LGBT+ Danmark og patientsikkerhedsselskab: Krænkelser risikerer at skade sundhedsvæsnet

I sundhedsvæsenet arbejder man med utilsigtede hændelser.

Når der sker fejl, og det går fysisk ud over patienten, registreres det, så sundhedsvæsenet kan danne sig et systematisk overblik og lære af det. Derved får vi som samfund et nyttigt datagrundlag til at ændre på arbejdsgange, så fejlene ikke sker igen.

Helt anderledes forholder det sig, når skaderne er af emotionel karakter. Det bliver hverken registreret eller talt om. Det skal vi til. Konsekvenserne af emotionelle skader kan nemlig være lige så vidtrækkende som de fysiske.

Krænkelser, diskriminerende adfærd og mangel på respekt sker i sundhedsvæsenet som i alle andre dele af samfundet. Det har både videnskabelige rapporter og LGBT+ Danmarks arbejde med LGBT+-personers møde med sundhedsvæsenet vist.

Det sker oftest utilsigtet, og uden at det er intentionen fra personalets side. Ikke desto mindre kan det have varig effekt for patienten.

Krænkelser i sundhedsvæsnet er et brud på velfærdskontrakten
Når transkønnede patienter afvises ved skranken, fordi receptionisten ikke mener, at kønnet i patientens CPR-nummer stemmer overens med vedkommendes udseende, når en kvindelig patients kvindelige partner afvises som nærmeste pårørende, og når en mandlig patient skal overbevise sin læge om, at han også skal podes i anus eller svælget for sexsygdomme, ja, så går det ud over den nødvendige tillid til sundhedsvæsenet.

Kender lægen ikke til patientens identitet, kan vedkommende heller ikke yde den bedste behandling

Karin Friis Bach og Susanne Branner
Formand, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, og sekretariatschef, LGBT+ Danmark

Er tilliden først væk, er den svær at genvinde, og mistillid risikerer at spredes, ikke mindst via sociale medier. Det danske sundhedsvæsen bygger på et fundament af tillid. Uden den grundlæggende tillid til, at sundhedspersonalet vil én det bedste, tager én alvorligt, respekterer ens værdighed og gør, hvad det kan for at bedre ens sundhed, brydes kontrakten, der udgør rygraden i vores velfærdssystem.

Sundhedsstatistik for LGBT+ personer er alarmerende dårligt
I Dansk Selskab for Patientsikkerhed og LGBT+ Danmark arbejder vi med begrebet emotionel skade.

Det er en oversættelse af det engelske "emotional harm," som allerede er en integreret del af arbejdet med patientsikkerhed hos det anerkendte Beth Israel Deaconess Medical Center i Boston i USA.

Begrebet kan defineres som skader på en patients værdighed, og det kan opstå, hvis en patient eller borger ikke oplever at blive respekteret som person.

Vi ved, at LGBT+-gruppen er alarmerende dårligt repræsenteret i sundhedsstatistikkerne. Det gælder både i statistik om mental sundhed, usund livsstil og en række fysiske lidelser, herunder visse kræftformer og seksuelt overførte sygdomme.

I 2019 udarbejdede Sexologisk Forskningscenter ved Aalborg Universitet rapporten 'LGBT+ personers møde med almen praksis' for Sundhedsstyrelsen. Her fremgik det, at uligheden i sundhedstallene blandt andet kan tilskrives, at LGBT+-personer ikke udnytter sundhedsydelserne.

Emotionelle skader kan være medvirkende til, at LGBT+-personer i alt for høj grad mister tilliden, ikke tør åbne op over for lægen eller simpelthen ikke opsøger denne.

Seksuel orientering og kønsidentitet, som ikke lever op til normerne, kan have stor betydning for lægens faglige vurdering, valg af behandling og potentielle risikofaktorer.

Kender lægen ikke til patientens identitet, kan vedkommende heller ikke yde den bedste behandling. Dermed får det også konsekvenser for det fysiske helbred.

Emotionel skade skal behandles som andre utilsigtede hændelser
At arbejde med at forebygge emotionel skade er ikke blot en beskyttelse af patienten. Alle i sundhedsvæsenet ønsker at gøre mødet så trygt som muligt for patienten.

Hvis man som sundhedsperson ved et uheld påfører sin patient en emotionel skade, er det hensigtsmæssigt at behandle skaden systematisk, som man gør ved andre utilsigtede hændelser: Man skal lære af den og dele viden med kolleger, der kunne komme i samme situation.

Sundhedsvæsenet er hverken bedre eller værre end resten af samfundet, når det kommer til at respektere forskellighed og udvise hensynsfuld behandling.

Men sundhedsvæsenet har så grundlæggende betydning for vores sundhed og livskvalitet, og derfor bør vi som samfund gøre en meget større indsats for systematisk at komme problemet til livs.