KL: Opgør med ulighed i sundhed kræver tidlig forebyggelse

Af Jette Skive
Formand for KL's sundhedsudvalg

Sundhed er alfa og omega for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Omvendt kan et dårligt helbred være en hindring for at gøre det, der giver bedst mening for den enkelte. Rigtig mange danskere lever med sygdomme, som til dels skyldes usund livsstil, og som derfor kan forebygges. Det betyder også, at vi har mulighed for at gøre noget ved den stadig voksende sygdomsbyrde. Det er ikke mindst derfor, vi skal prioritere forebyggelse! Vi skal sætte tidligere ind, hvis vi vil uligheden i sundhed til livs.

Kommunerne har en vigtig rolle i forhold til forebyggelsen, fordi sundhed i vid udstrækning skabes i de daglige rammer i hverdagen. Med sundhedsplejen fra de første spæde barneskrig. I daginstitutioner og skoler, på legepladser og i naturområder, der indbyder til leg og bevægelse. I samværet med gode kollegaer på arbejdspladsen. I indsatsen for at komme tilbage på arbejdsmarkedet efter sygdom eller ledighed og med fællesskabet i den lokale forening.

KL kom tidligere på året med udspillet "Forebyggelse for fremtiden", som med seks pejlemærker kridter banen op, i forhold til hvor vi skal satse, hvis vi for alvor skal trække folkesundheden op i et højere gear.

Tobak hører ikke til blandt børn og unge
Vi kommer ikke uden om tobaksdebatten, når vi taler om danskernes sundhed. Der kan efterhånden ikke være nogen i det danske land, der ikke ved, at rygning er skadeligt. Nogen vil måske mene, at vi har fået tudet ørene fulde med information om tobakkens skadevirkninger. Men det ér der faktisk god grund til. Og det kan ikke nytte noget, at vi bare lader stå til. Slet ikke når de nyeste tal viser, at flere unge begynder at ryge. Her skal vi sætte ind!

Voksne begynder ikke at ryge. Det gør børn. Og 40 hver dag. Derfor er det helt centralt, at vi sætter ind over for vores kommende generationer, inden de fristes af det første sug og ufrivilligt bliver afhængige.

38 procent af eleverne på erhvervsskolerne ryger, mens det samme gælder for 12 procent af eleverne på gymnasierne.

Jette Skive
KL

Vidensråd for Forebyggelse har netop udgivet en rapport om, hvilke indsatser der virker bedst til at forebygge, at børn og unge begynder at ryge. Nogle indsatser skal løftes af Folketinget, mens kommunerne har fat i den lange ende, når de laver samtidige indsatser med røgfri skoletid, inddragelse af forældre og giver børnene kompetencer til at modstå pres fra andre.

Kommunerne gør meget på området, og udviklingen ruller mod flere røgfri skoler og arbejdspladser rundt om i de danske kommuner. Desværre er det sådan, at der i dag ikke gælder de samme regler for rygning på alle ungdomsuddannelser. 38 procent af eleverne på erhvervsskolerne ryger, mens det samme gælder for 12 procent af eleverne på gymnasierne. Samtidig ved vi, at 73 procent af erhvervsskoleelever har et ønske om at holde op med at ryge. Hvorfor ikke sikre, at de unge ikke begynder at ryge ved at skabe lige vilkår for alle med en lovændring, der sørger for, at alle ungdomsuddannelser bliver røgfri.

Selvom kommunerne kan gøre og gør meget, er det tydeligt, at kommunerne ikke alene kan sikre en røgfri fremtid. Det er glædeligt, at regionerne har meldt sig på banen med systematisk henvisning af rygere til kommunale rygestopforløb. Og at stort set alle øvrige aktører på sundhedsområdet har spillet ind med gode forslag som for eksempel effektiv håndhævelse af reglerne for salg af tobak til mindreårige og begrænset tilgængelighed af tobaksvarer for børn og unge.

Mental sundhed skal tages alvorligt
Vi ser en trist udvikling i danskernes mentale sundhed. Det går desværre den forkerte vej. Nye tal fra Sundhedsprofilen viser en skræmmende andel af ikke mindst unge kvinder, som har et dårligt mentalt helbred. Knap hver fjerde voksne dansker har et højt stressniveau, og flere børn og unge kæmper med stress, angst og depression. Det er en bekymrende udvikling, som vi bliver nødt til at tage alvorligt.

Mental sundhed er et selvstændigt pejlemærke i KL’s Forebyggelsesudspil. KL mener, at vi særligt skal gøre to ting for at komme den dårlige mentale sundhed til livs. Først og fremmest skal vi fremme den mentale sundhed og forebygge udvikling af mistrivsel. Vi skal satse mere på fællesskaber med plads til alle, hvor man kan gøre noget aktivt sammen. Det handler om, at alle skal med og trives i vores daginstitutioner, i skolerne og senere hen i fritids- og foreningslivet og ikke mindst på arbejdspladsen. Kommunerne skal samarbejde med civilsamfundet om at sikre de gode rammer for fællesskaberne og være med til at fremme de faktorer, der gør et godt liv.

Men vi skal naturligvis også hjælpe dem, der allerede har det svært. I forhold til de alt for mange børn og unge, der kæmper med psykiske vanskeligheder, er der derfor behov for at man fra statslig side opprioriterer forebyggende og tidlige indsatser i kommunalt regi. I relation til de mange voksne, der har stress eller psykiske lidelser, er der behov for afklaring af, hvilke indsatser og tilbud der bedst hjælper dem tilbage i hverdagslivet. Og behov for at sikre de økonomiske rammer for at etablere disse tilbud.

Tidlig indsats, som gør en forskel
Vi kan ikke blive ved med udelukkende at behandle os ud af den stigende sygdomsbyrde. Vi bliver nødt til at '"sætte prop i". Et knæk i sygdomskurven er ikke noget, der kommer med et snuptag. Det etableres over tid og med de nye generationer. Vi har en unik mulighed for at sikre, at de kommende generationer vokser op med gode, sunde vaner, så de kan trives i eget liv. Det kræver, at vi sikrer en tidlig forebyggelsesindsats allerede i barndommen.

Danskernes muligheder for et sundt og godt liv skal styrkes. Det kræver, at vi alle sætter tidligt ind og tør investere i forebyggelse for fremtiden. Kommunerne er klar. Det samme gælder øvrige parter i sundhedsvæsenet. Lad os så komme i gang.