Myten om almen praksis og armlægning i Sundhedsstrukturkommissionen

Så er det tid til endnu et helbredstjek af dansk sundhedspolitik.

Denne gang er den en tidligere styrelsesdirektør samt en sundhedsøkonom, som sammen er i studiet for at vende de aktuelle temaer i debatten. 

Hør hvorfor årets første "hjerneblødning" går til Danske Regioner. Og er det fair at beskylde de praktiserende læger for ikke at ville dele deres patienters data med resten af sundhedsvæsenet?

Dagens deltagere: 

Lisbeth Nielsen, tidligere direktør i Sundhedsdatastyrelsen og Kvalitets- og Udviklingschef på Nordsjællands Hospital 

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, Vive 

Dagens emner: 

• Hvordan håndterer Sundhedsstrukturkommissionen intern uenighed?
• Myte eller fakta: Sidder de praktiserende læger sidder for tungt på patientdata?
• Skal der ske en større national styring af sundheds-it?
• Har Medicinrådets vrede eksmedlem en pointe?
• Kræftsag i Aarhus udløste Cavling: Hvad er læren?
• Hjerneblødninger: Danske Regioner og de praktiserende læger
• Genistreger: Sundhedsstrukturkommissionen og Region Sjælland
• KL og Danske Regioners forslag til Sundhedsstrukturkommissionen 

Det siger dagens gæster:

Jakob Kjellberg:

Han tror ikke, der vil komme mange afstemninger i Sundhedsstrukturkommissionen men: 

"Mit personlige håb er også, at der kan komme nogle anbefalinger uden for mange mindretalsudtalelser. Fordi det er altid noget rod."

Om denne uges kritik fra et afgående medlem af Medicinrådet:

"Det der sygehusmedicinregister har dælme hængt i bremsen længe. Det er jo på kanten af en skandale. Vi ved ikke, hvilke patienter, som jo nogle gange får medicin millioner af kroner. Vi aner det ikke. Mens vi i almen praksis ved, hvilken patient som har fået kolesterolsænkende medicin til 17 øre per pille. Det er da noget mærkeligt noget."

En af hans konklusioner på kræftsagen i Aarhus: 

"Vi kan ikke blive ved med at give at give nye patientrettigheder, som vi reelt ikke kan levere på, med mindre vi fjerner en hel masse fra andre områder. Vi ser det i kommunerne: Det specialiserede område vokser. Men på et eller andet tidspunkt blive klassekvotienten så høj i de almindelige skoleklasser, at det ikke går længere. Det er den situation, vi bevæger hos hen imod på sundhedsområdet."

Lisbeth Nielsen

Om behovet for mere central styring på it-området:  

"Der er nogen, der skal kunne sige til hele sundhedsvæsenet: Det er denne retning, vi går i. Så må nogen rette ind. At vi skal have de samme it-systemer i hele landet, er jeg ikke enig i. Internationalt set det slet ikke den vej, man går. Men man kan godt diktere, hvad systemmerne skal kunne."

Om de nye kliniske retningslinjer som en udløber af kræftsagen i Aarhus: 

"Generelt er der nogle grundlæggende spørgsmål, som er fuldstændigt fraværende i diskussionen, når Sundhedsstyrelsen eller de lægefaglige selskaber laver kliniske retningslinjer Hvad koster det? Har vi personalet? Hvor skal det foregå sygehuset, almen praksis eller i kommunerne."

Om at Danske Regioners vil overtage de fleste sundhedsopgaver fra kommunerne:

"Jeg har svært ved at se det komme ud og flyve i den sidste ende. Det er lidt forudsigeligt. Jeg savner også patientperspektivet, selv om det er et oplæg til Sundhedsstrukturkommissionen."