Otte sager du skal holde øje med på sundhedsområdet

Der er på alle måder lagt op til en ny politisk sæson, hvor der skal trækkes og hives i de helt store håndtag i det danske sundhedsvæsen.

Regionerne kan blive nedlagt. Psykiatrien står til at få et økonomisk løft, men bliver det et løft, der kan mærkes? Det og mange andre spørgsmål vil man formentlig få svaret på i den kommende politiske sæson.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skruede reelt set allerede op for dramatikken i maj. Det skete, da han i Folketingets afslutningsdebat stillede i udsigt, at den kommende plan for det nære og mere sammenhængende sundhedsvæsen i stedet ville blive en stor reform.

En reform i skala med strukturreformen. Regionernes nedlæggelse var dermed indirekte i spil, da tre ud af fire partier i blå blok har som fast politik at lukke regionerne.

Det var dog først efter sommerferien, at regions-debatten slog igennem. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, gentog nemlig i et interview 7. august partiets kendte synspunkt om, at regionerne skal nedlægges.

Forskellen fra tidligere er dog, at formanden for det største parti i blå blok her slog fast, at sløjfningen af regionerne er et af hovedkravene til den kommende sundhedsreform, som Løkke har varslet i oktober.

Sundhedsreformen
Lars Løkke Rasmussen har så mere end pustet til spekulationerne om regionerne fremtid. Ifølge Lars Løkke til partiets sommergruppemøde kan ”noget” ske med regionerne i den nye reform. En reform, der har til formål at styrke sundhedsvæsenet uden for sygehusene og sikre mere sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og alment praktiserende læger.

Spændingen kommer så til at stå om, hvorvidt regeringen foreslår at sløjfe regionerne til fordel for et direkte statsligt styret sundhedsvæsen, som Dansk Folkeparti lægger op til. Eller sygehuse som selvejende institutioner drevet af bestyrelser, som Liberal Alliance har foreslået i et sundhedsudspil. Eller om en helt tredje model kommer på banen.

En mulighed er også, at alternative styringsmodeller først kommer i spil, når regeringen skal forhandle med i hvert fald Dansk Folkeparti om reformen.

Ifølge en række kilder har DF og regeringen faktisk haft sonderinger omkring sundhedsreformen siden maj eller juni måned. Hvor meget man har sonderet eller måske direkte forhandlet, varierer dog hos de enkelte kilder.

Udover regionernes fremtid så vil øjnene også være stift rettet mod kommunernes og de praktiserende lægers rolle i reformen.

På Venstres sommergruppemøde var der mest fokus på Lars Løkkes meldinger om regionernes fremtid.

Men faktisk var det også her værd at bide mærke i, at han flere gange talte om, at der var behov for, at der blev ”steppet op” i kommunerne, at ”vi skal have kommunerne meget længere frem på banen”, og at ”noget” skal bygges op ude i kommunerne. Hvad disse ubekendte bliver, skal man holde skarpt øje med. Regeringen har allerede sagt, at kvaliteten i kommunerne skal være mere ensartet. Men her bliver det interessante, hvor forpligtende disse krav til kommunernes sundhedsopgaver bliver. Jo højere kvalitet og jo mere konkrete krav, jo større regning vil kommunerne sende regeringen til næste års økonomiforhandling.

Og så de praktiserende læger, hvor Løkke på sommergruppemødet nævnte behovet for mere ”forpligtende” samarbejde mellem kommuner og sygehuse og almen praksis. Disse meldinger giver mindelser om, at man efter skotsk forbillede danner et nyt samarbejdsorgan omkring de enkelte sygehuse, de omkringliggende kommuner og praktiserende læger. Statsministeren har tidligere luftet sin utilfredshed med de praktiserende læger, der dog er bundet af en ny overenskomst med det offentlige. Om det er et rent tilfælde, så har sundhedsministeren også været på studietur i Skotland her i sommer.

Et andet punkt i planen, som man skal holde øje med, er regeringens tidligere meldinger om, at hundredtusindvis af patienter skal behandles uden for de store sygehuse. Aktiviteter for milliarder skal flyttes fra sygehuse til almen praksis, kommunalt regi og patienternes eget hjem. Danske Patienter og Lægeforeningen er enige i tanken, men er stærkt bekymrede for, om ”de udflyttede” patienter vil få en ringere behandling. På samme måde med Danske Regioner og KL: Enige om bevægelsen – uenige om hvordan.

Hele reformen kan dog nemt svinde ind til det rene ingenting. Det er svært at se, at Lars Løkke og blå blok kan nå at have implementeret planen inden næste folketingsvalg, der senest skal afholdes i juni 2019. Vinder rød blok, redder regionerne formentlig skindet i denne omgang, i fald Løkkes melding om, at ”noget kan ske med regionerne”, betyder en nedlæggelse.

Sammenhængsreformen
Den tværgående sammenhængsreform, som innovationsminister Sophie Løhde (V) er sat i spidsen for, består af seks reformspor. Den store sundhedsreform, som Løkke har annonceret, er den ene af de seks reformspor.

Den første reform, regeringen lancerer, er dog allerede i september og har fokus på afbureaukratisering i hele den offentlige sektor – også sundhedsvæsenet. Danske politikere har en 50-årig tradition for at love afbureaukratisering, mens resultaterne ikke er prangende. Her er forventningerne derfor ret afmålte.

De fire andre reformer har overskrifterne: Bedre digital service; ledelse og kompetence; unge og uddannelse; og bedre og mere sammenhængende hjælp til udsatte borgere og familier, hvor en del af dem også vil have betydning for sundhedsområdet. Og som med sundhedsreformen: Et folketingsvalg kan sætte en stopper for, at reformerne går fra glitret politisk udspil til virkelighed.

Psykiatrihandlingsplan
Regeringens psykiatrihandlingsplan tager en klar andenplads i den nye sæsons hovedbegivenheder.

Først og fremmest skal man holde øje med beløbets størrelse til planens initiativer. Thorning-regeringens psykiatriplan til 2,2 milliarder kroner var i høj grad et engangsbeløb til især byggeri. Kun de 300 millioner var varige midler.
Generelt har røde partier mere fokus på psykiatri, og det vil derfor være en markant sejr for blå blok, hvis man ender med at få skrabet flere varige midler frem end Thorning-regeringen og resten af rød blok.

Indholdsmæssigt bliver det rigtigt interessant at se, hvilke svar regeringen vil komme op med i forhold til de mest alvorligt psykisk syge. Alle er enige om, at behandlingen i dag halter, men samtidig koster fem procent af de psykisk syge omkring 50 procent af psykiatribevillingerne.

Det vil også blive nærlæst, hvordan regeringen vil håndtere den store stigning af børn og unge med psykiske problemer. Stigningen presser både den kommunale psykiatri og skolerne – og den regionale behandlingspsykiatri. Hos sidstnævnte er opfattelsen ofte, at man ser for mange børn med milde problemer, som så tager tiden fra de alvorligt syge børn.

I tidligere udspil har regeringen lagt op til, at patienter med både psykisk sygdom og misbrugsproblemer skal samles i regionerne. Det er dog ikke implementeret. Blandt andet Lægeforeningen havde håbet, at alkohol- og misbrugsbehandlingen var blevet flyttet fra kommunerne til regionerne i regeringens eksisterende udspil. Hvordan hegnspælene på dette område bliver flyttet med reformen, vil også blive nærlæst af mange.

De 150 særligt sikrede bostedspladser har haft en meget omtumlet start. Mange i psykiatrien håber, at man med reformen gentænker boformen, der skulle skabe en mere sikker kommunalpsykiatri efter en årrække med i alt fem drab på ansatte.

Mange på social- og psykiatriområdet vil også håbe på, at regeringen fjerner den brugerbetaling, som der er på psykologhjælp til en række psykiske sygdomme.   

Nedbringelse af tvang har også været et stort fokusområde de seneste år. Og der har været meget varierende held med at nedbringe brugen af tvang. Derfor er der stor spænding om, hvorvidt regeringen har nye tiltag klar på området.

Finanslovsforhandlinger
Det er sidste finanslovsforhandlinger inden et valg, og statens finanser har det dejligt. Så spørgsmålet er ikke, om sundhedsvæsenet får flere penge end allerede aftalt i økonomiaftalen, men hvor mange.  

Medicinrådet
Prioriteringsorganet, som slog dørene op 1. januar 2017, har haft en tumultarisk start. Der har været strid om, hvor stramme habilitetsreglerne skulle være for læger tilknyttet rådet. Der er udfordringer med sagsbehandlingstiderne og de metodehåndbøger, der skal bruges, når medicin skal vurderes.

Mest presserende er dog Spinraza-sagen, hvor Medicinrådet har afvist at godkende muskelsvindmedicinen som standardbehandling. Lige nu er regionerne og Medicinrådet under særligt hårdt pres. Kritikken fra patienter og industri er, at sygehuslægerne – mod Folketingets vilje – reelt har fået inddraget deres frie ordinationsret i forhold til Spinraza.

Spinraza er et af verdens dyreste lægemidler, men på grund af den meget lille gruppe patienter ville regionernes økonomi ikke falde sammen, hvis Medicinrådet og regionerne gav sig. Spørgsmålet er meget mere principielt. Brækker den politiske armslængde til Medicinrådet, så står døren åben for, at alle større upopulære beslutninger kan omgøres, hvis bare industri og patientforeninger laver nok larm. For industrien er det også interessant, om der er nogen øvre grænse for, hvor højt man kan prissætte nye lægemidler, der ikke lige kan erstattes med andre.

Forhandlinger med medicinalindustrien
Regeringen og Danske Regioner skal også forhandle prisaftaler for regionernes indkøb af sygehusmedicin og udgifter til receptpligtig medicin. Danske Regioner er i dette spil bad cop og ønsker mere vidtgående tiltag for at mindske udgifterne til medicin.

VLAK-regeringen er på den ene side ikke ubetinget glad for store offentlige udgifter, men vil samtidig også gerne understøtte medicinalindustrien i Danmark, som sikrer stadig flere milliarder i eksportindtægter. Regeringen skal her finde en balance mellem at please industrien og få lagt mest muligt låg på regionernes medicinudgifter.

Evaluering af strammerpakke
Daværende sundhedsminister Sophie Løhde fik gennemført den såkaldte strammerpakke på tilsynsområdet efter en årrække med skandaler med især patientfarlige læger. Nuværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby har lovet at fremrykke evalueringen, hvilket i så fald vil betyde, at evalueringen skal ske i dette halvår.

Med strammerpakken fik myndigheder en stribe nye beføjelser, og der kom en stribe nye tiltag. Formålet var, at myndighederne hurtigere og lettere kunne opspore og stoppe sundhedspersonale, som potentielt var til fare for patientsikkerheden. I kølvandet på Svendborgsagen og enkelte andre sager er der dog flere blandt lægeforeningerne og en del menigt sundhedspersonale, som mener, at strammerpakken på en række områder skal lempes.

Sundhedsplatformen
It-systemet, som både findes i Region Hovedstaden og Region Sjælland, har fået massiv kritik fra både personale og statsrevisorer. Flere gætter dog på, at it-systemet havde fået langt mindre opmærksomhed, hvis det havde været introduceret langt væk fra hovedstadsområdet først.

Platformen, som har erstattet mange forældede systemer, har dog udviklet sig til en sand møgsag, der løbende får stor omtale.

Sagen har udviklet sig til en tillidskrise mellem mange medarbejdere og regionsledelsen. Udviklingen det næste års tid kommer formentlig til at afklare, om de to regioner skal i gang med det hidtil utænkelige – på jagt efter et nyt system, så snart det kan lade sig gøre. I betragtning af hvor mange steder i verden systemet bliver brugt, så er der dog stadig mest sandsynligt, at systemet overlever.