Ofre i historisk medicinskandale kræver millioner af staten
MEDICIN: Danske ofre for det berygtede thalidomid kræver nu erstatning for statens rolle i sagen om medikamentet, der medførte, at tusinder af børn blev født med misdannelser. Sundhedsministeren afviser en statslig erstatning.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerDanske myndigheder sjuskede med godkendelsen af thalidomid, og da skaderne var sket, var myndighederne for langsomme til at få midlet trukket tilbage. Derfor må den danske stat nu betale for sin rolle i det, der udviklede sig til at være den værste medicinalskandale siden Anden Verdenskrig.
Det mener seks danskere, der har levet i mere end 50 år med alvorlige misdannelser, fordi deres gravide mødre i god tro tog medicin med det berygtede indholdsstof thalidomid. Et stof, som i slutningen af 50'erne og starten af 60’erne blev voldsomt populært til behandling af alt fra søvnløshed, nervøsitet til graviditetskvalme.
”Det er på tide, at den danske stat påtager sig sin del af ansvaret og giver en økonomisk kompensation, sådan som man ser i en lang række andre lande,” siger formanden for den danske afdeling for thalidomid-ofre Bernhard W. Sørensen.
Har fået erstatning fra virksomheden
Ifølge foreningen blev der i Danmark og Sverige født omkring 150 børn med svære thalidomid-skader, som er alt fra stærkt krympede og luffelignende arme og ben til skader på syn, hørelse og indre organer.
Virksomheden Astra, som distribuerede thalidomid i Danmark på licens, har betalt et millionbeløb til thalidomid-skadede i Sverige, hvorfra danske ofre har fået erstatning. Men ifølge Bernhard W. Sørensen har de danske thalidomid-skadede selv måttet tage initiativ til at få anerkendt erstatning via Sverige.
At de danske ofre går til myndighederne så mange år efter, skyldes ifølge Bernhard W. Sørensen flere ting.
”I flere lande, vi normalt sammenligner os med, har myndighederne allerede erkendt deres rolle i sagen og tildelt erstatninger til ofrene i tillæg til den erstatning, som producenten har udbetalt,” siger Bernhard W. Sørensen.
Sager kører i flere lande
Ifølge Bernhard W. Sørensen har myndighederne i Tyskland, Sverige, England, Canada og mindst fire andre lande givet erstatninger ud over det, som medicinalvirksomheden Chemie Grünenthal eller de distribuerende selskaber har udbetalt til ofrene igennem årene.
Samtidig forhandler thalidomidskadede ifølge ham i flere lande lige nu for at få forhøjet erstatningen fra det offentlige. Det er ifølge ham allerede sket i England, mens man i Sverige og Spanien arbejder på det.
”Vi ser ikke nogen grund til, hvorfor vi i Danmark skal behandles anderledes i forhold til disse lande, hvor staten har betalt erstatning til ofrene,” siger Bernhard W. Sørensen.
De danske ofre mener, at staten bør kompensere hver enkelt offer med omkring tre millioner kroner, fordi de mener, at Sundhedsstyrelsen godkendte medicin med thalidomid på et meget tyndt grundlag.
Ifølge foreningen blev thalidomid eksempelvis ikke godkendt i USA på grund af de amerikanske lægemiddelmyndigheders skepsis over for midlet. Samtidig mener foreningen, at danske myndigheder internationalt set var langsomme til at få advaret befolkningen, da bivirkningerne endelig var kendt.
Regeringen og DF siger nej
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har svaret på vegne af den danske stat i forhold til kravet fra de seks thalidomid-skadede om erstatning. Og svaret er et nej.
”Det vil være yderst vanskeligt på nuværende tidspunkt at tage stilling til, hvorvidt den daværende Sundhedsstyrelse begik fejl ved markedsføringen af thalidomid i Danmark. Generelt var myndighedskravene til godkendelse og overvågning af lægemidler omkring 1960 langt fra så restriktive som i dag,” skriver ministeren i sit svar.
I forhold til reglerne om erstatning for lægemiddelskader peger hun på, at reglerne først blev indført i 1996, og at de ikke gælder med tilbagevirkende kraft.
Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, har talt med sundhedsministeren om sagen og støtter regeringens afvisning af erstatningskravet.
Thalidomid-sagen
Thalidomid blev udviklet i Vesttyskland af virksomheden Chemie Grünenthal og distribueret i Danmark under licens af medicinalfirmaet Astra fra 1959 til 1961. Præparatet blev solgt under mange forskellige navne og blev voldsomt populært til behandling af alt fra søvnløshed til nervøsitet og graviditetskvalme.
Ifølge opslagsværket Den Store Danske begyndte de første rapporter om alvorlige bivirkninger ved medicin med thalidomid i 1959 at dukke op cirka to år efter, at medicinen var lanceret. I de fremskridtsglade 50'ere var der ikke krav om grundige test af nye lægemidler som i dag. Men i blandt andet USA var myndighederne skeptiske og godkendte ikke midlet.
Modsat i dag havde myndighederne ikke en omfattende international overvågning af bivirkninger. Oven i det afviste Grünenthal i starten mistanken om bivirkningerne ved thalidomid.
Ifølge opslagsværket Britannica førte thalidomid på verdensplan til fødslen af mellem 5.000 til 10.000 misdannede børn.
Thalidomid-sagen betyder, at man i de enkelte lande og senere på EU-plan voldsomt skærpede reglerne for godkendelse af medicin, og at man fik skabt et egentligt overvågningssystem i forhold til bivirkninger.