Blixt: Skal vi forebygge helbredsproblemer med pisk eller gulerod?

Af Liselott Blixt (MF) (DF) 
Formand for Folketingets Sundhedsudvalg

Det går vel egentlig ikke så skidt med sundheden i Danmark? Sådan overordnet set. Men hvis man skal tro på overskrifterne i medierne, går der næsten ikke en dag, uden at en ekspert er alarmeret over dette eller hint. Vi ryger for meget. Vi drikker for meget. Vi spiser for meget – og for usundt. Og så bevæger vi os alt for lidt. Men hvis man kaster et blik i ”Danskernes sundhed”, den nationale sundhedsprofil fra 2017, så er der også lyspunkter. 16,9 procent af den voksne befolkning ryger. Det tal har trods alt aldrig været lavere – og heraf ønsker tre ud af fire at holde op, fordi de udmærket ved, at det er usundt at ryge.

Rygestoppet er gået i stå
Det bekymrende er naturligvis, at Sundhedsstyrelsen peger på, at andelen af rygere er stagneret, forstået på den måde, at procentandelen stort set ikke bevæger sig ud af stedet. Det tyder på, at vi har med en restgruppe at gøre, som trods en kampagnebaseret viden om tobakkens skadelige virkninger ganske enkelt ikke har kræfter og ressourcer til at lægge tobakken fra sig, og det kan der være flere årsager til.

Stressede rygere
Til gengæld ved vi, at antallet af rygere under 18 år – dem som vi ville ramme med krav om ID for at købe tobak – faktisk er faldende, mens antallet af unge rygere over 18 år er stigende. Og i denne gruppe ser vi samtidig, at over en tredjedel af unge kvinder siger, at de lider af stress. Mon ikke der er en sammenhæng her, og mon ikke at yderligere forbud og restriktioner på køb af tobak rammer ved siden af skiven i forhold til det reelle problem, som er baseret på en oplevelse af et samfund med meget høje krav og tilsyneladende frit valg på alle hylder?

Hvorfor har så mange unge kvinder stress, og hvad kan vi gøre ved det? Kan vi nøjes med at gøre det svært for dem at ryge, eller skal de i stedet have en hjælpende hånd med deres problemer? 

Af Liselott Blixt (MF) (DF) 

Alarmerende kostvaner
På kostsiden ser det sådan set mere alarmerende ud end med hensyn til rygning og alkohol. I stort set samtlige aldersgrupper er det stort set alle, der ikke lever op til anbefalingerne om frugt og grønt samt indtag af fisk, ligesom antallet af personer, der ikke lever op til WHOs anbefalinger om motion, er skyhøjt, især for de yngre og midaldrende grupper.

Endelig er antallet af overvægtige personer steget over hele linjen, hvis man sammenligner 2017-tallene med tallene fra 2010 og 2013. Hvis man blot fokuserer på BMI, så er der i gruppen af 55-64-årige mænd næsten 70 procent med et BMI på 25. Men desværre ser man ikke på deres sundhed generelt, men kun på højde og vægt.

Fravalg eller tilvalg?
Men hvad kan vi så konkludere? Jeg hæfter mig på den positive side ved et højt niveau af bevidsthed om sundhed hos danskerne og på den negative side en manglende evne til at gøre noget ved problemerne, og her må vi som politikere spørge os selv, hvilken vej vi ønsker at gå. Skal vi indføre flere forbud og skatter og afgifter på alt fra tobak over alkohol til fed mad og søde sager, eller skal vi snarere sætte ind på andre områder og gøre det langt lettere for danskerne at vælge en sund livsstil som et positivt tilvalg? Selv er jeg ikke i tvivl.

Vi burde se mere på sundhed generelt, fremfor at måle på højde og vægt, da vi så ikke ser/opdager de tynde eller slanke mennesker, der er usunde, samt klandrer de sunde overvægtige, som holder sig i form og spiser sundt.

Afgifter er gødning på grænsehandlen
Fedt- og sodavandsaftgifter fik grænsehandlen til at eksplodere med det resultat, at mange mennesker drog af sted til Fleggaard og købte usunde varer i langt større mængder, end de ellers ville have købt – for når man nu er taget af sted, så skal der også handles. Og afgifterne har dermed været uden nogen sundhedsmæssig effekt. Det samme gælder rygning – smuglercigaretter kan skaffes til ca. 300 kroner pr karton overalt, og de, der vil ryge, kan uden problemer få fat i billige cigaretter.

Erstat pisken med en gulerod
Nej, vi skal sætte ind på en anderledes måde. Vi skal smide pisken og finde guleroden frem. På kostsiden skal vi gøre det langt lettere for danskerne at vælge sunde alternativer frem for det fede og usunde, og den holdning skal også bearbejdes på landets skoler og institutioner.

Og så skal vi have kortlagt de sociale årsager til (mis)brug af tobak og alkohol. Hvorfor har så mange unge kvinder stress, og hvad kan vi gøre ved det? Kan vi nøjes med at gøre det svært for dem at ryge, eller skal de i stedet have en hjælpende hånd med deres problemer? Og hvad med de sociale relationer og ensomhed? Også her afslører tallene, at ensomhed er skadelig. Hvordan løser vi disse problemer? Vel ikke gennem forbud?

Sundhedsproblemer kan ikke reduceres til, hvad vi indtager eller inhalerer. Der er bagvedliggende årsager til de dårlige valg. Dem skal vi blive langt bedre til at identificere og handle på.