreformen. I dag er der flere end 30 primært kommunalt forankrede tilbud, der udbyder kommunikationstræning.

I en middelstor kommune (cirka 100.000 indbyggere) vil skønsmæssigt under 50 borgere have behov for kommunikationstræning efter en erhvervet hjerneskade. 50 patienter om året er ikke et tilstrækkeligt antal borgere til at opretholde et stærkt vidensniveau.

Lige i disse dage har en række nordjyske kommuner meldt ud, at de ikke er interesseret i at bibeholde den aftale, som de 11 kommuner (hvoraf otte kommuner har under 50.000 indbyggere) p.t. har om brug af Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland, som drives af Aalborg Kommune.

Flere af kommunerne giver udtryk for, at man får mere for pengene ved selv at lave et tilbud. En sådan udmelding understøtter tanken om, at det er pengene, der bestemmer, og ikke borgernes faktiske behov.

Hjerneskadetilbud skal sikres   
Hvis kommunerne ikke fremover står sammen om at drive de højt specialiserede tilbud, kan disse tilbud ikke opretholde deres høje faglige standard og deres tværfaglighed, og der vil dermed heller ikke længere være mulighed for metodeudvikling, forskning, indkøb af særligt dyrt træningsapparatur med mere.

Hjernesagen mener, at det er afgørende, at der i forbindelse med en ny sundhedsreform findes en bindende finansieringsmodel, der sikrer de højt specialiserede hjerneskadetilbuds eksistens fremover.

Hjernesagen foreslår også, at kommunale, regionale og private udbydere skal følge bindende nationale standarder for, hvilke kompetencer fagpersoner skal have, når de arbejder med hjerneskaderehabilitering, samt standarder for intensitet og varighed af tilbud og kvalitetskrav til anvendte metoder og teknologier.

Der skal også indføres standarder for, hvordan resultater af hjerneskaderehabilitering dokumenteres og for patientsikkerhed og patientinddragelse.

Behov for varedeklaration
Hjernesagen mener, at tiden har vist, at der er brug for, at offentlige og private rehabiliteringstilbud på hjerneskadeområdet varedeklareres, og at det i modsætning til i dag ikke skal være frivilligt, om man vil tilslutte sig en sådan ordning.

Varedeklareringen skal være let tilgængelig for borgerne. En akkreditering kan for eksempel ske via den nationale akkrediteringsorganisation IKAS, der allerede akkrediterer rehabilitering i seks af landets kommuner, der frivilligt har tilmeldt sig ordningen. En akkrediteringsordning skal tilpasses nationale kvalitetsstandarder.

Hjernesagen mener endvidere, at rehabilitering af kommunikative og kognitive vanskeligheder bør ligestilles med genoptræning af fysiske vanskeligheder som følge af en erhvervet hjerneskade.

Det skal sikres, at borgerens kommunikative og kognitive vanskeligheder beskrives i den lovpligtige genoptræningsplan uanset specialiseringsniveau. Det giver ret til kommunalt tilbud om sproglig og kognitiv genoptræning inden for syv dage, og hvis dette ikke opfyldes, skal det være muligt for borgeren at vælge en privat leverandør.

Forrige artikel Fysioterapeuter til PLO: Når direkte adgang til fysioterapi fungerer i Norge, Skotland og Holland, gør det nok også i Danmark Fysioterapeuter til PLO: Når direkte adgang til fysioterapi fungerer i Norge, Skotland og Holland, gør det nok også i Danmark Næste artikel Akutforskere advarer: Organiseringen af den danske lægevagt skal gentænkes nu Akutforskere advarer: Organiseringen af den danske lægevagt skal gentænkes nu