Psykiatrifonden: Penge på finansloven til psykiatrien er gode, men ikke konkrete

Af Torsten Bjørn Jacobsen
Overlæge i psykiatri og formand for Psykiatrifonden

Aftaleteksten om årets finanslovsaftale mellem regeringen og De Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet er på 38 sider.

Side 5 handler om ”Styrket psykiatri”.

Her kan man læse, at tiårsplanen skal have særligt fokus på sammenhæng og forebyggelse, på hospitals- og socialpsykiatri, på børn og unge og på mennesker med det, man kalder dobbeltdiagnoser – det er, når man har et misbrug og en psykiatrisk diagnose samtidig. 

Godt, men diffust
De 600 millioner om året til psykiatrien, finansministeren præsenterede ved glasdøren mandag aften, skal især gå til en styrkelse af kapaciteten og flere sengepladser. Ikke mindst til mere personale.

Det er godt, men indtil videre lidt diffust, hvordan det kommer til at udmønte sig konkret.

Et af de punkter, vi vil arbejde hårdt for at få ind som en ny tankegang, der skal gennemsyre meget mere af psykiatrien, end det er tilfældet i dag, er forskning.

Torsten Bjørn Jacobsen
Overlæge i psykiatri og formand for Psykiatrifonden

Psykiatrifonden og vores støttemedlemmer, som både tæller pårørende, mennesker med psykisk sygdom og sundhedsprofessionelle, kommer til at følge det så tæt, man overhovedet kan – vi færdes nemlig alle sammen med hver vore kritiske og erfarne blikke lige der, hvor vi forhåbentlig kommer til at kunne se og mærke pengene.

I hører fra os, hvis det trækker ud med forbedringerne, eller de forbliver usynlige.

Men det helt essentielle er nu, at vi skal udvikle en stærk tiårsplan med varige midler og bindende vedtagelser.

Vi vil sætte alt ind på, at psykiatrien ikke længere skal befinde sig på knæ, som den i årevis har gjort, men at den kan om ikke knejse med nakken, så stå lige så rank i ryggen som de andre store sygdomsområder – kræft og hjertesygdomme som de bedste eksempler.

Der skal arbejdes for forskning
Psykiatrifonden er allerede blevet inviteret med til forhandlingerne om en tiårsplan for psykiatrien, og det samme, vil jeg tro, gælder andre organisationer, foreninger og selskaber i og omkring psykiatrien.

Vi har forberedt os længe, tænkt os grundigt om og konsulteret andre dygtige og vidende mennesker i og omkring psykiatrien for at komme med de stærkeste anbefalinger til de politikere, der skal vedtage tiårsplanen. 

Et af de punkter, vi vil arbejde hårdt for at få ind som en ny tankegang, der skal gennemsyre meget mere af psykiatrien, end det er tilfældet i dag, er forskning.

Forskning som en løftestang til hele psykiatrien og kvaliteten af behandlingen, og forskning som løftestang til fastholdelse og tiltrækning af de dygtigste sundhedsprofessionelle.

Det er alt andet lige mere tilfredsstillende at arbejde med de nyeste, evidensbaserede metoder end at gøre det samme, som vi har gjort i årevis og ikke helt ved om virker.

Det er et af de felter, hvor psykiatrien i særklasse skal løftes op på omgangshøjde med andre specialer som kræft og hjerte-kar-sygdomme.