Debat

Kronik: Rammer coronavirussen især indvandrere og fattige?

KRONIK: Coronavirussen var i begyndelsen forbeholdt den veluddannede og globaliserede klasse. Nu ser det ud til at være lige omvendt, men vi mangler at få det dokumenteret, skriver Knud Aarup og Halima El Abassi.

Noget tyder på, at der er en overrepræsentation af covid-19-smittede blandt socialt udsatte på globalt plan, skriver Halima El Abassi og Knud Aarup.
Noget tyder på, at der er en overrepræsentation af covid-19-smittede blandt socialt udsatte på globalt plan, skriver Halima El Abassi og Knud Aarup.Foto: Kristian Sæderup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Halima El Abassi og Knud Aarup
Hhv. forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter og landsformand for Bedre Psykiatri 

Mange danske undersøgelser har påvist, at der eksisterer et gab mellem etniske danskeres tillid til det offentlige og den grad af tillid, som indvandrere og efterkommere har.

Halima El Abassi og Knud Aarup
Hhv. forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter og landsformand for Bedre Psykiatri. 

et pressemøde 14. april offentliggjorde de svenske Folkhälsomyndigheter med den berømte eller berygtede statsepidemiolog, Anders Tegnell, i spidsen en opgørelse over fordelingen af covid-19-smittede fordelt på fødselsland.

Opgørelsen viser en overrepræsentation af covid-19-smittede blandt indvandrere i Sverige. Dette gælder i særlig grad indvandrere fra Somalia, hvor der procentuelt er mere end fem gange så mange smittede i forhold til andelen af somaliere på landsplan.

Indvandrere fra Tyrkiet og Irak er ligeledes voldsomt overrepræsenteret, mens indvandrere fra Syrien, Iran, Jugoslavien, Eritrea, men også fra Finland, har en vis overrepræsentation.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er interessante tal, fordi tallene indikerer noget, som kunne tolkes som en social skævhed i, hvem der bliver ramt af covid-19. Vi kunne godt savne en tilsvarende opgørelse fra de danske sundhedsmyndigheder.

Det kunne være interessant at undersøge nærmere, hvilken betydning covid-19 har for de forskellige grupper i samfundet, herunder de etniske minoriteter, hvor nogle er her på særlige vilkår og måske bliver særligt ramt.

Social skævhed
Vi ved, at covid-19 ikke kender forskel på rig eller fattig og status i samfundet. Men noget tyder på, at der er forskel på, hvordan man klarer sig, og noget peger i retning af, at de mest udsatte i samfundet bliver hårdere ramt.

Indtil vi får større viden, kan vi kun lave kvalificerede gæt på, hvordan den etniske og/eller sociale skævhed af covid-19 ser ud i Danmark. Sverige er det land i Norden, som har den største andel af indvandrere og efterkommere. Mere end 22 procent af den samlede befolkning er indvandrere eller efterkommere.

Omkring 650.000 kommer fra Irak, Syrien, Iran, Somalia og Tyrkiet. For alle disse grupper gælder, at de har en svag arbejdsmarkedstilknytning, og at de målt på forskellige parametre samlet set må betegnes som socialt udsatte. Det samme gælder i øvrigt de godt 220.000 i Sverige, som er indvandrere fra Finland.

Ser vi på den smule, vi ved om den sociale profil for de covid-19-ramte i Danmark, tegner der sig et uklart billede, men alligevel et, som peger i en social forkert retning. 

Statens Serum Instituts seneste opgørelse af data vedrørende covid-19 viser, at 60 procent af de smittede havde underliggende sygdomme som for eksempel diabetes, kræft, kronisk lungesygdom (KOL) og hjerte-kar-sygdomme.

Ser man alene på de døde, udgjorde gruppen med underliggende sygdomme mere end 82 procent. Det er interessant, fordi de nævnte grupper af sygdomme har en klar negativ social profil.

Med andre ord peger det på en sammenhæng mellem konsekvenserne af at blive ramt af covid-19 og den enkeltes sociale vilkår. Covid-19 kan ramme alle, men sygdommen har større konsekvenser, jo dårligere socialt stillet du er.

Læs også

Opgørelserne taler deres tydelige sprog
Vi ved godt, at man ikke kan drage paralleller mellem forskellige lande, hvad angår covid-19, men den negative sociale tendens synes at blive bekræftet, når vi ser ud over de nordiske grænser.

CNN har i den forløbne uge bragt to forskellige artikler, som peger på den negative sociale slagside af covid-19. Data fra NHS (det britiske hospitalsvæsen) tyder på en voldsom overrepræsentation af minoritetsgrupper blandt de ramte.

En opgørelse 10. april viste, at mere end en tredjedel af de knap 4.000 patienter, som modtog intensiv behandling, havde en BME-baggrund (black and minority ethnic) – det vil sige, de er farvede eller har anden etnisk minoritetsbaggrund.

Også i Storbritannien er der en klar sammenhæng mellem det at tilhøre BME-gruppen og omfanget og dybden af sociale problemer. Men sjovt nok peger selvsamme artikel på, at der mangler konkrete analyser af covid-19's sociale profil.

Det har man til gengæld i USA ifølge CNN. Her viser tallene, at de farvede samfund i USA (african-american) bliver voldsomt ramt af covid-19 både i form af antal smittede og antal døde. I Chicago udgør de farvede 30 procent af befolkningen, men 72 procent af alle døde af covid-19.

I Louisiana udgør de farvede grupper 32 procent af befolkningen, men står for 70 procent af de døde. Igen er der en klar social forklaringsfaktor: De farvede bysamfund er de fattigste og mest socialt udsatte.

Men CNN peger også på, at andre faktorer kan bidrage til billedet. Man nævner betydningen af befolkningstæthed, både fordi der er tale om store bysamfund – metropoler – og fordi man i de fattige sorte kvarterer typisk lever tættere sammen, alene på grund af fattigdom.

Men de peger også på, at kultur og kulturel baggrund kan spille ind som forklaringsfaktorer. For eksempel nævner de, at en af de væsentlige forklaringer på, hvorfor Norditalien er blevet hårdt ramt, hænger sammen med den hyppige forekomst af multigenerationelle familier (det vil sige, at man ofte bor tre generationer i samme husstand).

Den danske tillidskultur
Skulle vi nævne en kulturel faktor, som kan spille ind i Danmark, kunne det være tillid generelt og tillid til det offentlige. Hvis man som borger i et samfund ikke tror på de oplysninger, som kommer fra det offentlige, så overholder man heller ikke retningslinjer om at holde afstand og have fokus på personlig hygiejne.

Det betyder også, at hvis ikke man føler sig som en del af det danske samfund, er det sværere at forstå, hvad der menes med ”samfundssind”. Hvordan kan det lade sig gøre, at coronakrisen har medført, at vi alle pludselig bliver samlet i samme båd som borgere?

Vi ser en tendens til at især den ældre generation af indvandrere, såkaldte 1. generation har svære ved at forstå, hvad der er på spil, selvom deres børn oversætter for dem så godt, de kan. 

Mange af denne generation har særlige udfordringer på grund af et hårdt arbejdsliv som arbejdsmigranter med forskellige livsstilssygdomme og opslidning som konsekvens. De kan ikke se, at de er eller har været i samme båd som andre borgere

Tilliden til myndighederne gælder ikke for alle
Mange danske undersøgelser har påvist, at der eksisterer et gab mellem etniske danskeres tillid til det offentlige og den grad af tillid, som indvandrere og efterkommere har. Så uagtet at Sundhedsstyrelsens retningslinjer er oversat til et hav af forskellige sprog, hjælper det kun lidt, hvis tilliden ikke er til stede.

Hvis man ikke forstår ”samfundssind” og ikke ser sig i båd med andre borgere, kan det være svært at følge retningslinjer fra myndigheder, man ikke har tillid til.

At der er et tillidsproblem, viser sig også på et helt andet område. Vi ser klare indikationer på, at ikkevestlige selvstændige har mere end svært ved at tro på, at det er i orden at søge de forskellige kompensationsordninger.

På samme måde kan det se ud, som om indvandrere ikke tør melde sig ledige, selvom de har mistet jobbet på grund af coronakrisen. I begge situationer hænger det sammen med manglende tillid til, at kompensation og understøttelse ikke vil blive brugt af det offentlige Danmark imod den enkelte på et senere tidspunkt, for eksempel i forhold til muligheden for at opnå dansk statsborgerskab.

Men som man kan se, bygger mange af vores overvejelser på antagelser og slutninger på baggrund af andre lande eller tidligere analyser. Vi vil så gerne vide mere om, hvordan det ser ud i Danmark.

Vi vil derfor opfordre til, at Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen – måske i samarbejde med Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive – begynder at interessere sig for ulighed i covid-19 eller den sociale og/eller etniske gradient for covid-19.

Vi mangler det i hvert fald nu, og det er vigtige informationer, hvis de sundhedspolitiske tiltag ikke blot skal være til gavn for den brede danske befolkning, men målrettes der, hvor det gavner de mest udsatte i samfundet.

For ét er i hvert fald helt sikkert: Coronakrisen er ikke kun en sundhedsmæssig krise. Det er helt utvivlsomt også en social krise.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Halima El Abassi

Fhv. forkvinde, Det Nationale Integrationsråd
socialrådgiver (Metropol 2003), cand.soc. i socialt arbejde (2013)

Knud Aarup

Debattør, hovedbestyrelsesmedlem, Røde Kors Danmark, faglig leder, Altingets socialpolitiske netværk, fhv. direktør, Socialstyrelsen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981)

0:000:00