Debat

Rådgiver: Inviter industrien og organisationerne med ombord i reformeringen af sundhedsvæsnet

Efter flere ugers forhandlinger er den nye SVM-regering landet, og et regeringsgrundlag er præsenteret. Ambitionsniveauet skal hæves, og industri samt organisationer skal tænkes med fra start, skriver Jesper Danneris Luthman.

Vi skal tænke i brug af innovative sundhedsløsninger, som eksempelvis forebyggende medicin og kunstig intelligens, der kan automatisere administrativt arbejde, aflaste sundhedspersonalet og gøre patienterne mere selvhjulpne, skriver Jesper Danneris Luthman.
Vi skal tænke i brug af innovative sundhedsløsninger, som eksempelvis forebyggende medicin og kunstig intelligens, der kan automatisere administrativt arbejde, aflaste sundhedspersonalet og gøre patienterne mere selvhjulpne, skriver Jesper Danneris Luthman.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jesper Danneris Luthman
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Sundhedsvæsenet er presset. Den nye regering ser den virkelighed i øjnene og forpligter sig til at finde svar på sundhedsvæsenets største udfordringer. Med en nedsættelse af en strukturkommission, en ny strategi for personlig medicin, en kommende life science-strategi, ti-års-plan for psykiatri og bedre hjælp til mennesker med svær overvægt har regeringen udvalgt en række fokuspunkter.

Regeringens sundhedspolitik følger to spor. Med det akutte spor vil regeringen nedbringe ventelisterne her og nu ved at bruge private og tænke faggrupper og ressourcer klogt. Men samtidig kræver det også større forandringer. Ellers risikerer de seneste to årtiers fremskridt at blive afløst af en reel tilbagegang.

Derfor er det vigtigt, at regeringen også har et langsigtet perspektiv og lægger op til de nødvendige beslutninger om grundlæggende forandringer.

Strukturkommission – hjørnespark eller nytænkning?

Vi arbejder fortsat efter den store reform fra 2006, der skabte det nye regionale og kommunale landskab. Siden da har skiftende regeringer lavet småændringer og taget lidt fra og lagt lidt til.

Det er en bunden opgave, at vi begynder at finde nye måder at levere sundhedsydelser på

Jesper Danneris Luthman
Markedsdirektør, Rud Pedersen Healthcare

Da VLAK-regeringen i 2019 præsenterede sit sundhedsudspil, blev der skitseret en endnu mere topstyret model – uden regioner. Med valget faldt det til jorden. S-regeringen fik kritik for ikke at gå langt nok. Og mange pegede på, at der manglede grundlæggende analyser for, hvordan et samlet nyt sundhedsvæsen skulle se ud.

Kun Moderaterne har ville nedlægge regionerne. Men undervejs kom 'lækkede' forslag (fra Danske Regioner) ud om blandt andet sammenlægning af fem til tre regioner. Som et 'modspil'.

Jeg vælger den positive udlægning af det, vi ser i regeringsprogrammet. At man sætter god tid af til at sikre, at man faktisk tænker sig grundigt om og tager et 360-graders perspektiv på det nye, danske sundhedsvæsen.

Det er som om, at andre også har læst Sigge Winther bog 'Entreprenørstaten', hvor han siger, at "skal vi løse de største politiske projekter, bør vi tackle dem som en månelanding".

Det min anbefaling, at man fra start sætter det rigtige politiske ambitionsniveau, går problemstillingerne efter i sømmene og inddrager et bredt hold af aktører – offentlige såvel som private.

Læs også

Derfor bliver det endelige kommissorium utrolig vigtigt. Ligesom sammensætningen bliver afgørende, bliver det et kæmpestort litteraturstudie, hvor man samler alle mulighederne for eksempelvis at adressere ulighed? Eller skal de aktører, der skal 'leve' med væsenet bagefter med, så man i rummet kan bøje sig mod hinanden? Jeg tror på en løsning tættere på det sidste.

De positive erfaringer fra Erhvervsministeriets tilgang til life science-strategien kan med fordel inddrages, hvor man gik forrest i at invitere alle med ombord for at samle input fra industri og organisationer til udformning og implementering af en holdbar strategi.

Fremtidens sundhedsvæsen er en god investering

Vi bliver mange flere ældre fremover. Og langt færre hænder til at løfte opgaverne. Derfor er det også en bunden opgave, at vi begynder at finde nye måder at levere sundhedsydelser på.

Vi skal tænke brug af innovative sundhedsløsninger, som eksempelvis forebyggende medicin og kunstig intelligens, der kan automatisere administrativt arbejde, aflaste sundhedspersonalet og gøre patienterne mere selvhjulpne.

Læs også

Sundhedsfonden og den nye strategi for personlig medicin er innovative prioriteringer fra regeringen side, der er med til at pege sundhedsvæsnet i en mere moderne retning med ny teknologi, som reducerer arbejdskraftudfordringen og sikrer danskerne nem og lige adgang til forebyggelse og sygdomsbehandling. Nu har vi en ramme at arbejde ud fra med en politisk prioritering fra regeringen over midten.

Prioriteringen er på mange måder rigtig og fornuftig – men selvom programmet er ordrigt, er der stadig behov for et (højere) politisk ambitionsniveau og lidt færre floskler.

Min opfordring er: Når sundhedsvæsnet skal gentænkes, så start med at sætte de politiske pejlemærker væsenet skal ledes efter. Og ræk udover de interne rækker i sundhedsvæsenet og tænk industri og organisationer med fra start. For det er dem, der vil sidde med mange af løsningerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Danneris Luthman

Rådgiver, Nordic Healthcare Group
cand.scient.san.publ. (Københavns Uni. 2008)

Sigge Winther Nielsen

Stifter og direktør, tænketanken INVI – Institut for vilde problemer, oplægsholder
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010), ph.d. i statskundskab (Københavns Uni. 2013)

0:000:00