Danske Patienter: Styrk inddragelsen af patienter i behandlingsrådet

Af Morten Freil
Direktør, Danske Patienter

For patienter og samfund er det vigtigt, at ressourcerne i sundhedsvæsenet anvendes klogt til gavn for samfundet og ikke mindst til gavn for patienter og pårørende.

Danske Patienter bakker derfor op om regionernes model for et behandlingsråd. Vi er helt overordnet glade for de principper, der ligger bag behandlingsrådet: mere sundhed for pengene, lighed, åbenhed, faglighed og armslængde til det politiske system.

Hvis behandlingsrådet får en håndfuld vigtige justeringer, kan det få en virkelig gavnlig effekt for patienter og pårørende.

Hvis vi for alvor skal sikre kloge valg i fremtiden, skal kvalitetsudvikling og forskning styrkes sideløbende med behandlingsråd.

Morten Freil
Direktør, Danske Patienter

Fra tanke til handling
For det første skal patientinddragelsen styrkes yderligere. Det er positivt, at der lægges op til inddragelse af den viden og de ekstremt værdifulde perspektiver, som patienter med konkret erfaring kan bidrage med.

Men det er også vigtigt at inddrage de mere generelle erfaringer på området, som repræsentanter fra patient- og pårørendeforeninger og den videnskabelige litteratur kan bidrage med, og denne betoning mangler i oplægget.

Repræsentativ viden om patient- og pårørendeperspektivet kan være med til at sikre, at de beslutninger, der træffes, rent faktisk er til gavn for patienter og pårørende, og at inddragelsen ikke bliver ren legitimering.

For det andet er der et stykke fra tanke til handling, når talen falder på armslængde. Armene er ikke ret lange, når regionerne selv udpeger formanden, har seks ud af 14 pladser i rådet og mulighed for at udpege andre medlemmer.

Behov for tværsektoriel forankring
For det tredje er der et klart behov for en stærkere tværsektoriel forankring. For eksempel glimrer de kommunale sundhedsfagfolk ved deres fravær i regionernes forslag. Det giver ingen mening, når eksempelvis telemedicinsk udstyr og devices til hjemmebehandling skal vurderes i behandlingsrådet.

Når patienter behandles i hjemmet, har det store konsekvenser for den sundhedsindsats, som kommunerne skal levere. Beslutninger rækker langt ud over regionsgrænserne, så selvfølgelig skal primærsektoren tages med på råd.

Men det allervigtigste er at huske, at selv om behandlingsrådet ganske sikkert bliver et godt instrument for regioner til at anvende ressourcer klogt på nogle få væsentlige områder, så er der andre områder, som behandlingsrådet ikke dækker. Så det må ikke blive en sovepude for regeringen, regioner og kommuner.