Regionsrådsmedlem: Man skal ikke være fagmand for at være politiker

REPLIK: Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, har tilsyneladende den holdning, at man skal være fagmand for at træffe politiske beslutninger om sundhedsvæsenet. Men ligesom en journalist skal tjekke sine kilder, så skal en politiker også skaffe sig viden fra fagfolk, inden man laver politik, skriver Flemming Pless (S).

Af Flemming Pless (S)
Regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden

Erik Holstein skriver 21. januar i Altinget en analyse under overskriften "Løkkes sundhedsreform kan blive kvalt i fødslen". Her skriver han blandt andet, at der hersker en vis politiske amatørisme i regionerne, og nævner sundhedsplatformen som et godt eksempel.

I forbindelse med overgangen til sundhedsplatformen i Region H skulle min ringe figur spille en væsentlig rolle. Erik Holstein kolporterer den besynderlige holdning, at man i de demokratiske forsamlinger skal være fagmand (eksempelvis læge) for at kunne træffe politiske beslutninger om sundhedsvæsenet. Argumentet virker uigennemtænkt, for det må så betyde, at Erik Holstein også mener, af for eksempel soldater altid skal tage stilling til Forsvarsministeriets gøren og laden, en miljøminister altid skal være eksempelvis miljøingeniør, eller kirkeministeren altid skal være mindst teologisk kandidat.

Og hvad med en sundhedsminister? Her er problemet med sundhedsplatformen for Erik Holstein, at jeg er sognepræst ved siden af at være politiker.

Jo, jeg har været med til at bestemme, at vi skulle have sundhedsplatformen. Uagtet jeg har sat mig grundigt ind i substansen, så har min vigtige evne været, at høre på fagfolk fra ind- og udland. Og det er det, en politiker altid skal. Ligesom en journalist skal tjekke sine kilder, så skal en politiker se den store sammenhæng og skaffe sig viden.

Også politikere som jeg, der samtidig er præst. Hvilket tilsyneladende falder Erik Holstein så meget for brystet, at han nævner det to gange. En sær strategi, der ligner den, jeg møder på de sociale medier fra sure overlæger, der nu med sundhedsplatformen selv skal stå med ansvaret for at skrive, hvad de mener er den bedste behandling for en patient. Jeg tænker, der er nogle læsere, der tænker: ja, hvem skal ellers? 

Regionerne vil bestå
Det er den samme diskussion om sundhedsplatformen, som det har været med noget andet, der er en succes i dag: Akuttelefonen 1813.

Det sidste er også "min skyld", Erik Holstein. Det har der været brugt meget energi på. Og lidt senere i 2019 er det også "min skyld", at vi får en sundhedsaftale mellem Region H, 29 kommuner og de praktiserende læger. Den forventer vi alle en hel del af, fordi den handler om at kommunikere og løse de udfordringer, sektorovergange betyder.

Regionerne kommer formodentlig til at bestå. Vi gør det godt. Vi er spydspidser i en ikke nem opgave, der handler om at tage vare på borgernes sundhed med både faglighed og demokratisk nærhed. Jeg undlader her de politiske paroler og forholder mig til opgaven, det har været og sikkert bliver ved med at være, nemlig at sørge for Region H's borgernes sundhed på bedste og mest demokratiske vis. 

Forrige artikel Jordemødre: To døgn i barselsseng er ikke en luksus Jordemødre: To døgn i barselsseng er ikke en luksus Næste artikel Psykiatrisk Selskab til Ellen Trane: Stop med at gamble med psykiatrien Psykiatrisk Selskab til Ellen Trane: Stop med at gamble med psykiatrien
  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Kildereferencer er hensigtsmæssige - Bevar regionerne

    Nej politikere skal ikke være fagfolk, men desværre er der mange kolleger til indlægsholderen, der udtaler sig uden henvisning til kilder, der er kildekritisk verificerbare.

    Der er lang tradition for på Christiansborg at man undgår at lade fagpersoner bestyre ministerier, som de har en faglig tilgang til.

    Regionernes struktur bør bevares. Det kan blive problematisk med en kommunal overtagelse af den kollektive trafik. Rejseplanen vil krakelere og Rejsekortets anvendelse vil blive udfaset, trods de store summer, der er blevet investeret i at få det til at fungere.

    Den regionale kollektive trafik er velfungerende, men det kan blive svært at opretholde tilslutningen til f. eks. Nordjyllands Trafikselskab, NT, hvor Nordjyske Jernbaner varetager regional togdrift mellem Skagen, Frederikshavn, Hjørring, Hirtshals, Aalborg og Skørping; dvs. 5 ud af regionens 11 kommuner.
    Hvilket incitament kan de 6 kommuner, der ikke har togdrift via NT (Thisted kommune har DSB/Arriva) til fortsat at bidrage til det eksisterende fælleskab?