Radikale: Jordemødrenes opråb viser, at flere penge ikke er en universalløsning

En fødsel er noget af mest livsomvæltende, vi som mennesker kan opleve. Jeg har selv prøvet det tre gange og kan til august skrive titlen “far til fire” på mit CV. Så jeg ved, hvor vigtigt det er med en god oplevelse og en tryg start på tilværelsen som familie.

Derfor gør det også dybt indtryk på mig at høre om nogle af oplevelser, både fødende og jordemødre har berettet om den senere tid.

Mange af os husker nok historien om Amanda, der ni timer inde i sin fødsel blev sendt i en taxa fra Herlev til Slagelse hospital. Og når over halvdelen af landets jordemødre nu har skrevet under på et protestbrev om arbejdsforholdene, så må vi som sundhedspolitikere tage det meget alvorligt.

For mig viser det, at vi sjældent løser noget i sundhedsvæsnet ved alene at råbe på penge.

Stinus Lindgreen (R)
Sundhedsordfører

Jeg tror hurtigt, at vi på tværs af partier kan blive enige om, at sådan må forholdene ikke være.

Jordemoderfaget er travlt og krævende, men det må ikke blive så hektisk, at fødslerne er utrygge for hverken jordemødre eller de fødende.

Debatten er til tiltrængt, for den viser også kompleksiteten i problemstillingen om arbejdsvilkårene på sundhedsområdet.

Flere penge har ikke løst udfordringerne
På den ene side er der blevet tilført flere penge til fødeområdet, og hvis vi alene ser på antallet af fødsler per jordemoder, burde der ikke være blevet mere travlt.

På den anden side står jordemødrene i dag med flere opgaver, der før blev varetaget af for eksempel sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Samtidig er der flere gravide med kroniske sygdomme som eksempelvis diabetes, hvilket betyder mere krævende forløb.

For mig viser det, at vi sjældent løser noget i sundhedsvæsnet ved alene at råbe på penge. Ja, flere midler kan naturligvis have betydning, men som jeg hører jordemødrene, efterlyser de også mere ordnede forhold og bedre tid.

Det handler om tilrettelæggelse af vagter og opgaver, og at jordemødrene ønsker noget så simpelt som at kunne nå at spise sin frokost og afspadsere, når man har mange overarbejdstimer, og at kunne følge en fødsel helt i mål i stedet for at skulle notere på sin uniform, før man styrter videre til næste fødende kvinde.

For de fødende (og fædrene) handler det ofte også om tid - tid til at kunne snakke bare kort med jordemoderen efter fødslen, inden man tager hjem, og muligheden for at møde samme jordemoder til den opfølgende samtale nogle dage efter, så man kan bearbejde oplevelsen. Fleksibilitet og egentlig ret simple ønsker, der burde kunne mødes uden enorme merudgifter.