Psykiatrifonden: Penge på finansloven til psykiatrien er gode, men ikke konkrete

DEBAT: Pengene til psykiatrien, der er afsat på finansloven, er vigtige og tiltrængte midler. Men skal de anvendes bedst muligt, haster det at få dem rammet ind af den tiårsplan for psykiatrien, politikerne har lovet, skriver formanden for Psykiatrifonden.

Af Torsten Bjørn Jacobsen
Overlæge i psykiatri og formand for Psykiatrifonden

Aftaleteksten om årets finanslovsaftale mellem regeringen og De Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet er på 38 sider.

Side 5 handler om ”Styrket psykiatri”.

Her kan man læse, at tiårsplanen skal have særligt fokus på sammenhæng og forebyggelse, på hospitals- og socialpsykiatri, på børn og unge og på mennesker med det, man kalder dobbeltdiagnoser – det er, når man har et misbrug og en psykiatrisk diagnose samtidig. 

Godt, men diffust
De 600 millioner om året til psykiatrien, finansministeren præsenterede ved glasdøren mandag aften, skal især gå til en styrkelse af kapaciteten og flere sengepladser. Ikke mindst til mere personale.

Det er godt, men indtil videre lidt diffust, hvordan det kommer til at udmønte sig konkret.

Psykiatrifonden og vores støttemedlemmer, som både tæller pårørende, mennesker med psykisk sygdom og sundhedsprofessionelle, kommer til at følge det så tæt, man overhovedet kan – vi færdes nemlig alle sammen med hver vore kritiske og erfarne blikke lige der, hvor vi forhåbentlig kommer til at kunne se og mærke pengene.

I hører fra os, hvis det trækker ud med forbedringerne, eller de forbliver usynlige.

Men det helt essentielle er nu, at vi skal udvikle en stærk tiårsplan med varige midler og bindende vedtagelser.

Vi vil sætte alt ind på, at psykiatrien ikke længere skal befinde sig på knæ, som den i årevis har gjort, men at den kan om ikke knejse med nakken, så stå lige så rank i ryggen som de andre store sygdomsområder – kræft og hjertesygdomme som de bedste eksempler.

Der skal arbejdes for forskning
Psykiatrifonden er allerede blevet inviteret med til forhandlingerne om en tiårsplan for psykiatrien, og det samme, vil jeg tro, gælder andre organisationer, foreninger og selskaber i og omkring psykiatrien.

Vi har forberedt os længe, tænkt os grundigt om og konsulteret andre dygtige og vidende mennesker i og omkring psykiatrien for at komme med de stærkeste anbefalinger til de politikere, der skal vedtage tiårsplanen. 

Et af de punkter, vi vil arbejde hårdt for at få ind som en ny tankegang, der skal gennemsyre meget mere af psykiatrien, end det er tilfældet i dag, er forskning.

Forskning som en løftestang til hele psykiatrien og kvaliteten af behandlingen, og forskning som løftestang til fastholdelse og tiltrækning af de dygtigste sundhedsprofessionelle.

Det er alt andet lige mere tilfredsstillende at arbejde med de nyeste, evidensbaserede metoder end at gøre det samme, som vi har gjort i årevis og ikke helt ved om virker.

Det er et af de felter, hvor psykiatrien i særklasse skal løftes op på omgangshøjde med andre specialer som kræft og hjerte-kar-sygdomme. 

Stor forskel på kommunernes tilbud
En gruppe, som ikke bare trænger til et løft, de trænger til overhovedet at blive set, er børn i alvorlig mistrivsel.

Der sidder et til to børn i hver eneste skoleklasse landet over med så alvorlige tegn på psykisk mistrivsel som angst, depression eller adfærdsvanskeligheder, at det går ud over deres udvikling, deres skolegang og deres muligheder i livet.

Samtidig har de det ikke så dårligt, at de hører til i psykiatrien.

Der er stor forskel på, hvilke tilbud kommunerne har til de børn – og i mange tilfælde har de ingen.

Om kort tid kender vi resultaterne af vores eget store forsknings- og udviklingprojekt 'Mind my Mind', som forhåbentlig viser sig at være et godt og evidensbaseret bud på en metode, der kan anvendes i kommunernes PPR og komme den store og i dag oversete gruppe af børn i alvorlig mistrivsel til gode.

Det giver ulighed i behandlingen
En anden overset gruppe, der lever med en højere risiko end andre for at udvikle psykisk sygdom, er de 310.000 børn og unge, der lever i en familie med psykisk sygdom hos deres far, mor eller søskende.

Sikrede man kvalificerede tiltag for den gruppe af børn, kunne man efter Psykiatrifondens mening opnå meget på en gang, fordi deres risiko for at få dårligere livsmuligheder end andre er så høj. 

Her i efteråret åbnede Psykiatrifonden dørene til et nationalt kompetencecenter, der skal arbejde med viden og tiltag til de børn og deres familier, sammen med Region Nordjylland og Region Hovedstaden i Sundhedsstyrelsens regi.

Det forventer vi os meget af, og den viden skal ind i tiårsplanen – det er for Psykiatrifonden at se helt oplagt.

Helt generelt mener Psykiatrifonden, at fremtidens psykiatri i meget højere grad end i dag skal være bygget på, at mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel har let adgang til den nødvendige behandling uden at skulle vente på den, og at den hjælp skal være tilstrækkelig.

Og et er at have adgang, noget andet er at kunne finde vej. Det kan være utroligt krævende at finde ud af, hvor man skal henvende sig til hvem hvorfor som patient, pårørende eller for den sags skyld som sundhedsprofessionel i dag.

Det giver et gab i behandlingen – en ulighed – som vi skal lukke med godt og letforståeligt oplysningsarbejde som en vigtig del af målet for en tiårsplan. 

Forrige artikel Sundhedsstyrelsen: Få større fokus på tidlig opsporing af alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen: Få større fokus på tidlig opsporing af alkoholproblemer Næste artikel Forælder: Medicinrådets syn på dyre behandlinger skaber ulighed i sundhed Forælder: Medicinrådets syn på dyre behandlinger skaber ulighed i sundhed
Ny debat: Hvad er den bedste model for et behandlingsråd? 

Ny debat: Hvad er den bedste model for et behandlingsråd? 

TEMADEBAT: Fagfolk har længe efterspurgt et behandlingsråd, og regionerne sendte før jul deres bud på en model i høring. I en ny debat kommer deltagerne med deres holdning til, hvad der skal fokus på i et nyt råd. Se panelet her: