Sundhedsstyrelsen om forebyggelse: Vi ved, hvad der virker – lad os gøre det

Af Niels Sandø
Konstitueret enhedschef forebyggelse, Sundhedsstyrelsen

Da vi for en måned siden lagde op til debat om forebyggelse her på Altinget, var det med en opfordring til at få sat gang i en bredt forankret fælles indsats. En indsats, der kan give den nødvendige synergieffekt og gøre det nemmere for borgerne at træffe det sunde valg. Og det har været en fornøjelse at læse de mange gode, konkrete bud på, hvordan en sådan fælles indsats kan styrkes.

Det er godt at se, at der er et bredt udvalg af aktører, som markerer sig og giver deres bud på, hvad der skal til for at styrke forebyggelsen, eller pointerer, at der er behov for en bredt funderet styrkelse af forebyggelsen for at sikre de gevinster, der er at hente for den enkelte og for samfundet.

Både regioner, patientforeninger, fagforeninger og andre stærke aktører på sundhedsområdet er enige om, at vi skal have forebyggelsen højere op på dagsordenen og kommer samtidig med gode, konkrete bud på, hvad der skal til for at sætte handling bag ordene.

For det er nødvendigt med en fælles styrkelse af forebyggelsesindsatsen, hvis vi for alvor skal gøre noget ved de sygdomme, som vi ved, vi kan forebygge, og som er en stigende udfordring for sundhedsvæsnet. Det gælder også, hvis vi skal gøre noget ved den sociale ulighed i sundhed og dødelighed, og hvis vi skal nå op på en middellevetid som i de andre skandinaviske lande.

Derfor er det vigtigt, når 3F inviterer til drøftelser om at få sundheden i fokus på arbejdspladserne, hvor der kan gøres en væsentlig indsats for at skabe mere lighed i sundheden. Og når fysioterapeuterne gør opmærksom på, hvordan der er store gevinster at hente – for samfundet og for den enkelte – hvis vi sætter seriøst ind med fysisk aktivitet og struktureret træning som forebyggende indsats og behandling.

Alle, der har bidraget til denne debat, er enige om, at forebyggelse må højere op på dagsordenen, hvis vi vil gøre noget for at forhindre, at familier bliver ramt af belastende sygdomme og alt for tidlig død

Niels Sandø
Konstitueret enhedschef forebyggelse, Sundhedsstyrelsen

Og når Dansk Skoleidræt melder sig med samme dagsorden – fysisk aktivitet styrker elevernes sundhed og evne til at lære og er i øvrigt et krav ifølge folkeskoleloven. Men kun syv ud af ti folkeskoler lever op til kravet.

Bred enighed om større fokus på forebyggelse
Alle, der har bidraget til denne debat, er enige om, at forebyggelse må højere op på dagsordenen, hvis vi vil gøre noget for at forhindre, at familier bliver ramt af belastende sygdomme og alt for tidlig død. Også sundhedsvæsnet har brug for handling for at undgå det stigende pres. Behovet er der, og vi ved også, hvad der virker. Så egentlig burde det være såre simpelt.

Men hvilke områder skal man så begynde med, hvis forebyggelsespotentialerne skal indfries? Der er jo rigeligt at tage fat på. Som vi viste med vores seneste undersøgelse af danskernes sundhed, Sundhedsprofilen, ser det skidt ud på flere fronter.

Fysisk aktivitet, trivsel, mental sundhed, alkohol og usunde madvaner er nogle vigtige områder, som vi skal prioritere højt. Men som flere af indlæggene i debatten her har peget på, så er tobak og rygning langt den største årsag til sygelighed og dødelighed i befolkningen, og derfor vil jeg opfordre til, at vi, uanset hvordan vi griber forebyggelsen an, sikrer, at indsatsen mod rygning står centralt i forebyggelsesindsatsen.

Rygning er et spørgsmål om liv og død, og vi ser desværre en stigning i andelen af unge, som begynder at ryge. Men det behøver jo ikke at være sådan, når vi har god viden om, hvordan vi kan undgå, at unge begynder at ryge.

Og vi kommer ikke uden om at tage fat på hele reguleringsområdet. Særligt, hvis ambitionerne om en røgfri generation i 2030 skal indfries. For vi ved, at strukturelle tiltag har den største effekt, og de er helt afgørende i indsatsen, når det handler om at beskytte vores unge mod rygning.

Hjælp de unge til at kvitte smøgerne
De nationale indsatser udgør kernen i en forebyggelsesindsats, som kan og skal suppleres af indsatser på andre niveauer. Og når det gælder forebyggelse af rygning blandt unge, ved vi, at det mest effektive våben er regulering af prisen.

Mindre reguleringer ser ikke ud til at have nogen særlig effekt, men større prisstigninger har effekt på forbruget. I Norge, hvor en pakke cigaretter koster 90 kroner, er det blot tre procent af de unge 16-24-årige, som ryger. I Danmark ryger 15,6 procent af de 16-24-årige hver dag.

Derudover ved vi, at standardiserede pakker, altså uden logoer og lokkende pangfarver, er med til at forebygge, at unge begynder at ryge. Det samme gælder, hvis tobaksvarer kommer under disken, og hvis butikkerne overholder loven og stopper med at sælge tobak til unge under 18 år. Tilgængelighed, både økonomisk og praktisk, har betydning for unges forbrug.

Andre kan også hjælpe til. Kommunerne spiller en vigtig rolle, de er tætte på borgerne og kan sikre de sunde rammer for eksempel ved røgfri arbejdstid og røgfri skoletid. Det er indsatser, vi ved virker.

Kommunerne er også væsentlige medspillere, når det gælder om at hjælpe rygerne til at lægge smøgerne på hylden. Det handler både om tilbud om rygestop og om at gøre en indsats, så rygerne bliver opmærksomme på tilbuddene.

Erfaringer fra England peger på, at ti procent af rygerne skal have et rygestoptilbud årligt. I Danmark er målet, at fem procent benytter et rygestoptilbud, men vi er langt fra målet, selvom vi ved, at langt størstedelen af rygerne faktisk gerne vil stoppe med at ryge.

Og det er godt at se, at regionerne også har øget deres fokus på forebyggelse. Henvisning til forebyggelsestilbud, herunder rygestop-tilbud er en del af regionernes forebyggelsesudspil ”Sundhed for livet – Forebyggelse er en nødvendig investering”, hvori det fremgår, at ”Regionerne ved hjælp af en enkelt metode vil sikre, at flere relevante patienter tilbydes rygestop”.

Metoden ’Very brief advice’ er afprøvet og har vist gode resultater for succes med rygestop. Regionerne har desuden et ansvar for at sikre, at der tales om forebyggelse i forbindelse med planlagte operationer. Her er det særligt vigtigt at tale om tobak og alkohol. Desuden er det vigtigt, at der henvises til kommunale forebyggelsestilbud fra sygehuse og fra almen praksis.

Lad os alle sammen tage ansvar – lad os gøre det, vi ved virker
Det er afgørende, at vi tilbyder nogle rammer for borgerne, der gør det nemmere for den enkelte at træffe det sunde valg. Selvfølgelig har den enkelte et personligt ansvar for egen sundhed, og som forældre har man et særligt ansvar og en særlig mulighed for at påvirke børnenes sundhed.

Hvad vi gør som familie, og hvilke signaler vi sender, har betydning for børnenes adfærd. Vi ved, at det har betydning for børn, at deres forældre taler med dem om at undgå rygning – også selvom forældrene selv ryger.

Men handling forudsætter, at man har viden og ressourcer til at træffe og gennemføre de handlinger, man ønsker. Og uden sunde rammer etableret af staten, regionerne og kommunerne bliver det vanskeligere for den enkelte at træffe de sunde valg.

Vi kender de faktorer, som er afgørende for et sundt liv, og vi kender de risikofaktorer, der øger sandsynligheden for, at vi udvikler sygdom. Vi kender også de indsatser, som kan gøre en forskel for borgernes sundhed.

Vi ved, hvad der virker nationalt, og hvad der virker lokalt. Vi ved, hvilke håndtag man fra myndighedernes side kan dreje på for at gøre det sunde valg til det lette valg.

Debatten her har vist, at der er mange, der er parate til at tage et ansvar. Min opfordring vil være at starte med det, vi ved virker. Så vil det være muligt at få gjort noget ved den sociale ulighed i sundhed, ved middellevetiden og ved sygdomsbyrden.