PLO til Løkke: Uddan flere læger og få et bedre sundhedsvæsen

DEBAT: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er tvunget til at lave afgørende ændringer i det danske sundhedsvæsen, hvis vi skal ruste os til fremtidens udfordringer, skriver Christian Freitag, formand for Praktiserende Lægers Organisation. 

Af Christian Freitag
Formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

"Man siger, at sundhed ikke er alt. Men uden sundhed er alt intet". Sådan sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen på årets Folkemøde på Bornholm.

"Sommeren og efteråret vil stå i sundhedens tegn", fortsatte han og lagde op til en reform, der kan sætte retningen for de kommende ti års forbedringer i sundhedsvæsenet. Vi kan forvente os en stor reform med fokus på det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. "Penge er en del af løsningen", gjorde han det klart.

Alle, der har fulgt med i nyere dansk politik, ved, at Lars Løkke Rasmussen personligt går op i, hvordan vi får forbedret og reformeret det danske sundhedsvæsen. Og hvor forbedringer først er forbedringer, når det kommer borgerne til gode. Det kan jeg som formand for de praktiserende læger kun være glad for. Derfor er dette lille skriv dedikeret vores statsminister.

Forebyggelse er vejen frem
Der bliver flere ældre danskere og dermed også flere danskere med behov for hjælp fra sundhedsvæsenet i de kommende mange år. Det er kendt stof.

Hvis vi intet gør, så vil det koste endog rigtigt mange ekstra penge, hvis sundhedsvæsenet skal kunne følge med. Selv om statsministeren har lovet flere penge, så er det næppe et så stort milliardbeløb, han har i tankerne. Og selv hvis han havde, kunne vi næppe uddanne det antal læger og sygeplejersker med videre, der skulle til, uden at lægge beslag på alt for store dele af ungdommen.

Statsministeren er derfor tvunget til afgørende at ændre vores sundhedsvæsen.

Et rigtigt godt sted at starte er forebyggelsen. Færre danskere skal begynde at ryge, vi skal alle drikke noget mindre, spise lidt mere sundt og bevæge os lidt mere. Det er en rigtig svær opgave at få danskerne til dette. Fra videnskaben ved vi, at man som statsminister reelt kun har to effektive knapper at trykke på:

  1. Øge afgifterne på tobak, alkohol, sukker og fedt
  2. Gøre det lettere at leve sundt og gøre det mere besværligt at leve usundt. At gøre alle uddannelsesinstitutioner røgfri er et rigtig godt eksempel på sidstnævnte.

Jeg ved godt, at det ikke er klassisk liberal politik at øge afgifter og udstede forbud. Men Lars Løkke har gjort det før – det var i hans tidligere regeringstid, at afgifterne på tobak, sukker, fedt og alkohol sidst blev hævet. Det virkede dengang, og jeg håber meget, at Lars Løkke er med på at gøre det igen. Det vil nemlig virke igen, og det er den eneste gratis måde at forbedre sundheden på.

Fremtidens struktur
Men selv med bedre strukturel forebyggelse skal der mere og noget helt andet til. Vi bliver nødt til at se på, om opgaverne i sundhedsvæsenet bliver løst det rigtige sted. I dag er det på nogle sygdomsområder lidt tilfældigt, om en patient følges i et ambulatorium, hos en privat speciallæge eller hos sin egen læge.

Vi ved fra eksempelvis diabetes 2-patienter, at de klarer sig mindst lige så godt ved at blive fulgt i almen praksis frem for at blive fulgt i et sygehusambulatorium, så længe rammerne er i orden. Forskellen er bare, at det på nogle områder er væsentligt billigere i almen praksis i forhold til sygehuset.

Men en sådan stor sundhedsreform kalder på et fagligt og økonomisk grundigt forarbejde. Vi skal grundigt gennemgå aktiviteten på sygehusene, i almen praksis og i kommunerne for at se, om vi i fremtiden kan organisere os bedre, til fordel for patienter og skatteborgere.

For det første: Kan eksempelvis ældre mennesker, som er færdigbehandlet for brystkræft, fremover følges til kontrol hos egen læge frem for på sygehuset? Kan den løbende kontrol og medicinjustering af for eksempel patienter med visse hjertesygdomme fremover foregå hos egen læge i et samarbejde med en hjertelæge fremfor på sygehuset?

En helt særlig problemstilling er de mange borgere med mere end én kronisk sygdom. For de borgere er der formentlig en værdi i sig selv i at blive set af en læge, der kan rumme alle patientens problemstillinger samtidig, frem for at borgeren skal sendes rundt på utallige ambulatoriebesøg. Det kræver en grundig sundhedsfaglig analyse – ingen patienter må stilles ringere end i dag i en sådan reform.

For det andet: Vi skal som sundhedsvæsen blive bedre til at tage os af patienter, der har behov for to eller alle tre sektorer i et forløb. Vi kan få stor gavn af en bedre og mere tidstro deling af sundhedsdata, men det går ikke uden en klar placering af ansvaret. Ledelseskommissionen har netop understreget vigtigheden af ledelse blandt de medarbejdere, der befinder sig tæt på borgeren. Vi håber, at jordnær og faglig ledelse kan blive en del af en kommende sundhedsreform.

For det tredje vil det være muligt at holde en lang række patienter hjemme, hvis de patienter, der er syge eller "måske" syge, får mere tid hos deres egen læge end de korte konsultationer, som de typisk har i dag. Hvis egen læge bliver oprustet med både tid, kompetencer og personale, så vil det være muligt på en helt anden måde i fremtiden at forhindre, at de nye supersygehuse bliver rendt over ende af den kommende generation af ældre, som lever længere og dermed får flere sygdomme. Særligt, hvis det sker samtidig med, at der oprustes i forhold til adgangen til de praktiserende speciallæger. Sammen med speciallægerne kan vi i fællesskab håndtere mere specialistkrævende forløb uden for sygehusene.

Fra min egen klinik ved jeg, at jeg af og til er nødt til at henvise patienter til sygehuset eller speciallæge, fordi jeg simpelthen ikke har tid til selv at diagnosticere, behandle og vise omsorg for nogle af de mere komplicerede patientforløb. Ikke, fordi jeg ikke er dygtig nok rent lægefagligt, men fordi det er begrænset, hvad jeg kan nå med 10-15 minutters konsultationstid, et fyldt venteværelse og nogle sygebesøg, der venter.

Kræver flere praktiserende læger
Nøglen til dette er at uddanne betydeligt flere praktiserende læger samtidigt med, at man gøre det mere attraktivt for de unge læger at vælge en fremtid som praktiserende læge. Vi har i PLO regnet os frem til, at det vil være nødvendigt at uddanne 100 flere praktiserende læger om året i otte år i forhold til det hidtil planlagte for at geare almen praksis til en helt anden rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Og til at kompensere for, at danskerne bliver ældre samtidigt med, at mange af de praktiserende læger er på vej på pension. Derudover skal der selvfølgelig også noget mere klinikpersonale til, men det har regeringen allerede opsat et mål for.

Så: Kære Lars Løkke. Vi glæder os meget til din næste store sundhedsreform. Vi håber, at du modigt vil genbesøge tobaksafgiften og nogle af de andre forebyggelsesknapper, som kun du kan dreje på. Og så håber vi, at du vil uddanne 100 flere praktiserende læger årligt.

Vi ved godt, at det er småting i forhold til de reformer, du tidligere har lavet med supersygehuse og så videre. Men denne gang er tiden kommet til det nære sundhedsvæsen, og det er nu engang billigere at reformere der.

Forrige artikel Lif: Lad os få en dataombudsmand Lif: Lad os få en dataombudsmand Næste artikel Lif om Novo-milliarder: Del regningen til indirekte omkostninger i tre Lif om Novo-milliarder: Del regningen til indirekte omkostninger i tre