Kommunal finansiering af regioner løber løbsk
Kim Rosenkilde
Redaktør
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerI dag får regionerne flere penge, jo mere der bliver behandlet på sygehusene. Det er ikke altid det, der er mest behov for. Det vil være bedre, hvis det blev sådan, at det ikke smertede på sygehusenes økonomi, når kommunerne er gode til at forebygge indlæggelser.
Thomas Kastrup-Larsen (S)
Formand for KL's sundhedsudvalg
Aktivitetsbestemt medfinansiering
Siden 2012 har kommunernes medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen udelukkende været aktivitetsbaseret. Det vil sige afhængig af, hvor meget kommunens borgere benytter sundhedsvæsnet.
Den kommunale medfinansieringsandel af udgifterne udgør gennemsnitligt 34 pct. og loftet for kommunernes finansiering er 14.025 kroner for ambulante besøg og udskrivninger i 2012-priser.
Desuden er der indført en øvre grænse for den kommunale medfinansiering. Hvis den kommunale medfinansiering overskrider denne grænse, bliver medfinansieringen overført til staten.
Kommunernes medfinansiering af regionerne udgør knap 20 mia. kr. svarende til omkring 20 pct. af regionernes indtægter.
Samlet set passer pengene, næsten. Men for langt hovedparten af landets kommuner har det ikke været muligt at holde udgifterne til det regionale sundhedsvæsen inden for de budgetterede rammer.
Ud af landets 98 kommuner endte 69 sidste år med røde tal på regnskabet for den såkaldte aktivitetsbestemte medfinansiering af regionerne. En ordning som betyder, at kommunerne skal betale en vis andel af de regionale udgifter, når en borger indlægges.
Det viser en opgørelse Altinget.dk har lavet på baggrund af Danmarks Statistiks nyligt offentliggjorte regnskabstal for 2013.
Sundhed
