Psykologforening: Specialpsykologer skal have behandlingsansvar

UDSPIL: Specialpsykologer skal på lige fod med speciallæger i psykiatri have behandlingsansvar i sengepsykiatrien. Sådan lyder en ud af 10 anbefalinger i et udspil for fremtidens psykiatri, som Dansk Psykolog Forening lancerer tirsdag.

Foto: Nana Reimers/Dansk Psykolog Forening
Lise-Lotte Skjoldan

Der er mangel på psykiatere til sengepsykiatrien, lyder det fra alle landets fem regioner. Samtidig oplever de nyuddannede specialpsykologer, at deres kompetencer ikke kommer nok i spil i behandlingspsykiatrien.

Derfor er det på tide, at behandlingsansvaret for psykiatere og specialpsykologer ligestilles, så specialpsykologer i fremtiden også kan have ledelsesfunktion og træffe beslutninger om behandling og udredning i psykiatrien.

Sådan lyder en af de 10 anbefalinger i et udspil til fremtidens psykiatri, som Dansk Psykolog Forening i dag tirsdag lancerer.

"Vi har forudsætninger for og kompetencerne til at bære behandlingsansvaret, fuldstændigt ligesom lægerne har. Fagligt set er vi i stand til at udrede, diagnosticere og lave behandlingsplaner," siger formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen, og fortsætter:

"Derfor er det selvfølgelig frustrerende for specialpsykologerne, som er uddannet til at løse de her opgaver, at de ikke får lov til det."

Psykiaterne: Psykologer mangler lægelige kompetencer
Hvis man giver specialpsykologerne i sengepsykiatrien behandlingsansvar, kan det være med til at løse det problem, at der mangler mellem 80-90 psykiatere lige nu, mener Eva Secher Mathiasen. Hun påpeger, at man i Norge gennem flere år har haft psykologer som øverste led i den psykiatriske behandling.

"Det eneste, vi ikke kan, er at ordinere medicin, men det er heller ikke den eneste centrale ydelse i psykiatrien. I Norge løser man den udfordring ved, at man kalder en læge ind som konsulent til at lave en medicinsk udredning, hvis det viser sig nødvendigt," siger hun.

I Dansk Psykiatrisk Selskab er formand Torsten Bjørn Jacobsen dog uenig i, at specialpsykologer har de samme faglige kompetencer som lægeuddannede psykiatere. Han advarer mod at lade specialpsykologerne tage del i behandlingsansvaret.

"Det vil stille patienterne ringere. Man skal også som behandlingsansvarlig kunne vurdere patienternes lægelige tilstand, fordi det hænger sammen med den psykiske tilstand. Der mangler psykologer nogle kompetencer, for det er de ikke uddannet til," siger han og fortsætter:

"Hvis specialpsykologer bliver behandlingsansvarlige på lige fod med læger, vil det give en underlig adskillelse af psyke og soma, hvor vi har brugt meget lang tid på at sige, at de to ting ikke kan skilles ad."

Psykologer og psykiatere i faglig kamp
Torsten Bjørn Jacobsen understreger dog, at han overordnet set er begejstret for det nye udspil fra psykologerne, uenighederne om placeringen af behandlingsansvaret til trods.

"Glæden ved, at Dansk Psykolog Forening kommer med et udspil til fremtidens psykiatri, overskygger, at der er nogle enkelte knaster," siger han.

Lige præcis forslaget om at ligestille specialpsykologer med psykiatere er dog i højere grad et udtryk for fagforeningspolitik, end et forslag der handler om, hvad der vil være bedst for de psykiatriske patienter, mener psykiaterformanden.

Det samme mener Eva Secher Mathiasen, men med omvendt fortegn: Psykiaternes modstand mod at give specialpsykologerne behandlingsansvar er en faglig kamp for at passe på egne interesser, siger hun.

"Jeg forstår godt lægernes bekymring, for det er da klart, at det udfordrer deres position i psykiatrien som dem, der bestemmer og styrer. Men de faglige grunde til, at behandlingsansvaret ikke er ligestillet, er for mig at se fraværende."

Fokus på børne- og ungepsykiatrien
I sit udspil til fremtidens psykiatri har Dansk Psykolog Forening udover forslaget om at ligestille psykiatere og specialpsykologer også en række anbefalinger til, hvordan man kan gøre borgerens vej til bedre mental sundhed kortere.

Eva Secher Mathiasen understreger, at selvom der er tale om et udspil til psykiatrien, så er det væsentligste for psykologforeningen at få en helhedsorienteret indsats med særligt fokus på forebyggelse og tidlig behandling.

Det gælder især børn og unge med psykiske lidelser, hvor psykologformanden ser det største potentiale for forbedring:

"Der er rigtigt mange børn, som udvikler alvorlige psykiske lidelser, fordi man ikke handler tidligt nok i kommunerne. Så sker der typisk det, at barnet et halvt til et helt år efter står på venteliste til børne- og ungepsykiatrien, selvom man kunne have lavet en forebyggende indsats, der kunne have udvisket det behov," siger Eva Secher Mathiasen og fortsætter:

"Samtidig er der mange børn i børne- og ungepsykiatrien, som slet ikke har brug for den meget specialiserede indsats, der finder sted der."

Løsningen er ifølge Dansk Psykolog Forening at lave bedre overgange og samarbejdsflader mellem daginstitutioner og skoler, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og børne- og ungepsykiatrien.

Konkret foreslår psykologforeningen at gøre det lovpligtigt for kommuner at sikre tilstrækkelige PPR-indsatser, samtidig med at sundhedsaftaler mellem kommunernes PPR-indsats og regionernes børne- og ungdomspsykiatri også skal gøres lovpligtige.

Bedre rådgivning mellem behandlingsled
De bedre overgange skal sikres ved, at de forskellige institutioner i højere grad kan rådgive hinanden, så børn og unge bliver behandlet tættest på deres nærmiljø i stedet for at blive sendt videre, hvis det ikke er nødvendigt.

"Når en lærer eller en pædagog kommer i tvivl om et barns trivsel, så skal de kunne få hjælp, råd og vejledning fra PPR til at hjælpe barnet i dets nærmiljø. Det skal først blive en sag i regi af PPR, hvis det viser sig, at barnet ikke kan hjælpes tilstrækkeligt i skolen," siger Eva Secher Mathiasen.

På samme måde skal overgangen mellem PPR og børne- og ungepsykiatrien gøres mere glidende, mener Dansk Psykolog Forening. Det er nemlig vigtigt, at børn ikke oplever unødvendige brud i hverdagen, som hvis de for eksempel skal forlade skolen og deres fritidsinteresser for at blive indlagt i psykiatrien, mener Eva Secher Mathiasen.

"Først hvis man finder ud af, at barnet har brug for mere end mere specialiseret indsats end den, PPR kan tilbyde, skal det blive en sag for børne- og ungepsykiatrien," siger hun.

Ønske til ny styringsmodel: Mål på behandlingseffekt
Som en del af psykiatriudspillet har Dansk Psykolog Forening også en anbefaling til, hvordan man kan indrette den nye styringsmodel for sundhedsvæsenet, der fra 2019 skal erstatte to procents-produktivitetskravet.

Eva Secher Mathiasen mener, det er problem, at styringen indtil nu har været baseret på mængden af aktivitet. Hun mener, det er langt mere relevant at måle på, om behandlingen rent faktisk virker.

"Det mest centrale at vide er, om sundhedsvæsenet gør folk raske. Jeg ønsker mig, at det nye styringsparadigme, som sundhedsministeren barsler med, tager højde for behandlingseffekten. Den måde, man styrer på i dag, skaber en forråelse, hvor det bliver mindre relevant, om folk bliver raske," siger Eva Secher Mathiasen.

Det er et ønske, som man i Dansk Psykiatrisk Selskab bakker op om. Måler man på behandlingseffekt i psykiatrien, vil det fordre mere evidensbaseret behandling, mener Torsten Bjørn Jacobsen. Han peger dog på, at der også skal tages højde for bivirkninger.

"Det er et godt forslag, for når man netop fokuserer på behandlingseffekt, så vil der også skulle være et forskningsmæssigt grundlag for de beslutninger, man træffer. Det er noget, vi savner i psykiatrien," siger han.

"Man skal dog altid veje effekten af behandlingen op mod bivirkningerne, men vi savner generelt viden om, hvordan vi tilrettelægger behandlingen bedst."

Dokumentation

Dansk Psykolog Forenings 10 anbefalinger til fremtidens psykiatri

  • Gør det lovpligtigt for kommuner at sikre tilstrækkelige forebyggende PPR-indsatser til børn og unge med psykiske udfordringer
  • Lav forpligtende sundhedsaftaler mellem kommuner og regioner, som sikrer en sammenhængende indsats mellem PPR og børne- og ungepsykiatrien med fokus på barnets behov
  • Tilbyd let og lige adgang til relevant og rettidig psykologbehandling til alle med behov
  • Ophæv den øvre aldersgrænse på 38 år for tilskud til psykologbehandling for angst
  • Ligestil behandlingsansvaret i sengepsykiatrien mellem psykiatere og specialpsykologer
  • Udbred instrukser om ledelse og anvendelse af flerfagligheder i psykiatrien
  • Behandlingseffekten for patienterne skal være styrende i psykiatrien
  • Behandling af psykiske lidelser og samtidigt misbrug for patienter med dobbeltdiagnoser skal samles ét sted
  • Lav udgående funktioner, hvor psykologer fra psykiatrien tilbyder opfølgende recovery i socialpsykiatrien og patienters nærmiljø
  • Gør overgange fra børne- og ungepsykiatrien til voksenpsykiatrien fleksible for unge op til 25 år

Kilde: Dansk Psykolog Forening


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eva Secher Mathiasen

Formand, Dansk Psykolog Forening
cand.psych. (Københavns Uni. 2007)

Torsten Bjørn Jacobsen

Formand, Psykiatrifonden
cand.med. (Københavns Uni. 1991), ph.d. (Københavns Uni. 2001)