Lektor: Regulering af reklamer for usund mad til børn halter efter i Danmark

Der er behov for en langt mere ansvarlig og børnerettighedsorienteret regulering af markedsføring for usunde føde- og drikkevarer, hvis vi skal tage børns ret til sundhed alvorligt, skriver Katharina Ó Cathaoir.

Placeholder image
McDonald's Instagram-post og et McDonald's-spil målrettet børn er i strid med den såkaldte EU Pledge, skriver Katharina Ó Cathaoir.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forskning viser, at markedsføring af usunde føde- og drikkevarer er udbredt, mens internationale organisationer, såsom EU, WHO, og FN's Børnekomité, tilskynder stater til at mindske markedsføringsmagt i forhold til folkesundheden. Hvorfor er der tavshed blandt danske politikere?

I 2010 godkendte WHO's Verdenssundhedsforsamling anbefalinger, og opfordrede alle stater til at begrænse markedsføring af usund mad overfor børn. International forskning viser, at markedsføring kan påvirke hvad og hvor meget, børn spiser.

Reklamer er i stigende grad målrettet den enkelte forbruger gennem online reklamer, ikke kun pop-ups, men også reklamer fra influencers gennem Instagram og YouTube.

WHO's anbefalinger falder i tråd med anbefalinger fra FN's Børnekomité, som holder øje med, at staterne overholder Børnekonventionens bestemmelser. Komitéen har gentagende gange tilskyndet staterne til at regulere markedsføring af føde- og drikkevarer for at leve op til konventionens forpligtelser til at sikre barnets ret til sundhed og ernæring.

Danmark blev i 2011 netop kritiseret af Børnekomitéen, som blandt andet anbefalede, at den danske stat skal gøre mere for at sikre en sund livstil blandt børn.

Som illustration kan nævnes en sag vedrørende McDonald's Danmark har været indbragt for det såkaldte EU Pledge-panel, som behandler klager over markedsføring af usunde produkter. I maj 2021 fandt Pledge-panelet, at en McDonald's Instagram-post og et McDonald's-spil målrettet børn var i strid med Pledgen, som McDonald's havde tilsluttet sig.

EU Pledge er et frivilligt virksomhedsregelsæt, som blev udformet i 2007 efter EU havde påpeget problemer med markedsføring af usunde føde- og drikkevarer over for børn og unge.

Regulering af usund mad i Danmark

Folketinget har indtil nu ikke taget Børnekomitéens anbefalinger og konventionens pligter alvorligt, selvom politikerne for nyligt har haft lejlighed til at tage stilling til de sundhedsmæssige risici for børn, som er forbundet med eksponering for reklamer.

Et eksempel er, at Danmark i 2020 implementerede en ændring af EU's direktiv om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet) uden at adressere markedsføring af usund mad.

WHO anbefaler, at staten i første omgang får lavet en analyse af omfanget af markedsføring, som børn rent faktisk bliver eksponeret for og ikke kun det, som er specifikt målrettet børn.

Katharina Ó Cathaoir, ph.d. og lektor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Dette til trods for, at AVMS-direktivet direkte tilskynder EU-medlemsstaterne til blandt andet at "begrænse børns eksponering for audiovisuel kommerciel kommunikation om føde- og drikkevarer, der har et højt indhold af salt, sukker, fedt, mættet fedt eller transfedtsyrer, eller som i andre henseender ikke lever op til de nationale eller internationale ernæringsmæssige retningslinjer".

Man opfordrer blandt andet EU-medlemsstater til både at anvende samregulering – hvor staten og relevante industrien går sammen om at regulerer – og til også i højere grad at fremme selvregulering i industrien.

Denne opfordring har den danske stat stort set ignoreret. I stedet har man forladt sig på et frivilligt kodeks, som blev initieret i 2008 af DI Fødevarer. Der er meget lidt offentligt tilgængelig information om kodekset, og den sidste vejledning stammer fra 2013.

Generelt kan man bemærke, at kodekset kun beskytter børn under 13 år og dækker reklamer som vises i forbindelse med børneprogrammer og på websider, som er rettet direkte mod børn. Kodekset er derfor mindre vidtgående end EU Pledgen, som i øvrigt er blevet kritiseret gentagne gange for ikke at beskytte børn tilstrækkeligt.

Danmarks forpligtelser

Verdenssundhedsorganisation europæiske kontor, som er placeret i København, har understreget, at selv om markedsføring i stigende grad sker online, og at unge over 12 også påvirkes af reklamer med usund mad, er de ofte ikke beskyttet af lovgivningen.

WHO henviser også til omfattende videnskabelig litteratur, der viser, at selvregulering af usund mad ikke virker, medmindre staten også involverer sig med regulering.

Vi ved, at danske børn er online mere end nogensinde før og i videre omfang end børn i andre lande. Det betyder at, de bliver eksponeret for markedsføring, som kan stride imod deres interesser. GDPR indeholder særlige bestemmelser, som skal sikre, at børns data beskyttes, men der er ikke meget, der tyder på, at tech-firmaer som Facebook og Instagram tager deres ansvar alvorligt.

Det skal også understreges, at Danmarks forpligtelser blandt andet til at beskytte ytrings- og informationsfrihed ifølge grundloven, EU-retten og EMRK, ikke udelukker, at der ikke kan gøres indgreb for at beskytte barnets tarv og sundhed. Det har EU-Domstolen anerkendt i en række sager vedrørende foranstaltninger, som skal begrænse alkohol- og tobaksforbrug. Domstolen understreger, at stater har et vist spillerum, så længe foranstaltningerne er proportionale.

Kommende muligheder

20. januar 2022 vedtog Europa-Parlamentet en række ændringer i den foreslåede Digital Services Act, som også kan have betydning for markedsføring overfor børn. Hvis Digital Services Act bliver vedtaget i den nuværende udformning, vil det forpligte Danmark til at forbyde brug at personoplysninger til at målrette online markedsføring til børn og sikre, at online platforme designer deres klagemuligheder på en børnevenlig måde.

I præamblen henvises der også til Børnekomiteens General Comments (vejledninger). Dette ville være et skridt i den rigtige retning, men ville ikke løse problemet.

Danmark blev i 2011 kritiseret af Børnekomitéen, som blandt andet anbefalede, at den danske stat skal gøre mere for at sikre en sund livstil blandt børn.

Katharina Ó Cathaoir, ph.d. og lektor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

I december 2021 vedtog Folketinget en ændring af markedsføringsloven, som udvider lovens beskyttelse af børn. Ifølge loven må handelspraksis ikke indeholde omtale af, billeder af eller henvisninger til blandt andet "produkter, der er uegnede for børn og unge under 18 år".

Derudover kan erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om hvilke produkter, der er omfattet af dette forbud. Usund mad er ikke generelt omfattet af dette forbud, men energidrikke er dog nævnt som eksempel i lovens bemærkninger. Man kan kun opfordre til, at andre slags usunde mad- og drikkevarer bliver tilføjet.

WHO anbefaler, at staten i første omgang får lavet en analyse af omfanget af markedsføring, som børn rent faktisk bliver eksponeret for og ikke kun det, som er specifikt målrettet børn.

WHO's anbefalinger fremhæver, at der skal udarbejdes en ernæringsprofil, som skelner mellem sund og usund mad på en videnskabelig basis, og at regulering omfatter alle relevante medier, såsom online medier.

Derudover mener jeg, at regulering af selve markedsføringen ikke i sig selv er nok, da restriktioner skal også respektere børns rettigheder i bredere forstand. For at respektere artikler 3 og 12 i Børnekonventionen skal barnets tarv varetages i selve reguleringen for eksempel ved at skrive det ind i reguleringen, og børn skal involveres i udformning af reguleringen og i klageprocesserne, som skal være tilgængelig for børn.

Der er således behov for en langt mere ansvarlig og børnerettighedsorienteret regulering på dette område, hvis vi skal tage børns ret til sundhed alvorligt.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser