Mette Frederiksen afviser ikke patientrettigheder i kommunerne: "Når man er syg, er det vigtigt, at man ved, hvad man har ret til"

Selvom Robusthedskommissionen og flere har stillet spørgsmålstegn ved en meget rettighedsbaseret tilgang til behandlingen, er Mette Frederiksen positiv overfor de seneste forslag om yderligere patientrettigheder. 

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Andreas Wind

Regeringen tager positivt imod regionernes forslag om patientrettigheder i det nære sundhedsvæsen.

Det er reaktionen fra statsminister Mette Frederiksen (S), som torsdag gæster Regionernes Topmøde 2024.

"Det vil jeg bestemt ikke afvise. Jeg kan rigtig godt lide patientrettigheder, fordi når man er syg, så er det vigtigt, at man ved, hvad man har ret til," siger statsministeren.

I et større udspil vil regionerne sikre sundhedsindsatserne uden for sygehusene, der i dag løses af kommunerne, med patientrettigheder om frit valg af akutplads.

Regionerne har også foreslået grundpakkeforløb for kronikere.

Men mere konkret blev statsministeren ikke, da hun talte med pressen efter hendes tale på topmødet.

Læs også

"Kan de to ting forenes? Ja, det tror jeg godt. Men det kræver nogle timer og noget tid på værkstedet, hvordan vi præcis gør det her. Så vi har selvfølgelig ikke et konkret bud i dag," siger Mette Frederiksen. 

Ifølge statsministeren vil regeringens kommende forslag til en strukturreform også indeholde overvejelser om patientrettigheder udenfor sygehusene.

I modsætning til Brostrøm?

Der har de seneste år været flere der har stillet spørgsmål ved, om ensartede patientrettigheder er en holdbar måde at sikre behandlingen i fremtidens sundhedsvæsen.

I efteråret var det en af Søren Brostrøms pointer, da han og Robusthedskommissionen kom med deres anbefalinger.

Her talte den tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen for en tilgang, "hvor man bevæger sig væk fra en rettigheds- eller retningslinjebaseret tilgang, hvor alle får det samme". 

Læs også

Hvad gør du dig af tanker om den modsætning?

"Jeg tror ikke, man kan give et entydigt svar på det. For der er nogle steder, hvor vi ikke har plads til nogen form for afvigelse. Der er jo sygdomme, der bare skal behandles meget meget akut på den måde, man nu sundhedsfagligt vurderer det. Og så er der alt muligt andet, som jo ... ja, i virkeligheden er noget helt andet. Så jeg synes ikke, man kan give et generelt svar på det," lyder svaret fra statsministeren.

Fristættelse af sundhedsvæsenet

I interview med Altinget onsdag gentog Mette Frederiksen sit budskab om, at der er behov for at sætte store dele af velfærdsamfundet fri fra central styring.

Og på et spørgsmål fra pressen uddyber statsministeren torsdag til topmødet.

Gælder den frisættelse også sundhedsområdet?

"Både ja og nej. Vi skal jo ikke frisætte til ingenting. Og der er ting, man ikke kan frisætte. Når du får en kræftdiagnose i Danmark, så skal du i behandling. Det er ikke noget, der skal frisættes. Men der kan være andre elementer – for eksempel hvordan man tilrettelægger det helt nære omkring vores ældre – som har brug for at blive frisat. Det er noget af det, vi sidder og forhandler på ældreområdet," siger hun. 

Ifølge planen kommer Sundhedsstrukturkommissionen med deres anbefalinger til juni, hvorefter regeringen i løbet af sommeren vil komme med deres forslag til en sundhedsreform. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00