Lægeforeningen: Corona må ikke overskygge langtidsforbedringer af sundhedsvæsenet

DEBAT: Vi skal godt og sikkert gennem covid-19, der kaster lange skygger over sundhedsvæsenet. Men vi må ikke glemme, at folkesundheden og de enkelte patienters behov er langt større end det, skriver Camilla Noelle Rathcke.

"Kvaliteten i hele sundhedsvæsenet skal ikke kun fastholdes - den skal også op," skriver Lægeforeningens formand.Foto: Lægeforeningen

Camilla Noelle Rathcke

Formand for Lægeforeningen

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Covid-19 fylder stort set alt i samfundsdebatten for tiden. Restriktioner, nye mutationer, vaccinationer og sågar demonstrationer.

Epidemien har betydet omskiftelige tider for alle. Betragter man specifikt sundhedsvæsenet, er der ingen tvivl om, at epidemien længe har trukket store veksler på et i forvejen presset væsen, der nu både tager hånd om udrulningen af vaccinerne og patienter med eller uden corona.

Men selvom håndteringen af epidemien helt indlysende fylder meget nu, og vi alle ser frem til at kunne drage et lettelsens suk på den anden side, må vi ikke glemme de nødvendige forbedringer af sundhedsvæsenet, der skal ske snarest.

Særligt vigtigt er det, at de politikere, der træffer beslutningerne om, hvilket sundhedsvæsen vi skal have i Danmark, også har dette for øje.

Temadebat: Hvad skal vi nå på sundhedsområdet i 2021?

2020 stod i corona-virussens tegn, både på den nationale og sundhedspolitiske scene. Nu står et nyt år for døren.

Med de nuværende vaccine-udsigter tyder alt på, at corona-krisen og dens konsekvenser vil fylde langt størstedelen af den sundhedspolitiske dagsorden i 2021, helt som det var tilfældet i 2020.

Altinget benytter årsskiftet og spørger et hold af debattører: Hvilke problemer er så presserende, at de politiske løsninger ikke længere kan udskydes? Hvad har vi overset som følge af det markant fokus på corona? Og hvordan sikrer vi, at andre vigtige problemer i sundhedsvæsnet ikke ryger i baggrunden?

Her er deltagerne:

Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre

Rasmus Horn Langhoff, sundhedsordfører for Socialdemokratiet

Stinus Lindgreen, sundhedsordfører for Radikale

Grete Christensen, næstformand i Dansk Sygeplejeråd

Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet

Else Smith, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen

Eva Secher Mathiesen, formand for Psykologforeningen

Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab

Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen

Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen

Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse

Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Skåltalen er gentaget mange gange
Heldigvis har både statsministeren og sundhedsministeren peget på behovet for en snarlig sundhedsaftale. Mette Frederiksen sagde i efteråret i en debat i Folketinget, at forhandlingerne ville finde sted i 2021, så der kunne forhandles en bred sundhedsaftale på plads.

Da Magnus Heunicke (S) sagde farvel til ældreministertitlen for at koncentrere kræfterne om at være sundhedsminister, skrev han i et opslag på Facebook, at ”lige nu er det fuldt fokus på corona. Og bagefter sundhedsreform og 10 års plan for psykiatri.”

Det er både godt og nødvendigt med det politiske fokus, om end skåltalen efterhånden er gentaget mange gange. For der er mange dele af sundhedsvæsenet, vi skal løfte til gavn for patienterne.

Kvaliteten i hele sundhedsvæsenet skal ikke kun fastholdes - den skal også op.Uligheden i sundhed skal ned, og vi skal skaffe flere speciallæger - ikke mindst praktiserende læger - til hele landet. Sundhedsvæsenet skal kunne rumme, at der kommer flere patienter, og at flere opgaver skal løses udenfor sygehusene.

Vi har fra Lægeforeningens side udarbejdet et sundhedsudspil, der består af fire overordnede pejlemærker med 16 konkrete forslag til fremtidssikring af sundhedsvæsenet. Det går for vidt at gennemgå alle forslagene, som man kan finde på læger.dk, men jeg vil gerne fremhæve to af dem her.

Foruden psykiatri og almen medicin, er der tiltagende mangel på speciallæger inden for for eksempel lungemedicin, radiologi, neurologi og geriatri.
Camillia Noelle Ratchke
Formand for Lægeforeningen

Mangler på speciallæger
Det er to forslag, der skal løse den udbredte mangel på speciallæger til gavn for patienterne. Allerede i dag oplever flere patientgrupper, at deres udredning og behandling tager lang tid - eller må foregå langt fra, hvor de bor, fordi der er mangel på de relevante speciallæger.

Foruden psykiatri og almen medicin, er der tiltagende mangel på speciallæger inden for for eksempel lungemedicin, radiologi, neurologi og geriatri.

Kombinationen af en stigende efterspørgsel efter speciallæger og et generelt stort antal læger på vej på pension gør, at der er risiko for speciallægemangel i endnu flere specialer.

Læs også

Stephanie Lose: Lad os udnytte corona-erfaringerne til at lande en stærk sundhedsaftale

Debat

Her-og-nu-tiltag
Det er åbenlyst problematisk for landets patienter og vil skabe endnu større ulighed i sundhed. Derfor foreslår vi, at der skal sikres specialistuddannelse til 25 procent flere speciallæger, så der er nok specialiserede læger til at kunne tage sig af fremtidens patienter.

Med det løft kommer der overensstemmelse mellem det antal lægestuderende, som bliver uddannet fra universiteterne, og det antal forløb, der er nødvendigt for at kunne færdiguddanne dem til de speciallæger, som patienter og samfund efterspørger.

Samtidig foreslår vi en række her-og-nu-tiltag, som skal afhjælpe den akutte mangel på praktiserende læger. I de næste år vil der være op til 157.000 borgere, som ikke har mulighed for at vælge deres egen praktiserende læge.

De er i stedet henvist til udbuds- eller regionsklinikker. Det er vigtigt at få løst det problem, så borgerne får en erfaren speciallæge i almen medicin, de kender, og som kan følge dem over år.

Epidemiens lange skygger
Vi mener, det er rettidig omhu til gavn for patienterne, at både de to nævnte forslag og de 14 andre i Lægeforeningens sundhedsudspil, kommer med i en bred sundhedsaftale.

Vi skal godt og sikkert gennem covid-19, men folkesundheden og de enkelte patienters behov er langt større end det. Og selvom epidemien kaster lange skygger, må de ikke sende de nødvendige langtidsforbedringer af sundhedsvæsenet ud i mørket.

Politik har aldrig været vigtigere