Aids-Fondet: Vi kan og bør blive det første land, der standser udbredelsen af hiv

Af Andreas Gylling Æbelø
Direktør, Aids-Fondet

Hvis du havde nøglen til at stoppe hiv, ville du så bruge den?

Det spørgsmål vil ethvert menneske vel svare ja til uden tøven – og under alle omstændigheder enhver sundhedspolitiker. Sådan er det dog ikke i praksis, og det vender jeg tilbage til.

Men lad mig starte med den gode nyhed: Vi kan forebygge udbredelsen af hiv i Danmark, og vi er allerede kommet langt.

Siden virussen viste sit grimme ansigt som en epidemi for snart fire årtier siden, er hiv gået fra dødsdom til håndterbar diagnose. Alvorlig og kronisk, men håndterbar. Og er man velbehandlet, smitter man ikke videre.

Nu skal vi i mål, og det kan og bør blive denne generation af sundhedspolitikere, der krydser målstregen. Det kræver, at vi bruger alle dele af forebyggelsespaletten. Det gør vi desværre ikke i dag.

Nu skal vi i mål, og det kan og bør blive denne generation af sundhedspolitikere, der krydser målstregen.

Andreas Gylling Æbelø
Direktør, Aids-Fondet

”P-pillen” mod hiv
For som det ser ud lige nu, kan Danmark meget vel blive et af de sidste af sammenlignelige lande i verden, der indfører ”PrEP” – en hivforebyggelse, som de senere år har gået sin sejrsgang kloden rundt. Så forskellige lande som USA, Skotland, Norge, Sydafrika, Belgien, Frankrig og Brasilien har indført PrEP, der står for ”pre exposure prophylaxis”.

Kort fortalt er det to af de tre stoffer fra den medicinske hivbehandling, som også virker forebyggende. Tager man PrEP i form af en pille, kan man forhindre, at virus trænger ind i kroppen – populært sagt altså en slags p-pille mod hiv.

En sundhedsøkonomisk god forretning
At forebygge hiv med alle tilgængelige metoder er attraktivt i sig selv. Aids har kostet millioner af liv på verdensplan, og selvom vi er gode til både forebyggelse og behandling i Danmark, så er vi altså ikke gode nok. For hvert år konstateres knap 200 nye hivtilfælde, og det tal har stået stille i årevis, hvilket bør genere alle os, der arbejder med forebyggelse.

Men finder man det ikke attraktivt nok at forebygge kronisk sygdom og livslang behandling, kan man med fordel tage de sundhedsøkonomiske briller på. Sundhedsstyrelsen udgav i september 2017 sine anbefalinger, hvad angår PrEP. I deres utvetydige anbefaling skriver styrelsen blandt andet, at:

”Sundhedsstyrelsen bemærker […], at PrEP-behandling, selv med det nuværende prisniveau, har en favorabel sundhedsøkonomisk balance.”

Dertil kommer – som Sundhedsstyrelsen også bemærker – den igangværende konkurrenceudsættelse fra generiske producenter og rabatten ved regionalt fællesindkøb, som gør, at der kan opnås en besparelse på op til 80 procent ved at forebygge i stedet for at vente på at skulle behandle.

Samtidig har både WHO, Sundhedsstyrelsen og vi i Aids-Fondet en klar anbefaling til screening og implementering, så vi sikrer, at PrEP rammer målgruppen med noget nær kirurgisk præcision, og at vi indfrier det fulde forebyggelsespotentiale. For PrEP er ikke relevant for alle, men for en afgrænset målgruppe i særlig høj risiko for at blive smittet med hiv. 

Fordomsfri forebyggelse er den danske måde
I det hele taget er det efterhånden umuligt at finde et eneste argument imod PrEP – det skulle da lige være den gamle traver om, at ”de da bare kan bruge kondom”. Vel kan de så, og det gør mange også. Men vi må nøgternt konstatere, at der bredt i befolkningen er en tendens til, at kondomet af og til glemmes. Derfor har vi p-pillen. Derfor har vi HPV-vaccinen. Og derfor bør vi have PrEP.

I Danmark ved vi godt, at folk dyrker sex, og vi ved godt, at man desværre kan blive syg af det. I Danmark lukker vi ikke øjnene for, at mennesker har en seksualitet, mens vi prædiker kondomer og afholdenhed uden effekt. Nej, vi kobler risikoadfærd med relevant forebyggelsesmetode og iværksætter den nødvendige indsats for at minimere de menneskelige og økonomiske konsekvenser.

Nu er tiden kommet til PrEP. Vi ved, det virker. Vi ved, det kan betale sig. Hver dag vi venter med at indføre PrEP, spilder vi endnu en chance for at forebygge flere tilfælde af hiv. Og både den enkelte og samfundet betaler en høj pris for ventetiden.

Derfor er det ikke blot ubegrundet, men også umuligt at retfærdiggøre, at man fortsat hænger i bremsen. Vi bliver ikke de første, der indfører PrEP – men vi kan og bør stadig blive det første land, der standser udbredelsen af hiv. Og PrEP er det næste skridt.