Sundhedsøkonom: Der mangler fokus på behandlingsrådets økonomiske evalueringer

To formål med at indføre Qaly
Qaly er et mål for effekten af en behandling. Alle behandlinger, hvor patienten opnår en forbedring i levetid eller livskvalitet, vil vise en Qaly-gevinst.

Qaly er det bedste standardiserede mål for effekten af nye behandlinger, og metoderne er afprøvet og anvendt i mere end 200 lande. Medicinrådet har valgt at indføre Qaly fra efteråret i år med det beskrevne formål, at der opnås mere gennemsigtighed i afgørelserne.

Vurderingen af lægemidlernes effekt i forhold til deres pris bliver således både mere transparent og konsistent. Ingen forventer, at Qaly bliver det eneste input til beslutningstagning, men at Qaly fremadrettet bliver en vigtig del af beslutningsgrundlaget.

Udover at legitimere og støtte svære prioriteringsbeslutninger har Qaly-metoden den absolutte fordel, at det kan bruges til at holde priserne nede. Dette er imidlertid ikke blevet italesat politisk herhjemme.

Kan Qaly holde omkostningerne nede?
Både medicinmarkedet og markedet for medicinsk udstyr er præget af monopoladfærd og oligopolistisk konkurrence.

Priskonkurrencen fungerer langt fra optimalt, og priserne på sundhedsområdet stiger mere end i andre brancher. Dette skyldes talrige markedsfejl – det vil sige indbyggede og uønskede egenskaber i branchen – samt behovene for regulering af disse.

I Danmark har vi stor erfaring og nytte af konkurrenceinstrumentet, men netop på sundhedsområdet er effekten af konkurrence begrænset. Den eneste vej til at formindske prisstigningerne yderligere er at reducere virksomhedernes krav og forventninger til profit, selvom dette kræver, at vi af og til siger "nej tak" til ny medicinsk teknologi.

Meget tyder på, at det bedste instrument til de facto regulering af monopoladfærd og monopolpriser er udgift per Qaly-analyser, men prisbesparelserne kommer ikke automatisk, blot fordi man indfører Qaly-beregninger.

Hverken EU eller industrien selv kan på kort sigt komme med bedre instrumenter. Vi har en chance i Danmark for at koordinere brugen af Qaly på tværs af Medicinråd, Lægemiddelstyrelsen og behandlingsråd med henblik på at minimere væksten i udgifterne.

Mest sundhed for pengene
Sundhedsøkonomi handler ikke blot om lavere udgifter, men om at få mest sundhed for pengene. Derfor bør behandlingsrådet bruge udgift per Qaly – det vil sige økonomiske evalueringsmodeller i det omfang, sådanne analyser er påkrævet.

Dette princip er langt om længe blevet accepteret politisk. Begrænsninger i udgift per Qaly-analyser som beslutningsgrundlag, og behovet for supplerende analyser skal naturligvis anerkendes og implementeres i et behandlingsråd som supplement til andre analyser og beslutningsgrundlag.

De tidligere erfaringer med brugen af økonomisk evaluering i dansk sammenhæng, hvor det i nogle tilfælde uheldigvis udviklede sig til meget store rapporter, har desværre afskrækket mange.

I dag hedder det sig ofte, at evalueringerne skal udføres på baggrund af den foreliggende viden, men må ikke udvikle sig til forskningsprojekter. Dette er både klogt og farligt.

Langt de fleste analyser skal kunne udføres internt af medarbejdere i rådet. Der er formentlig mange penge at spare i standardisering og fælles indkøb af "simple" teknologier. Omvendt kan andre problemstillinger med fordel behandles på forskningsniveau af eller i samarbejde med blandt andet universiteterne.

Eksempler som screeningsprogrammer, vaccinationsprogrammer eller nationale udrulninger af telemedicin bør næppe besluttes på baggrund af en analyse, som er udført alene af stabsmedarbejdere i behandlingsrådet. Her er forskningsmetode og -niveau nødvendigt.