Debat

Overlægeforeningen: Faglighed er afgørende for nyt behandlingsråd

DEBAT: Et behandlingsråd med gennemslagskraft skal have den rette balance mellem økonomi, politik og sundhedsfaglighed. Det sikrer regionernes udspil ikke, skriver Overlægeforeningens formand.

Vi risikerer, at behandlingsrådets afgørelser mister opbakning, fordi mennesker i sundhedsvæsenet kan opleve, at afgørelsen altid bunder i penge, politik og regneark, skriver Lisbeth Lintz.
Vi risikerer, at behandlingsrådets afgørelser mister opbakning, fordi mennesker i sundhedsvæsenet kan opleve, at afgørelsen altid bunder i penge, politik og regneark, skriver Lisbeth Lintz.Foto: Joakim Rode/Overlægeforeningen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lisbeth Lintz
Formand, Overlægeforeningen

Udviklingen inden for behandlinger og teknologier går stærkt, og i et sundhedsvæsen, der er presset til sit yderste, kan det være svært at sikre, at den nyeste viden kommer ud til alle dele af sundhedsvæsenet og dermed til alle patienter.

Derfor er det en rigtig god idé med et behandlingsråd, der kan analysere og vurdere, om metoder og teknologier skal udbredes eller afvikles. I Overlægeforeningen ser vi derfor med glæde på det udspil om et behandlingsråd, som Danske Regioner har sendt i høring.

Vi deler dog bekymringen for, om regionernes forslag vil sikre behandlingsrådet den nødvendige gennemslagskraft med andre debattører.

Udfordringen opstår, hvis behandlingsrådet ender med at anbefale, at man ikke bruger en løsning, som den faglige evaluering har vist er anbefalelsesværdig.

Lisbeth Lintz
Formand, Overlægeforeningen

For eksempel skriver sundhedsøkonom Dorte Gyrd-Hansen i Altinget, at forudsætningen for, at behandlingsrådet får succes, er, at "sundhedsvæsenet føler et stærkt ejerskab, rejser gode spørgsmål og satser på systematisk at implementere anbefalinger".  

Jeg er helt enig i, at det er nødvendige forudsætninger, men det er ikke tilstrækkeligt: Hvis behandlingsrådet skal gøre en reel forskel, skal vi vide, at der er tale om faglige beslutninger af høj kvalitet.

Forudsætningen for det er, at der er gennemsigtighed og faglighed i beslutningsprocessen. Det vil sikre den nødvendige respekt om rådets anbefalinger, så de faktisk løftes ud i sundhedsvæsenet.

Er der en læge en til stede?
Regionerne foreslår, at behandlingsrådet skal bestå af sundhedsøkonomer og en repræsentant fra henholdsvis De Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Dansk Sygepleje Selskab, Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer. Derudover udpeger de fem regioner hver et medlem, og Danske Regioner udpeger formanden.

Det er godt, at modellen sikrer, at der er forskellige fagligheder og patientgrupper med i rådet. Men det er skidt, at der kun er reserveret plads til én læge (repræsentanten fra LVS).

Behandling er en lægefaglig kerneopgave, og det er vigtigt for behandlingsrådets legitimitet, at der ikke kan rejses tvivl om, at anbefalingerne er forankret i fagligt relevante overvejelser og ikke udelukkende betinget af økonomiske diktater.

Sådan er det desværre ikke i udspillet fra Danske Regioner. Som formand Henrik Ullum fra LVS rigtigt skriver i Altinget: "Det kræver ikke nogen embedseksamen at se, at Danske Regioner til enhver tid kan sætte sig på et flertal i rådet".

Behovet for økonomisk styring er forståeligt. Men udpeger alle regioner økonomer, kommer patienter og fagfolk med forstand på virkningen af behandlingen eller teknologien i undertal.

Og så risikerer vi, at behandlingsrådets afgørelser mister opbakning og troværdighed, fordi menneskene i sundhedsvæsenet – med rette eller urette – kan opleve, at afgørelsen alligevel altid bunder i penge, politik og regneark.

Læs også

Gennemsigtighed en del af løsningen
Mistilliden vil især opstå, hvis behandlingsrådets afgørelser ikke er i tråd med de evalueringer, som de faglige udvalg skal lave. Fagudvalgene består af læger, fysioterapeuter, ingeniører, økonomer og andre fagfolk samt patienter.

Det er klogt og godt, at man henter faglig ekspertise ind til udvalgene, og at de laver selve evalueringerne. Udfordringen opstår, hvis behandlingsrådet ender med at anbefale, at man ikke bruger en løsning, som den faglige evaluering har vist er anbefalelsesværdig.

For at sikre opbakning og tillid til rådets afgørelser bliver det helt afgørende, at evalueringer og begrundelser lægges åbent frem, og at rådet får den rette balance mellem fagfolk inden for økonomi og fagfolk inden for virkning og kvalitet af behandlingen eller teknologien.

Lykkes det at sikre den balance, vil et nyt behandlingsråd være med til at gøre en stor forskel og sikre, at vi hurtigere får de rigtige behandlinger og teknologier ud til patienterne.

Dokumentation

Temadebat: Hvad er den bedste model for et behandlingsråd?

Læger og ledere i sundhedsvæsenet efterspørger et behandlingsråd, som kan vurdere behandlinger og teknologier på samme måde, som Medicinrådet vurderer lægemidler.

Regeringen og støttepartierne kom efter folketingsvalget frem til, at regeringen skulle nedsætte et behandlingsråd. Men nu er Danske Regioner kommet regeringen i forkøbet og har sendt sit bud på en model for et kommende behandlingsråd i høring.

Altinget giver i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give deres svar på, hvad der skal være fokus på i nye behandlingsråd.

Er regionernes model den rigtige? Hvordan får vi et behandlingsråd, der ikke tynges af omfattende proceskrav? Og hvad stiller vi op med problemer med tynd evidens for behandlinger og sundhedsteknologier?

Her er aktørerne:
  • Anders Perner, professor i intensiv medicin, Rigshospitalet
  • Bo Sanderhoff Olsen, formand, Dansk Ortopædisk Selskab
  • Dorte Gyrd-Hansen, professor i sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet, og leder, Dansk Center for Sundhedsøkonomi (Dache)
  • Gorm Greisen, professor i pædiatri, Rigshospitalet
  • Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd
  • Henrik Ullum, formand, Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)
  • Katrina Feilberg Schouenborg, sundhedspolitisk fagchef, Dansk Erhverv
  • Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og -politik, Syddansk Universitet
  • Lars Holger Ehlers, professor i sundhedsøkonomi, Aalborg Universitet
  • Lisbeth Lintz, formand, Overlægeforeningen
  • Michael Dall, lægelig direktør, Odense Universitetshospital
  • Morten Freil, direktør, Danske Patienter
  • Peter Huntley, direktør, Medicoindustrien
  • Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer (DH).

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Lintz Christensen

Formand, Akademikerne
cand.med. (Københavns Uni. 1994), speciallæge i geriatri, speciallæge i intern medicin

0:000:00