Afspil episode
Find Altinget Sundhed i Acast | iTunes | Spotify

Podcast: Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger lægger op til oprydning i akutmodtagelser

POLITISK STUEGANG #27: Sundhedsstyrelsens nye akutanbefalinger lægger pres på særligt Region Hovedstaden for at få ryddet op i strukturen. Det mener eksperterne i denne udgave af Politisk Stuegang, der tager pulsen på aktuel sundhedspolitik - og desuden kommer med en kritisk vurdering af myndighedernes coronahåndtering.

Placeholder image
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Abonner i iTunes | Spotify | Acast | RSS

Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for den akutte sundhedsindsats er for luftige.

Det mener panelet af eksperter i denne måneds udgave af Altingets sundhedspolitiske podcast Politisk Stuegang.

"Det er nogle meget bløde formuleringer. Jeg havde håbet, der var mere 'skal'," siger Mads Koch Hansen, tidligere lægelig direktør på Sygehus Lillebælt.

Det kan nemlig ende i politisk fnidder, når der kun er tale om anbefalinger og ikke krav:

"Det ville gøre det meget lettere at komme igennem med i regionerne," siger han.

Projektchef i Vive, Sidsel Vinge, efterlyser også en klar retning:

"Så ville det være okay, at man sagde, at det var med en 10 års tidshorisont," siger hun.

Lægeforeningen ude i hampen
Hvad angår indholdet af anbefalingerne hæfter panelet sig ved, at Sundhedsstyrelsen vil stille andre krav til akutsygehuse "med særlig geografi" – det vil sige sygehusene i Thisted, Nykøbing Falster og på Bornholm – end til landets øvrige akutsygehuse. 

Torben Mogensen, professor i sygehusdrift, kalder det "meget fornuftigt", selvom Lægeforeningen har kritiseret de anderledes tilstedeværelseskrav i tyndtbefolkede områder af landet:

"Det mener jeg er helt ude i hampen. Hvad har Lægeforeningen tænkt sig, der skulle ske på Bornholm? Det er jo helt urealistisk, at man skal have de samme kompetencer der, som man har på et stort sygehus i København," siger han.

Oprydning i Region H
Akutanbefalingerne kan desuden føre til endnu en diskussion af fremtiden for de mindre akutafdelinger på matriklerne på Amager og i Glostrup og Gentofte, spår eksperterne.

"Region H har ikke opfyldt akutplanen fra 2007. Med de her anbefalinger mener jeg ikke, man kan undslå sig længere, og forhåbentlig kan Hans Toft (regionrådsmedlem og borgmester i Gentofte, red.) ikke stoppe det denne gang," siger Torben Mogensen.

Han peger på, at det nye Hvidovre Hospital snart står færdig, og at Herlevs akutafdeling også er blevet meget stor:

"Så kan man med rette spørge, om man skal blive ved med at have nogle geografier, som dels er forældede og dels ikke opfylder Sundhedsstyrelsens kriterier. Jeg tror, det her bliver brugt som en løftestang til at få lukket de akutmodtagelser, som bør lukkes."

Mads Koch Hansen vurderer også, at anbefalingerne kan være møntet på en oprydning i hovedstaden:

"I Jylland har man jo lukket en perlerække af sygehuse i forlængelse af akutreformen og strukturreformen, og det har gjort ondt på lokalområderne, men politikerne har holdt fast og ført det igennem. Det oplever jeg ikke i samme grad, at man har gjort i hovedstadsområdet," siger han.

Teststrategi og økonomi
Undervejs i udsendelsen vender de tre eksperter også håndteringen af covid-19-epidemien.

Torben Mogensen fremhæver de økonomiske vismænds nye rapport, som indeholder et kapitel om epidemiologi og økonomi.

Rapporten blev af sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen kritiseret for ikke at indeholde noget nyt, men Mogensen hæfter sig ved diskussionen af det danske system med tests og smitteopsporing:

"Der har været diskussioner i lægekredse om, at man tester alt for meget, fordi det er dyrt, og man også får mange falsk negative. Og der er det interessant, at økonomerne går ind og siger: Ja, det er dyrt, men det er endnu dyrere ikke at teste," siger han.

Sundhedsstyrelsen og Seruminstituttet
Til gengæld er eksperterne ikke specielt imponerede af koordineringen af kommunikationen om covid-19.

De modsatrettede meldinger fra de to centrale aktører, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, er et symptom på et problem, som hører hjemme i Sundheds- og Ældreministetiet, påpeger Mads Koch Hansen: 

"Det er jo tydeligt, at Seruminstituttet er en kæmpestor sten i skoen for Sundhedsstyrelsen. Hvad er det for en rolle, de påtager sig? Og hvad er det for en rolle, de bliver tildelt? Problemet er, at de hører direkte under Sundhedsministeriet og har en helt særlig bevilling, og så agerer de fuldstændig på egen hånd og rådgiver direkte ud i befolkningen - og det er jo Sundhedsstyrelsens rolle," siger han og slår fast, at det falder tilbage på Magnus Heunicke (S):

"Jeg mener virkelig, at hvis jeg var departementchef eller minister, ville jeg få rollefordelingen gjort mere entydig."

 

Ifølge Torben Mogensen skal man tænke problemet med, når man skal besætte den ledige stilling som direktør for Seruminstituttet. 

"Seruminstituttet er reduceret til en lille gnalling, som laver glimrende forskning, så man burde i virkeligheden have det liggende under den samme hat," siger han.

Abonner i iTunes | Spotify | Acast | RSS

Dokumentation

Disse eksperter medvirker i denne udgave af Politisk Stuegang:

Torben Mogensen, smertelæge på Sjællands Universitetshospital, formand for Lungeforeningen, professor i sygehusdrift og tidligere vicedirektør på Hvidovre hospital. 

Sidsel Vinge, projektchef i Vive og tidligere sundhedschef i Gladsaxe kommune.

Mads Koch Hansen, tidligere formand for Lægeforeningen og tidligere lægelig direktør på Sygehus Lillebælt. I dag selvstændig rådgiver om ledelse og drift i sundhedsvæsenet.


Afspil episode
Find Altinget Sundhed i Acast | iTunes | Spotify


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser