Psykoterapeutforening: Styrk samarbejdet i det nære sundhedsvæsen

DEBAT: Det nære sundhedsvæsen skal styrkes til gavn for både patienterne og samfundsøkonomien. Det gælder også for patienter med lettere eller svære psykiske lidelser, der skal have lettere adgang til hjælp. Det skriver Pia Jeppesen fra Dansk Psykoterapeutforening.

Af Pia Jeppesen
Psykoterapeut MPF og formand for Dansk Psykoterapeutforening

Lige nu er et udvalg bestående af regeringen, KL og Danske Regioner ved at lægge sidste hånd på en plan for, hvordan man kan udbygge det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Planen skal blandt andet sikre, at behandlingen af patienter med psykiske lidelser sker sammenhængende, borgernært og er af høj kvalitet. 

I en tid, hvor den økonomiske situation sætter snævre grænser for væksten i de offentlige udgifter til sundhedsvæsenet, er der nemlig behov for løbende nytænkning og effektivisering, hvis opgaverne skal løses omkostningseffektivt.

Men en behandling tæt på borgerne og en omkostningseffektiv indsats stiller krav til øget samarbejde på tværs af faggrupper, kompetencer og sektorer. Derfor håber jeg, at udvalgsarbejdet især har fokus på, hvordan vi kan sikre de rette kompetencer til de rette opgaver, så de giver størst værdi for patienterne.

Behov for hjælp stiger
Vi ser i øjeblikket en positiv udvikling inden for det forebyggende arbejde og hele rådgivnings- og samtaleområdet. For det første har Sundhedsstyrelsen i de nye nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge klart tilkendegivet, at man i behandlingen bør anvende psykoterapi frem for medicin. 

For det andet har et let og tilgængeligt tilbud som Headspace, der gratis og uforpligtende rådgiver unge om både stort og småt, fået ekstra midler ved årets satspuljeforhandlinger og er dermed sikret driften i de kommende år.

Men vi ser desværre også en tendens til, at behovet for hjælp til børn og unge med psykiske problemer stiger. Først og fremmest er antallet af danske børn og unge, der får udskrevet antidepressiv medicin, steget med 60 procent på bare syv år. 

Samtidig viste en opgørelse for nyligt, at foruroligende mange unge får hjertemedicin for at dulme eksamensangsten. Samlet set er flere unge end tidligere altså i kontakt med sundhedsvæsenet for at få hjælp til at håndtere noget, der senere kan udvikle sig til sværere psykiske lidelser.

Derfor er den umiddelbare og hurtige hjælp til de unge helt afgørende. Og på trods af gode tiltag som Headspace, er det den praktiserende læge, der ofte møder de unge først. I en ny undersøgelse, som Dansk Psykoterapeutforening har lavet, svarer 64 procent af danskerne, at deres praktiserende læge er den første, de vil kontakte, hvis de får brug for hjælp til at håndtere personlige problemer. 

I en tid med mangel på praktiserende læger skal der derfor ses på, hvordan lægerne kan løse flere af disse opgaver – blandt andet i samarbejde med andet sundhedspersonale.

Flere opgaver skal løses tættere på borgerne
I dag tilbyder nogle praktiserende læger samtaleterapi til deres patienter. De læger, der ikke gør, har mulighed for at henvise til en psykolog med ydernummer. Men her er ventetiden ofte månedslang, og risikoen er, at patienterne bliver dårligere. 

Derfor er der her en oplagt mulighed for, at flere læger i fremtiden begynder at samarbejde yderligere med andet sundhedsfagligt personale og for eksempel ansætter sygeplejersker eller sundhedsplejersker med en efteruddannelse som psykoterapeut.

Det vil ikke alene sikre, at terapeut-opgaverne løses kvalificeret. Det vil også være omkostningseffektivt, fordi psykoterapeuten i kraft af sin sundhedsfaglige baggrund også kan tage sig af andre opgaver i lægepraksis og dermed aflaste lægen. 

Sidst med ikke mindst er det med til at sikre, at flere sundhedsopgaver i fremtiden løses tættere på borgerne.

Mange praktiserende læger samarbejder allerede med både sygeplejersker og psykoterapeuter. 

Men hvis vi for alvor skal sikre et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor borgerne er sikret kvalificeret hjælp, er der behov for at styrke samarbejdet og sikre de rette kompetencer til de rette opgaver. 

Det betaler sig.

Forrige artikel Kora: Viden skal bygge nært sundhedsvæsen Kora: Viden skal bygge nært sundhedsvæsen Næste artikel KORA: Ved NPM’s dødsleje – tre ting vi har lært KORA: Ved NPM’s dødsleje – tre ting vi har lært