DSR: Faglige repræsentanter skal udgøre flertal i nyt behandlingsråd

Af Grete Christensen
Formand, Dansk Sygeplejeråd

Vi har i Dansk Sygeplejeråd længe ønsket et behandlingsråd, der kan sikre en systematisk prioritering af behandlingen, og vi er meget tilfredse med, at det nu bliver en realitet.

Vi ser Danske Regioners forslag til et behandlingsråd som et skridt i den rigtige retning. Det er positivt, at der er udsigt til en faglighed og kvalitet i prioriteringen i sundhedsvæsnet, og at der er lagt op til en bred faglig sammensætning af rådet.

Men vi har også en række ønsker til, hvordan man i endnu højere grad kunne sikre faglighed, kvalitet for patienten og retfærdighed i prioriteringen af ressourcer.

Et ægte armslængdeprincip betyder, at man tør lade de uafhængige sundhedsfaglige repræsentanter få et flertal. Det er for os at se hele pointen i et behandlingsråd.

Grete Christensen
Formand, Dansk Sygeplejeråd

Danske Regioner lægger op til, at rådets arbejde skal baseres på fire grundlæggende principper: Mere sundhed for pengene, faglighed for armslængde til det politiske system, åbenhed og lighed.

Det er gode principper, som vi bakker helt op om, men vi mener også, at den praktiske opbygning af rådet ikke understøtter alle principperne i tilstrækkelig grad.

Klarere værdigrundlag mangler
I det fjerde princip om lighed ligger også et ønske om en mere retfærdig fordeling af ressourcerne på tværs af sygdomme og patientgrupper, og her kunne vi godt ønske os et stærkere fokus i behandlingsrådet.

Etisk Råd har i en rapport fra 2018 påvist, at der er meget stor forskel på prioriteringen af forskellige patient­grupper i sundhedsvæsenet, hvor man blandt andet fremhæver KOL-patienter og svært skizofrene som grupper, der er svært syge, men underprioriterede i sundhedsvæsenet.  

Det er afgørende, at prioriteringen af behandling foregår på et retfærdigt grundlag, så alle patienter oplever at have adgang til behandling af høj kvalitet uanset sygdom.

Det bliver en af behandlingsrådets kerneopgaver at sikre, og derfor mener vi, at der bør arbejdes med et klarere værdigrundlag for prioriteringerne. Her kan vi tage udgangspunkt i Etisk Råds rapport, der lægger op til at indføre etiske minimumskrav om ikke-diskrimination, retfærdig fordeling, og en retfærdig proces.

Ved at indskrive disse krav i rådets principper kan vi sikre, at alle beslutninger og prioriteringer lever op til en grundlæggende retfærdighed.