Debat

Danske Patienter: Styrk inddragelsen af patienter i behandlingsrådet

DEBAT: Regionernes oplæg til et behandlingsråd er fyldt med gode intentioner. Med en smule justeringer og tilføjelser kan det komme patienter og pårørende til gode, skriver Danske Patienters direktør.

Regionernes behandlingsråd vil kunne sikre, at patienter får mere kvalitet for skattekronerne. Men rådet er langtfra løsningen på alting, mener Danske Patienter.
Regionernes behandlingsråd vil kunne sikre, at patienter får mere kvalitet for skattekronerne. Men rådet er langtfra løsningen på alting, mener Danske Patienter.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Birgitte Søe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Freil
Direktør, Danske Patienter

For patienter og samfund er det vigtigt, at ressourcerne i sundhedsvæsenet anvendes klogt til gavn for samfundet og ikke mindst til gavn for patienter og pårørende.

Danske Patienter bakker derfor op om regionernes model for et behandlingsråd. Vi er helt overordnet glade for de principper, der ligger bag behandlingsrådet: mere sundhed for pengene, lighed, åbenhed, faglighed og armslængde til det politiske system.

Hvis behandlingsrådet får en håndfuld vigtige justeringer, kan det få en virkelig gavnlig effekt for patienter og pårørende.

Hvis vi for alvor skal sikre kloge valg i fremtiden, skal kvalitetsudvikling og forskning styrkes sideløbende med behandlingsråd.

Morten Freil
Direktør, Danske Patienter

Fra tanke til handling
For det første skal patientinddragelsen styrkes yderligere. Det er positivt, at der lægges op til inddragelse af den viden og de ekstremt værdifulde perspektiver, som patienter med konkret erfaring kan bidrage med.

Men det er også vigtigt at inddrage de mere generelle erfaringer på området, som repræsentanter fra patient- og pårørendeforeninger og den videnskabelige litteratur kan bidrage med, og denne betoning mangler i oplægget.

Repræsentativ viden om patient- og pårørendeperspektivet kan være med til at sikre, at de beslutninger, der træffes, rent faktisk er til gavn for patienter og pårørende, og at inddragelsen ikke bliver ren legitimering.

For det andet er der et stykke fra tanke til handling, når talen falder på armslængde. Armene er ikke ret lange, når regionerne selv udpeger formanden, har seks ud af 14 pladser i rådet og mulighed for at udpege andre medlemmer.

Behov for tværsektoriel forankring
For det tredje er der et klart behov for en stærkere tværsektoriel forankring. For eksempel glimrer de kommunale sundhedsfagfolk ved deres fravær i regionernes forslag. Det giver ingen mening, når eksempelvis telemedicinsk udstyr og devices til hjemmebehandling skal vurderes i behandlingsrådet.

Når patienter behandles i hjemmet, har det store konsekvenser for den sundhedsindsats, som kommunerne skal levere. Beslutninger rækker langt ud over regionsgrænserne, så selvfølgelig skal primærsektoren tages med på råd.

Men det allervigtigste er at huske, at selv om behandlingsrådet ganske sikkert bliver et godt instrument for regioner til at anvende ressourcer klogt på nogle få væsentlige områder, så er der andre områder, som behandlingsrådet ikke dækker. Så det må ikke blive en sovepude for regeringen, regioner og kommuner.

Læs også

Styrk uafhængig klinisk forskning
Hvis vi for alvor skal sikre kloge valg i fremtiden, skal kvalitetsudvikling og forskning styrkes sideløbende med behandlingsråd.

Vi har for eksempel foreslået social variabel i alle kvalitetsindikatorer, som kan vise, hvem der har og ikke har gavn af forskellige indsatser. Det vil give klinikere, ledere og politikere et bedre grundlag for at vurdere, hvor i sundhedsvæsenet der er behov for bedre og mere effektive patientforløb.

Vi skal også styrke arbejdet med PRO-data, da målet for sundhedsvæsenets samlede indsats i sidste ende må være at understøtte patienter og pårørende i bedre livskvalitet.

Og så er det vigtigt at få styrket den uafhængige kliniske forskning og sundhedstjenesteforskning. Den forskning, der gennemføres i Danmark, er primært kommercielt initieret og finansieret.

Der er i den grad brug for at styrke forskningen på de områder, hvor industrien umiddelbart – og helt legitimt - ikke har interesse i at forske.

Hvem skal eksempelvis finansiere forskning, der sammenligner omkostninger og effekter af knæoperation i forhold til træning, psykofarmaka i forhold til psykoterapi eller hjemmebehandling og telemedicin i forhold til kontroller på hospitalet?

Langt fra løsningen på alting
Endelig bør der ryddes op i de behandlinger og procedurer, der ikke gavner eller direkte skader patienter.

Danske Patienter har sammen med Lægevidenskabelige Selskaber skudt gang i 'Vælg klogt', hvor patienter og læger sammen skal pege på områder, der er overflødige eller skadelige.

Med økonomisk støtte fra Danske Regioner er vi kommet godt i gang, men der er nok at tage fat på, så arbejdet bør styrkes i fremtiden.

Regionernes forslag til et behandlingsråd er med andre ord et rigtig fornuftigt skridt på vejen mod et sundhedsvæsen, hvor den enkelte patient får mere kvalitet for skattekronerne. Men det er langtfra løsningen på alting.

Der er behov for, at regeringen og Folketinget styrker kvalitetsarbejde og forskning, så ressourcerne anvendes klogt og fremtidens udfordringer kan imødekommes.

Dokumentation

Temadebat: Hvad er den bedste model for et behandlingsråd?

Læger og ledere i sundhedsvæsenet efterspørger et behandlingsråd, som kan vurdere behandlinger og teknologier på samme måde, som Medicinrådet vurderer lægemidler.

Regeringen og støttepartierne kom efter folketingsvalget frem til, at regeringen skulle nedsætte et behandlingsråd. Men nu er Danske Regioner kommet regeringen i forkøbet og har sendt sit bud på en model for et kommende behandlingsråd i høring.

Altinget giver i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give deres svar på, hvad der skal være fokus på i det nye behandlingsråd.

Er regionernes model den rigtige? Hvordan får vi et behandlingsråd, der ikke tynges af omfattende proceskrav? Og hvad stiller vi op med problemer med tynd evidens for behandlinger og sundhedsteknologier?

Her er aktørerne:
  • Anders Perner, professor i intensiv medicin, Rigshospitalet
  • Bo Sanderhoff Olsen, formand, Dansk Ortopædisk Selskab
  • Dorte Gyrd-Hansen, professor i sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet, og leder, Dansk Center for Sundhedsøkonomi (Dache)
  • Gorm Greisen, professor i pædiatri, Rigshospitalet
  • Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd
  • Henrik Ullum, formand, Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)
  • Katrina Feilberg Schouenborg, sundhedspolitisk fagchef, Dansk Erhverv
  • Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og -politik, Syddansk Universitet
  • Lars Holger Ehlers, professor i sundhedsøkonomi, Aalborg Universitet
  • Lisbeth Lintz, formand, Overlægeforeningen
  • Michael Dall, lægelig direktør, Odense Universitetshospital
  • Morten Freil, direktør, Danske Patienter
  • Peter Huntley, direktør, Medicoindustrien
  • Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer (DH).

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Freil

Direktør, Danske Patienter og Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet
cand.oecon. (Odense Uni. 1993)

0:000:00