Regeringen fortjener topkarakter for sit effektive “holdkæft-bolsje” til sygeplejerskerne
Med sin kunstneriske udførelse er det lykkedes regeringen at skabe ro omkring Vinterpakken til sygeplejerskerne. Men flere aktører på det offentlige arbejdsmarked holder vejret i forhold til de afledte virkninger af den politiske indblanding i løndannelsen, skriver Anders Bondo Christensen.
Anders Bondo Christensen
Fhv. formand, Danmarks LærerforeningRegeringen stod før jul i en ekstrem svær situation, hvor der her og nu skulle skabes ro på sygehusene. Vinterpakken viste sig at være et særdeles velvalgt redskab til at nå det mål, og regeringen fortjener topkarakter for den kunstneriske udførelse godt hjulpet af ansvarlige parter på det danske arbejdsmarked.
Den endelige karakter for Vinterpakken afhænger dog af, hvordan regeringen med inddragelse af parterne får taget hånd om de problemer, der følger af politisk indblanding i løndannelsen. Det bliver formentlig en ikke helt nem opgave.
Det er helt ekstraordinært, at et flertal i Folketinget beslutter at tilføre nye lønmidler til et bestemt område. Politisk indblanding i overenskomstforhold er per definition noget nær en dødssynd og får derfor normalt alle advarselsklokker til at bimle og bamle hos arbejdsmarkedets parter – med god grund.
Al erfaring viser, at hukommelsen om lønstigninger er stort set lige så holdbare som fisk, mens en oplevet lønnedgang vil stå lysende klart i årevis.
Anders Bondo Christensen
Vinterpakken bliver begrundet med den ekstraordinære situation på sygehusene som følge af en genopblussen af pandemien. Men hvornår opstår den næste ekstraordinære situation, der kan begrunde, at Christiansborg stiller ekstraordinære midler til rådighed?
I midten af december indgik et flertal på Christiansborg en længe ventet flerårsaftale for Kriminalforsorgen. Med aftalen forsøger politikerne gennem traditionelle tiltag som forbedring af normeringer og uddannelse at løse den katastrofale mangel på fængselsbetjente. Men det ændrer ikke på situationen her og nu, hvor presset på fængselsvæsnet fortsat vil stige.
Er svaret en "Forårspakke" for Kriminalforsorgen? Ja, det er der nok en del af de absolut ikke højtlønnede fængselsbetjente, der sætter næsen op efter. Og for at hjælpe pakken på vej vil det være fristende for fængselsbetjentene at skrue op for beskrivelsen af deres elendige arbejdsforhold.
Når politikerne vælger at finde lønkroner til ekstraordinært pressede områder, er det svært at undgå, at de samtidig bidrager til, at flere og flere faggrupper skruer op for fortællingen om, hvor elendige forholdene er på deres område. Det sker ud fra logikken: Skal vi gøre os håb om at blive tilgodeset, må vi markere os i elendighedskonkurrencen.
De tillæg, der nu udbetales, er alle midlertidige. Hvad betyder det for motivationen, når tillæggene forsvinder? Al erfaring viser, at hukommelsen om lønstigninger er stort set lige så holdbare som fisk, mens en oplevet lønnedgang vil stå lysende klart i årevis.
Anders Bondo Christensen (f. 1959) er tidligere formand for Danmarks Lærerforening samt tidligere bestyrelsesformand i Lån & Spar Bank og Lærernes Pension.
Hver måned skriver han en kommentar til Altinget Arbejdsmarked.
Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Med Vinterpakken får nogle sygeplejersker et ikke ubetydeligt tillæg, mens andre ikke har fået en krone. Hvad betyder det for motivationen hos dem, der blev forbigået?
Sygeplejerskernes motivation var i efteråret helt i bund. Risikerer Vinterpakken i sidste ende at forstærke denne kolossale samfundsudfordring?
Regeringen har med stor dygtighed gennem en række initiativer indtil videre skabt nogenlunde ro om Vinterpakken. En egentlig trepartsaftale, der kunne have legitimeret initiativet i forhold til overenskomstsystemet var af flere grunde ikke mulig, men regeringen har uden tvivl konsulteret de vigtigste aktører blandt arbejdsmarkedets parter for på den måde at opnå en stiltiende accept.
De politisk besluttede spilleregler for udmøntningen af milliarden har endvidere været medvirkende til at minimere uroen om Vinterpakken. Det afgørende er, at midlernes konkrete anvendelse skal aftales mellem parterne. Hermed sender regeringen et signal om respekt for den danske model. Og modellens helt store styrke kommer i spil: Når parterne indgår en aftale, står de med et fælles ansvar for, at aftalen bliver en succes.
Regeringen har gjort, hvad den kunne, for at sikre, at midlerne ikke påvirker den såkaldte reguleringsordning. Uden denne sikring ville de ekstraordinære midler i realiteten have betydet, at midlerne blev modregnet i den allerede aftalte lønudvikling. Hunden blev så at sige fodret med sin egen hale. Det ville især have ramt de regionale medarbejdere, der ikke får gavn af Vinterpakken. Det havde uundgåeligt medført et ramaskrig.
Der er næppe tvivl om, at der blandt aktørerne på det offentlige arbejdsmarked er en del, der holder vejret i forhold til de afledte virkninger af den politiske indblanding i løndannelsen.
Anders Bondo Christensen
Situationens alvor har også haft betydning. Vinterpakken blev besluttet på et tidspunkt, hvor et truende kollaps af sundhedsvæsnet på grund af pandemiens genopblussen var et yderst realistisk scenarie. I den situation ville eventuelle kritiske røster meget nemt blive opfattet som udtryk for manglende samfundssind. Det stempel var der ingen organisationer, der ønskede.
En del kritiske sygeplejersker kalder konsekvent Vinterpakken for et "holdkæft-bolsje", men samtidig skal man ikke tage fejl af, at en langvarig konflikt udmatter såvel organisation som medlemmer. Flere og flere mister kampiver og engagement.
Med Vinterpakken fik sygeplejerskerne et tiltrængt halmstrå til at afslutte de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Det var langt at foretrække i forhold til, at aktionerne fadede ud på grund af manglende opbakning. Mange i Dansk Sygeplejeråds hovedkvarter på Sankt Annæ Plads har uden tvivl draget et lettelsens suk.
Vinterpakken fremstår i dag som en klar succes, men der er næppe tvivl om, at der blandt aktørerne på det offentlige arbejdsmarked er en del, der holder vejret i forhold til de afledte virkninger af den politiske indblanding i løndannelsen. Vi har begivet os ud på ukendt land.