Sundhedsdekaner: Husk tandlægerne i det nære sundhedsvæsen
DEBAT: Tandlægeområdet skal indtænkes i den fremadrettede strategi for et samlet og nært sundhedsvæsen, skriver landets fire sundhedsdekaner og kommer med fire bud på, hvordan det kan lykkes.
Frederik Lange
RedaktionsassistentAf Ulla Wewer, Lars Bo Nielsen, Ole Skøtt og Lars Hvilsted Rasmussen
Sundhedsdekaner på hhv. KU, AU, SDU og AAU
Alle er enige om, at vore medborgere og patienter skal være i centrum. Der er også enighed om, at det gælder, uanset om det er for at sikre gode fødselsforløb som begyndelse på livet, modtage en højt specialiseret behandling for en livstruende eller kronisk sygdom, eller hvordan vi med respekt og omsorg tager os af de allermest svage og syge i samfundet.
Men hvordan tænker vi vores tand- og mundhulesundhed ind i planerne om personlig medicin og det nære sundhedssystem? Mundhulens sundhedstilstand er nært knyttet til det enkelte menneskes sundhed og velbefindende, men også afhængig af socioøkonomiske forhold, blandt andet fordi der er høj brugerbetaling.
Tandpleje hører med til det nære sundhedsvæsen
Som sundhedsdekaner mener vi, at der lige nu og her er brug for at standse op og spørge os selv og alle andre, om den forskning, forebyggelse, uddannelse og udvikling inden for tandlægeområdet, som vi har mulighed for at levere, er tilstrækkelig til at følge med tiden og fremtidens behov.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Vort svar er: Nej, det er ikke tilstrækkeligt. Vi tænker for eksempel på den teknologiske udvikling (imaging, big data, AI, omics, ny medicin), den evidensbaserede behandling af mange svære primære sygdomme i mundhulen, de mange ubehagelige følgevirkninger efter behandling af alvorlige sygdomme i andre organer, for eksempel cancer.
Desuden har vi en voksende ældrebefolkning med tænderne i behold, og denne del af befolkningen forventer med rette god tandpleje for at sikre livskvalitet. Vi bør bestemt heller ikke glemme den gruppe borgere i vores velfærdssamfund, der ikke har råd til at gå til tandlæge, i modsætning til gratis behandling hos lægen.
Vi har en voksende ældrebefolkning med tænderne i behold, og denne del af befolkningen forventer med rette god tandpleje for at sikre livskvalitet.
Ulla Wewer, Lars Bo Nielsen, Ole Skøtt og Lars Hvilsted Rasmussen
Sundhedsdekaner på hhv. KU, AU, SDU og AAU
Betændelse i mundhulen som ved parodontitis kan påvirke forløbet af andre sygdomme, herunder diabetes, hjerte-kar-sygdom og formentlig også leddegigt og neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons sygdomme. Jo, tandlægeområdet hører med til det hele menneske og dets sundhed og således også det nære og respektfulde sundhedssystem.
Fire forslag til et nært sundhedsvæsen
Fra vores hverdag ved vi, hvor svært det er at ”nå det hele” i tandlægemiljøerne på universiteterne, presset er blevet for stort på universiteterne, herunder på tandlægeområdet. Således bliver konsekvensen, at tid til forskning let bliver underprioriteret.
Direkte adspurgt svarer Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, at der i de senere år er modtaget færre ansøgninger fra de to tandlægeforskningsmiljøer på henholdsvis Københavns og Aarhus Universitet.
For proaktivt at indtænke tandlægeområdet i den fremadrettede strategi og for sikring af et samlet og nært sundhedsvæsen med høj kvalitet for alle borgere, foreslår vi følgende tiltag om forskning og uddannelse:
- Mere forskning og uddannelse, herunder forskningsbaseret efteruddannelse med fokus på personlig medicin for tandlægeområdet
- Et års turnus for nyuddannede tandlæger med adgang til forskning
- Tværdisciplinære og sektorielle forsknings-, udviklings- og interventionsaktiviteter inden for tandlægeområdet, gerne med universiteterne som forankring
- Afløftning af toprocentsbesparelserne på universiteterne.