Psykoterapeuter: Psykiske senfølger er glemt i kræftplan

DEBAT: I regeringens nye kræfthandleplan er en altafgørende indsats blevet overset, hvis vi for alvor vil udbygge og forbedre behandlingen af kræft – nemlig de psykiske senfølger af sygdommen, skriver Pia Jeppesen, formand for Dansk Psykoterapeutforening.

Af Pia Jeppesen
Formand for Dansk Psykoterapeutforening

270.000 danskere levede ved udgangen af 2014 med en kræftdiagnose. Dertil kommer de mange pårørende, der også berøres af sygdommen. Samtidig får flere kræft, og prognoserne for helbredelse er – trods forbedringer – fortsat ikke gode nok.

Derfor er det glædeligt, at regeringen med deres nye kræfthandleplan vil udbygge og forbedre behandlingen med både øget kapacitet, nyt hospitalsudstyr og mere patientinddragelse. Men i planen overser regeringen den vigtige del af behandlingsforløbet, der ikke handler om fysisk helbredelse, men om de alvorlige psykiske senfølger af at få en livstruende sygdom.

40 procent oplever angst eller depression
Når man selv eller ens pårørende bliver ramt af en livstruende sygdom kommer døden og livets uforudsigelighed helt tæt på. Man konfronteres med, at livet har en ende og bliver skræmmende bevidst om sin egen og sine kæres dødelighed. Derfor har en diagnose om en livstruende sygdom en enorm betydning for ens mentale helbred.

Ifølge tal fra Kræftens Bekæmpelse oplever 40 procent af kræftpatienter depression og angst som en følgevirkning af sygdommen. For nogle kræftpatienter bliver sygdommen så belastende, at de har vanskeligt ved at vende tilbage til dagligdagen og arbejdslivet, og risikoen for førtidspension er cirka fordoblet hos kræftpatienter.

Uanset om en livstruende diagnose kommer pludseligt eller er et resultat af længere tids udredning, står patienten fuldstændig uforberedt i forhold til at håndtere og bearbejde den diagnose, der bliver stillet. Først og fremmest handler det om at finde en vej til at kunne blive rask. Men sideløbende er der også behov for at håndtere den livstruende diagnose mentalt.

Derfor bør det være obligatorisk at tilbyde kræftpatienter gratis rådgivnings- og terapiforløb i hele landet.

Støttende samtaler til HIV-smittede
På flere af landets hospitaler sker der allerede gode tiltag, der skal forhindre psykiske følgesygdomme af fysisk sygdom. På Aarhus Universitetshospital har man for eksempel i mange år tilbudt HIV-smittede støttende samtaler i den første svære tid efter diagnosen. Det foregår med hospitalets fastansatte psykoterapeut. Når en patients blodprøve viser sig at være HIV-positiv, kører psykoterapeuten ud til patientens praktiserende læge for at hjælpe med at overbringe svaret og støtte patienten.

Herefter tager hun patienten med på hospitalet for straks at opstarte et forløb, der foruden den medicinske behandling består af et terapiforløb. I nogle tilfælde er en enkelt samtale nok, mens andre har brug for mange samtaler over flere år.

Indsatsen har en dokumenteret effekt. Den har forhindret tilfælde af angst, stress og depressioner og har gjort patienterne mere robuste – ikke mindst har den styrket deres evner til at håndtere det at leve med en livstruende sygdom. Den samme forebyggende indsats kan også have effekt i forløb med andre livstruende sygdomme – som for eksempel kræft.

Forrige artikel Tandplejere: Blixt har blik for fremtidens tandpleje Tandplejere: Blixt har blik for fremtidens tandpleje Næste artikel Diabetesforeningen: Regionale diabetescentre er rettidig omhu Diabetesforeningen: Regionale diabetescentre er rettidig omhu