Debat

Dansk Erhverv: Behandlingsrådet må ikke begrænse ny sundhedsteknologi

DEBAT: Behandlingsrådet forventer for lang sagsbehandlingstid for evalueringerne. Nye opfindelser, der er innovative i dag, bliver overhalet i morgen, skriver Dansk Erhvervs sundhedspolitiske chef.

Erhvervslivet burde være repræsenteret som observatører i behandlingsrådet, skriver Dansk Erhvervs sundhedspolitiske chef, Katrina Feilberg Schouenberg.
Erhvervslivet burde være repræsenteret som observatører i behandlingsrådet, skriver Dansk Erhvervs sundhedspolitiske chef, Katrina Feilberg Schouenberg. Foto: Pressefoto/Dansk Erhverv
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Katrina Feilberg Schouenborg
Sundhedspolitisk chef, Dansk Erhverv

Behandlingsrådet er nu en realitet, efter at Danske Regioners bestyrelse har vedtaget modellen for et kommende behandlingsråd. Der er forventet opstart i begyndelsen af 2021.

På nogle områder er der blevet lyttet til de mere end 30 høringssvar, der er kommet, hvilket er positivt.

Fra Dansk Erhvervs side håber vi, at regionerne vil bruge de kommende måneder til at sikre bred opbakning til implementering og gå i dialog med relevante parter om blandt andet udviklingen af metodehåndbogen, der skal udvikles til brug for de konkrete evalueringer.

I disse coronatider kunne ny teknologi, der kan sikre mere og bedre hjemmebehandling og monitorering af patienter, uden at de skal komme på hospitalet, være attraktivt.

Katrina Feilberg Schouenborg, Sundhedspolitisk chef, Dansk Erhverv

Fra Dansk Erhvervs side anerkender vi intentionen med det kommende behandlingsråd og finder de fire vedtagne principper i modellen om mere sundhed for pengene, faglighed og armslængde, åbenhed og lighed for meget fornuftige.

Det vil være mærkeligt i disse tider at gå imod noget, der skal bidrage til mere sundhed for pengene, sikre højere kvalitet og effektivitet i leveringen af sundhedsydelser. Nye innovative sundhedsteknologier kan netop være med til at sikre en bedre og mere effektiv sundhedsbehandling – og dermed mere sundhed for pengene.

Det vil i sidste ende gavne patienterne, som alt andet lige bør være i centrum for det kommende behandlingsråds arbejde.

Begræns ikke introduktion af ny teknologi
Når det så er sagt, har vi dog en overordnet bekymring for, om behandlingsrådet indirekte kan virke begrænsende i forhold til introduktion af ny sundhedsteknologi og dermed også virke som en bremse for innovation i sundhedsvæsenet.

En forventet sagsbehandlingstid for evalueringerne på op til 4 til 8 måneder – endda helt op til 12 måneder – er lang tid på et område, som udvikler sig hastigt. Nye teknologiopfindelser, der er innovative i dag, bliver overhalet af nye opfindelser i morgen.

Derfor er det vigtigt at sikre en så smidig og hurtig sagsbehandling som muligt, så Danmark ikke sakker bagud i forhold til at tage ny teknologi i brug i sundhedsvæsenet.

Det kan også være en begrænsning, når det kun er muligt for virksomheder at foreslå en evaluering i behandlingsrådet, hvis det på forhånd kan sandsynliggøres, at en given teknologi ikke medfører meromkostninger eller giver mindre kvalitet.

I disse coronatider kunne ny teknologi, der kan sikre mere og bedre hjemmebehandling og monitorering af patienter, uden at de skal komme på hospitalet, være attraktivt.

Her nytter det ikke, at en ny telemedicinsk løsning først skal igennem et fire til otte måneder langt forløb for at blive godkendt.

Læs også

Vurdering tager ikke højde for produktionstab
På samme måde håber Dansk Erhverv, at parametrene for, hvorvidt et produkt og en teknologi er omkostningseffektiv, udvides med tiden.

Det er positivt, at potentielle besparelser for personalet og/eller patienter i form af sparet tid kommer med, og at behandlingsrådet vil inddrage effekter og omkostninger i kommuner og almen praksis.

Men det er problematisk, at samfundsøkonomiske betragtninger som produktionstab- eller gevinst ikke kommer til at indgå i vurderingen af, hvorvidt en teknologi er omkostningseffektivt eller ej.

Det risikerer at favorisere produkter eller teknologier, der samlet set bliver dyrere, om end det bliver betalt af flere kasser.

Erhvervslivet burde være repræsenteret
Ser man på behandlingsrådets organisering og faglighed, er det positivt, at man fra Danske Regioners side ønsker transparente og åbne processer i det kommende behandlingsråd, og at rammerne tilrettelægges med respekt for armslængdeprincippet. Det vil sikre mest mulig uafhængighed af det politiske system.

Dansk Erhverv havde gerne set, at erhvervslivet var repræsenteret som observatører i behandlingsrådet, da dette ville give en reel indsigt i de faglige diskussioner og vurderinger i rådet og dermed sikre en større transparens.

Det er dog positivt, at regionerne har udvidet mødefrekvensen i en referencegruppe i forhold til det oprindelige udspil. Her bliver det vigtigt at få rammen på plads for, hvordan erhvervslivets feedback på dets arbejde helt præcist bliver anvendt efterfølgende.

Vi ser frem til processen med udviklingen af en kommende metodehåndbog for behandlingsrådets arbejde og vurderinger, og vi håber at regionerne vil huske, at introduktion af ny sundhedsteknologi ofte kræver et godt offentlig-privat samarbejde, og at den kommende implementering og opfølgning ikke bliver en stor bureaukratisk byrde for både virksomheder og ansatte i regionerne.

Dokumentation

Temadebat: Hvad er den bedste model for et behandlingsråd?

Læger og ledere i sundhedsvæsenet efterspørger et behandlingsråd, som kan vurdere behandlinger og teknologier på samme måde, som Medicinrådet vurderer lægemidler.

Regeringen og støttepartierne kom efter folketingsvalget frem til, at regeringen skulle nedsætte et behandlingsråd. Men nu er Danske Regioner kommet regeringen i forkøbet og har sendt sit bud på en model for et kommende behandlingsråd i høring.

Altinget giver i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give deres svar på, hvad der skal være fokus på i det nye behandlingsråd.

Er regionernes model den rigtige? Hvordan får vi et behandlingsråd, der ikke tynges af omfattende proceskrav? Og hvad stiller vi op med problemer med tynd evidens for behandlinger og sundhedsteknologier?

Her er aktørerne:
  • Anders Perner, professor i intensiv medicin, Rigshospitalet
  • Bo Sanderhoff Olsen, formand, Dansk Ortopædisk Selskab
  • Dorte Gyrd-Hansen, professor i sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet, og leder, Dansk Center for Sundhedsøkonomi (Dache)
  • Gorm Greisen, professor i pædiatri, Rigshospitalet
  • Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd
  • Henrik Ullum, formand, Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)
  • Katrina Feilberg Schouenborg, sundhedspolitisk fagchef, Dansk Erhverv
  • Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi og -politik, Syddansk Universitet
  • Lars Holger Ehlers, professor i sundhedsøkonomi, Aalborg Universitet
  • Lisbeth Lintz, formand, Overlægeforeningen
  • Michael Dall, lægelig direktør, Odense Universitetshospital
  • Morten Freil, direktør, Danske Patienter
  • Peter Huntley, direktør, Medicoindustrien
  • Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer (DH).

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katrina Feilberg Schouenborg

markedschef, Sundhed og Life Science, Dansk Erhverv
cand.scient.adm. (RUC 2006)